Rapport: Virksomheder misser energibesparelser for 2 mia. kr. om året

“Der er etmarkant besparelsespotentiale derude,” siger cheføkonom i ingeniørforeningen IDA Thomas Søby i en ny analyse, der viser, at danske virksomheder ikke er helt i mål med at investere i tiltag, der skærer af energiforbruget. Ifølge analysen kan virksomhederne spare knap 2 mia. kr. om året samlet set.

“Det kan godt være, virksomhederne lige nu har travlt og fokuserer på at levere på de fyldte ordrebøger, men energieffektivisering er vigtigt, fordi det er med til at understøtte virksomheden og den grønne omstilling fremadrettet. Og for at undgå en for kraftig og dermed meget dyr udbygning af elnettet, er det vigtigt, at vi sparer på energien, også selvom den skulle være grøn,” siger cheføkonomen.

IDA har bedt et ekspertpanel på 100 energikonsulenter vurdere potentialet for energieffektivisering, og når panelet ser på de enkelte typer af energiforbrug i lyset af en tilbagebetalingstid på mindre end to år, vurderer de samlet set et energibesparelsespotentiale på 17,2 petajoule, hvilket svarer til 17 pct. af det samlede energiforbrug i industrien i dag.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er energiforbruget i industrien steget med 4 pct., mens industriens produktion er steget 20 pct. siden 2012. Det viser netop, at virksomhederne allerede har gjort en indsats i forhold til at energieffektivisering.

Thomas Søby anerkender virksomhedernes indsats og blev selv overrasket over ekspertpanelets vurdering.

“Vores eksperter siger, at det er investeringer, der kan tjenes hjem inden for to år. Det vil sige, at der stadig må være nogle lavthængende frugter, der kan være med til at effektivisere,” siger han.

Konsulentvirksomheden Viegand Maagøe har specialiseret sig i at rådgive om bæredygtighed, energi og ressourcer, og partner og adm. direktør Søren Eriksen mener, at langt de fleste virksomheder allerede har taget de lavthængende frugter.

“Og havde de ikke gjort det inden energikrisen, så har de i hvert fald nu,” siger direktøren, der ellers er på linje med IDA-analysens resultater.

“Vores indtryk er, at der er et konstant potentiale, fordi der bl.a. hele tiden kommer ny teknologi på markedet, ligesom den vedvarende energi udbygges,” siger han og peger specifikt på overskudsvarme og elektrificering som to områder, der lige nu rykker.

Netop perspektiverne i at udnytte overskudsvarme – altså spildvarme fra virksomhedernes produktion – er store, viser en analyse, som Rambøll har udarbejdet i samarbejde med DI Energi. Ifølge analysen vil virksomhederne kunne levere overskudsvarme i et omfang, der svarer til 100.000 husstande, og siden 2022 er afgiften på at udnytte virksomheders overskudsvarme fjernet. Det betyder, at det kan betale sig at udnytte langt mere overskudsvarme end tidligere.

Knauf i Hobro fremstiller gipsplader, akustiklofter og byggesystemer til letbygkonstruktioner. Det kræver bl.a. en energislugende tørreproces, hvorfra 80 pct. af overskudsvarmen tidligere blev sendt ud til gråspurvene.

Men siden slutningen af 2020 har virksomheden netop leveret overskudsvarme, der svarer til 1000 husstandes årlige varmeforbrug til fjernvarmenettet i samarbejde med Hobro Varmeværk.

Hobro-virksomheden med 200 ansatte er en del af en større tysk koncern, der omsætter for 15 mia. euro og har ca. 41.000 ansatte globalt. I Danmark har Knauf en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra sin egne kontorer, produktion og energiforbrug med 70 pct. i 2032.

“Der er vores energioptimering en essentiel del af det. I første omgang er fremgangsmåden at reducere forbruget, dernæst skifte energikilde,” siger Line Nielsen, der forventer, at energioptimering kan udgøre 40 pct. af målet.

Knauf er ikke i mål med energioptimeringerne endnu og lavede sidste år en kortlægning af energiforbruget pga. energikrisen. Der handlede det om at spare på energien, hvis der skulle spares, pga. de høje energipriser, og der blev identificeret optimering, der har resulteret i 20 pct. reduktion af intern opvarmning.

