Biobrændstof er i flere år blevet set som et midlertidigt klimabidrag til transportsektoren, der venter på at kunne skifte både lastbiler, fly og skibe over til elbaseret brændstof. Men op imod 150 mio. mennesker ville kunne brødfødes af energien fra de afgrøder, der bliver brugt til biobrændstof i EU.
Det anslår den grønne tænketank Concito i en analyse fra april, og Tavs Nyord, seniorkonsulent i tænketanken, påpeger, at det ikke vil være til stor skade for klimaet, hvis man producerer fødevarer i stedet for det biobrændstof, der erstatter olie og diesel.
“Biobrændstof er ikke et særligt effektivt klimatiltag, og selvom vi primært arbejder med klima i Concito, mener vi stadig, at man skal vægte fødevarerne højest. Det er trods alt et spørgsmål om folk, der sulter,” siger han.
“Det bedste ville jo være, hvis vi brugte de frigjorte elementer til at producere menneskeføde og ikke dyrefoder, der er langt mindre klimaeffektivt. Det kræver til gengæld, at vi gør noget ved vores efterspørgsel hos forbrugerne, og det er et langt sværere arbejde.”
Samme vurdering kommer fra Jeppe Juul, der er seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling. Han lægger særlig vægt på, at udfordringerne med at bruge fødevarer til brændstof ikke skal ses i et isoleret dansk lys.
“Problemet er ikke, at brødet fra Schulstad bliver lidt dyrere nede i supermarkedet. Når FN’s organisationer køber mad ind til humanitær hjælp, er priserne allerede så høje, at de kan få meget mindre. Vi får brug for alle de fødevarer, vi kan producere, hvis ikke folk skal dø af sult.”
Han refererer ligesom Concito hovedsageligt til førstegenerationsbiobrændstoffer, der laves af afgrøder som raps, majs og hvede.
“Problemet er ikke, at brødet fra Schulstad bliver lidt dyrere nede i supermarkedet
Jeppe Juul, seniorrådgiver, Concito
Her er produktionen ofte lige så klimaskadelig som ved fossile brændstoffer, fordi den tager plads fra dyrkning af fødevarer, der så skal produceres andre steder. Mekanismen kaldes iluc, indirect land-use change. Til tider kan fremstilling af biobrændstof være tre gange så CO2-tung, fordi produktionen fører til rydning af skov- og vådområder for at dyrke afgrøderne, påpeger blandt andre Concito.
Den anden type bliver kaldt avancerede biobrændstoffer og produceres af affald som brugt madolie eller døde dyr, der ikke har nogen funktion i menneskeføde. Det er klart bedre for klimaet, men stadig ikke uden omkostninger, fortæller Jeppe Juul:
“Der kan være store afledte effekter ved at bruge affaldsstrømme fra f.eks. palmeolie og soja. Man skal se den her problematik i et globalt perspektiv, hvor det virkelig har store konsekvenser for fattigere lande, der f.eks. rydder skov for at dyrke soja eller palmer, så de kan tjene penge. Det sker bl.a., fordi der er et marked for affaldet.”
