Ved Otterup på Nordfyn ligger grovvareselskabet Emmelev omkranset af de gule rapsmarker, der præger landskabet disse dage. Virksomheden er dog den eneste i Danmark, som bruger planterne til at producere brændstof, og pres fra politikere og en lang række klimaeksperter truer med at fjerne forretningsgrundlaget.
Det familieejede foretagendes omsætning er de seneste seks år mere end fordoblet til 1,1 mia. kr., hvilket bl.a. skyldes et lovbestemt krav om at blande biobrændstof i benzin og diesel for at fjerne CO2 fra transportsektoren.
“Vi skal bruge mindre biobrændsel, ellers er det at sige: Fuck resten af verden,
og de der sulterJørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet
Netop det krav bliver i stigende grad kritiseret fra flere sider. Afgrøderne og landbrugsjorden bør nemlig bruges til fødevarer, fremhæver flere eksperter.
Morten Simonsen er sjette generation i familievirksomheden, og han mener ikke, at den danske produktion er et problem for fødevareforsyningen.
“Det ville da have stor betydning for os, hvis man fjernede kravet. Det ville det da, og jeg synes ikke, det er den rigtige vej at gå for os. Vi bruger lokale råvarer, og mange analyser viser, at det ikke medfører tab af landarealet til fødevarer,” siger han med henvisning til en undersøgelse fra Niras.
Tre fjerdele af selskabets omsætning kommer fra foder til dyr, og Emmelev fodrer 85.000 køer hver dag, fortæller medejeren.
Andre mener, at der nu er brug for at sikre mest mulig landbrugsjord til dyrkning af mad.
Krigen mellem Ukraine og Rusland har lukket to af verdens største kornkamre, fødevarepriserne banker allerede i vejret, og prognoser peger på, at 2022 kan blive et decideret katastrofeår for landbrugsudbytter i store dele af verden. Alt imens hælder europæiske lande afgrøder, der kunne mætte op mod 150 mio. mennesker, i benzin- og dieseltanke i form af biobrændstof, vurderer klimatænketanken Concito.
“Hvis vi vælger at bruge mindre biobrændstof, vil det føre til et større forbrug af fossile brændstoffer i transportsektoren
Dan Jørgensen, klimaminister, Socialdemokratiet
Samtidig spiller det stort set ingen rolle for klimaet, fremhæver flere eksperter over for Børsen. Alle når samme konklusion: Danske og europæiske krav til brug af biobrændstoffer bør fjernes.
Jørgen E. Olesen, professor og landbrugsekspert ved Aarhus Universitet, er særligt klar i mælet:
“Vi skal bruge mindre biobrændsel, ellers er det at sige: Fuck resten af verden, og de der sulter.”
Løsningen er altså ifølge ham og flere eksperter samt politikere at sende biobrændstofbranchen på skrump.
Herhjemmeblev iblandingskravet for biobrændstof i princippet afskaffet fra i år og kaldes nu et CO2e-fortrængningskrav, hvor klimareduktionerne også kan ske ved f.eks. brug af brint eller andre brændsler baseret på grøn strøm. De factoer fortrængningskravet stadig årsagen til det store forbrug af biobrændstof, fordi der er meget begrænsede alternativer i transportsektoren.
I europæisk perspektiv er der tale om en markant sektor, der solgte for ca. 358 mia. kr. i 2020 ifølge Statista. Flere prognoser, bl.a. fra IEA, International Energy Agency, peger på, at produktionen vil vokse med mere end 25 pct. frem mod 2026.
Lavere produktion får dog ikke nævneværdig betydning for driften af de transportvirksomheder, der i sidste ende skal bruge brændstofferne. Det mener Jesper Kronborg, direktør for transportsektoren hos Dansk Erhverv.
Kravene til brug af grønne brændsler skal dog balanceres, i samme omfang som biobrændstof bliver taget af markedet, understreger han.
“Nogle snakker om, at elektrificering og brint er stort i 2025, men det er usandsynligt, at man på det tidspunkt vil have opsat tilstrækkelig bæredygtig lade- og tankinfrastruktur, der kan tilgodese den tunge transport på land eller i shipping og flyfarten. Den realisme skal man bare have med, hvis man stopper produktion af biobrændstof.”
Også Klimarådet, regeringens vagthund for klimapolitikken, mener, at kravet bør droppes.
“Vi har aldrig været glade for kravet. Det er dyrt, har en potentielt begrænset CO2-effekt, og det hjælper os ikke på vej mod den langsigtede løsning, som er elektrificering af transporten,” siger næstformand i Klimarådet Niels Buus Kristensen, der også er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo.
Muligheden er i princippet lige til at gribe, da klima-, energi- og forsyningsministeren har ret til at justere eller helt fjerne kravet om brug af biobrændstoffer i en krisesituation. Det står i biobrændstofloven fra 2020.
Nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) fortæller, at “regeringen afsøger alle muligheder for at finde den bedste løsning”. Set med hans øjne er området yderst komplekst og påvirker både energi- og fødevaresektoren.
“Hvis vi vælger at bruge mindre biobrændstof, vil det føre til et større forbrug af fossile brændstoffer i transportsektoren – og her har Ruslands invasion også konsekvenser for oliemarkedet. Vi skal derfor ind og finde den rette balance mellem at bruge vores afgrøder bedst muligt, samtidig med at vi også hurtigst muligt skal gøre os fri af russisk energi,” skriver Dan Jørgensen i et svar til Børsen.
mia. kr. omsatte Emmelev for i 2021
Jeppe Juul, seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling, har i flere år forsøgt at få sænket produktionen af biobrændstof og fjernet det omtalte krav. Han anerkender dog ministerens argument om olieafhængighed.
“Det er jo meget rigtigt og også nogle overvejelser, vi har gjort os. Men det ændrer ikke ved, at vi bliver nødt til at stoppe med at hælde potentielle fødevarer i benzintanken. Det giver ikke mening, mens folk sulter,” siger han.
