Energibesparelser er en af topprioriteterne på dette års klimatopmøde i Dubai, fordi den bedste energi populært sagt er den, man ikke bruger.
Alligevel har mange virksomheder “svinet” med energiforbruget, fordi energipriserne i årevis har været lave. Men gennem overvågning og finjustering er der en hel del energi – og dermed penge og CO2 – at spare, har pumpegiganten Grundfos erfaret.
“I dag er Grundfos tæt på en reduktion på 50 pct. energi på hovedmåleren af, hvad vi brugte i 2008, på trods af vækst,” fortæller seniorenergiprojektleder Mogens Olesen, der sidder i Grundfos’ miljøafdeling og har ansvar for at sikre, at energi er tænkt ind i alt nyt eller ombygget udstyr.
“Energi har været forholdsvis billig, fordi industrien ikke er pålagt de samme afgifter som private, så det var ikke et issue tilbage i 2008, at man havde udstyr stående tændt, selvom man ikke brugte det,” siger han.
Det skulle en intern pose penge lave om på, da Grundfos i 2008 besluttede, at der ikke måtte udledes mere CO2 om året end netop dét år. Væksten skulle med andre ord kobles fra udledningen, og den interne pulje skulle sikre, at alle afdelinger havde råd til tiltag, der fik energimålerne til at køre langsommere.
I 2008 var driveren CO2, da der dengang ikke for alvor var gang i vindenergien herhjemme.
“I princippet kunne vi bare have sat os ned og set,hvordan CO2-faktoren faldt og faldt de næste år, uden at vi behøvede at gøre noget, fordi strømmen blev mere og mere grøn.Men det er ikke Grundfos’ måde at gøre tingene på. Vi har altid fokuseret meget på at reducere vores forbrug, uanset om der er grøn strøm eller ikke,” siger Mogens Olesen.
“Da vi begyndte i 2008, famlede vi lidt i blinde.
Mogens Olesen, seniorenergiprojektleder, Grundfos
Det typiske billede er, at vækst og strømforbrug følges ad. Hvis Grundfos, der i 2022 omsatte for 33,3 mia. kr., laver 500.000 pumper mere, skal der bruges mere energi. Derfor blev al energibesparelsen spist af vækst til at begynde med.
“Da vi begyndte i 2008, famlede vi lidt i blinde. Men vi fik sat en masse initiativer i gang og tilført flere og flere penge,” siger Mogens Olesen og nævner indkøb af nye maskiner, opdatering af udstyr, ombygning af udstyr og ændrede processer som nogle af initiativerne.
DS Energy leverer energiledelsessystemer til kunder som bl.a. Grundfos, Linak, Hansen Flødeis, Bestseller og Kims. Direktør Jarl Gorridsen sætter her fokus på de fem typiske områder at hente energigevinster på. 1 Kompressoreri installationer, der flytter luft, koster rigtig meget elektrisk energi. Ofte er der langt større utætheder i ledningsnettet, end virksomhederne tror. På samme måde er ventilation og udsugning også store energisyndere, når de kører på forkerte tidspunkter og er indstillet forkert. 2 Mange maskiner og installationer, der køler og varmer, kører ikke optimalt pga. af tekniske fejl eller uovervejet drift, hvor de kører, selvom de ikke aktivt producerer. Især varmepumper kører tit i fejl, så elpatronen laver varmen i stedet for varmeveksleren. Det er virkelig dyrt og noget, de færreste holder øje med. 3 Mange processer, der bruger el og vand, foregår i produktionslinjer, der er dårligt isolerede og har store tidsrum, hvor vand skal holdes ved en bestemt temperatur, selvom de egentlig ikke producerer. Det er dyrt. På sammen måde er demineraliseret vand hårdt ved udstyret, så mange stopventiler er utætte med stort spild til følge. 4 For at findedisse “huller” skal man have data fra installationen og kombinere det med viden om driften. Altså, hvordan energiprofilen på maskinen hen over døgnet, ugen, måneden passer med driften i virksomheden. Mange læser manuelt af med ugers eller dages mellemrum, men det skal minimum være timedata for at give den rigtige analyse. 5 Besparelserpå enkeltstående anlæg på 40-50 pct. er ikke usædvanligt, og især i produktion og drift af meget store bygninger (kontor, lager) er pengene store. Det gode ved konstante data er, at man kan holde øje med den indsats, der er gjort, så man opdager, hvis der opstår fejl eller uregelmæssigheder.
Ifølge energiprojektlederen handler succesen om detaljer som at stille krav til, at der sidder en ventil i trykluftssystemet, som lukker for trykluften, når anlægget ikke bruges. Eller at skrue temperaturen på et kar med loddetin 20 grader ned, lægge et låg på og isolere det, så forbruget måske reduceres med 30 pct. Eller sætte højeffektive motorer på transportbåndet.
Nu kører hovedmålere halvt så hurtigt. Det svarer til en energibesparelse på 50 mio. kWh om året eller til mere end 31.000 danskeres årlige elforbrug.
“Det skyldes primært, at vi har tilpasset til det, vi rent faktisk har behov for. Og så har vi rigtig stor succes med at måle alting før og efter et tiltag,” fortæller han.
I produktionen i Bjerringbro er der i dag 2000-2500 målepunkter – “og vi er slet ikke færdige”, siger Mogens Olesen.
“Historisk har vi haft forsinkede data på, hvad der er brugt sammenlagt hele måneden i stedet for at kunne se, hvad vi har brugt i dag. Derfor har vi investeret massivt i onlinedata, som konstant viser forbruget – og et eventuelt overforbrug – nu og her,” siger han.
I sommer viste en analyse fra Ingeniørforeningen, at danske virksomheder kan spare 2 mia. kr. om året, og hvad der svarer til 17 pct. af det samlede energiforbrug i industrien, ved at adoptere forskellige energiløsninger.
Produktionen er over de seneste ti år steget 20 pct., mens energiforbruget kun er steget med 4 pct., så industrien har allerede flyttet sig en del.
Alligevel er der tilsyneladende stadig et potentiale, som ifølge IDA-analysen især ligger i de energitunge industrier som fødevare-, plast-, glas- og betonindustrien. Og det er vel at mærke investeringer, der kan tjene sig hjem inden for to år.
Ligesom tilbage i 2008 er CO2 en overskyggende driver for Grundfos, der i år satte et mål om at halvere sin egen CO2-udledning på fabrikkerne og kontorerne, på 106.669 ton CO2 i 2030. En del af vejen går gennem energieffektiviseringer globalt i koncernen.
“I dag er det en global pulje på et trecifret millionbeløb, hvor konceptet fra 2008 bliver tilbudt til de globale fabrikker, og så ser vi på, hvor vi får mest energibesparelse for de penge, vi investerer,” siger Mogens Olesen, der understreger, at det er et område, der har topledelsens fokus og derfor er noget, mange gerne vil bidrage til, “for hvem vil ikke gerne have opmærksomhed fra topledelsen?” siger seniorenergiprojektlederen.