Ifølge Line Nielsen har virksomheden udarbejdet en liste over identificerede projekter, der skal sættes i gang, så snart det kan lade sig gøre, og indtil videre har virksomheden bl.a. skiftet alle lysstofrør ud med LED, erstattet gasdrevne trucks med eltrucks og isoleret en ovn.

“Nogle steder er det små ting, man skal skrue på – f.eks. isolere ovn eller slukke for maskiner, der ikke behøver at køre hele døgnet. Og så er vi en del af en stor koncern med 300 produktionssteder i verden, så vi lærer også af hinanden,” siger hun.

Men hvis der var noget, der ville kunne hjælpe flere energispareprojekter på vej, er det ifølge Line Nielsen vished om de store linjer i samfundet: hvordan hele infrastrukturen vil blive, hvad muligheden for ptx bliver, eller hvor stor andelen af biogas bliver i naturgasnetværket.

“Lige nu arbejder vi med mange forskellige scenarier, og det kræver en del ressourcer,” siger hun.

I Viegand Maagøe begynder rådgivningsarbejdet typisk - som hos Knauf - med en kortlægning af virksomhedens energiforbrug for så at vurdere potentialet i den enkelte del af produktionen.

“Resultatet kan være alt fra at gå over til el fra en fossil energikilde til produktionsoptimering eller udskiftning af komponenter. Typisk skal der mange små optimeringer til,” siger Søren Eriksen.

I IDA-analysen peger eksperterne særligt på varmeprocesser på mere end 200 grader, opvarmning/kogning/tørring og mekaniske processer, som f.eks. motorer, pumpning og hydraulik som de tre områder, der har størst besparelsespotentiale målt i petajoule.

Industrien brugte omkring 20 mia. kr. på el og naturgas i 2022 – mere end tre gange så meget som i 2020.

“Da gaspriserne steg pga. krigen i Ukraine, har man fundet ud af, at det ikke er givet, at energipriserne er lave for evigt. Nu falder energipriserne igen, og så kan det være, virksomhederne fokuserer på noget andet,” siger cheføkonom Thomas Søby og lægger derfor op til, at der er behov for incitamenter udefra, hvis virksomhederne skal have næsen op af sporet og bruge tid og kræfter på yderligere energieffektiviseringer.

“Som økonom er jeg ret stor fan af CO2-afgifter, for jeg tror på, at det er det, der kan flytte noget hurtigst, ligesom det er det, der samfundsøkonomisk er billigst,” siger han.

“

Som økonom
er jeg ret stor fan af CO2-afgifter, for jeg tror på,
at det er det,
der kan flytte noget hurtigst

Thomas Søby,
cheføkonom,
IDA

På baggrund af analysen er IDA’s anbefaling et investeringsvindue, hvor man kan få et højere fradrag i en årrække som et incitament til at fremskynde den grønne omstilling.

Er 2 mia. kr. om året ikke et stort nok incitament for virksomhederne?

“Det skulle man synes. Men hvis man har fuldt fokus på produktionen, er man mere fokuseret på sine leverancer end på energioptimeringer. Så en kombination af rådgivning og CO2-afgift eller investeringsvindue vil kunne flytte nogle af de virksomheder, der ellers har været vanskelige at flytte, over og få foretaget de her investeringer,” siger cheføkonomen.

Søren Eriksen fra Viegand Maagøe er enig i behovet for et incitament, fordi der på energiområdet ofte er en flig af ’firstmover’ i det for en virksomhed.

“Hvis du f.eks. skal elektrificere en bageproces, er der en risiko i det, så der skal du have en belønning for at rykke over på en teknologi, der måske ikke er moden. Der er tilskud som f.eks. erhvervsstøtte helt oplagt,” siger han.

Ifølge Thomas Søby ligger de største besparelser ikke overraskende i de mest energitunge industrier som fødevare-, plast-, glas- og betonindustri. Men han ser en vilje og parathed til omstillingen og ser det som det sidste lille skub, virksomhederne har brug for, hvis vi skal nå klimalovens målsætning om at skære 70 pct. af CO2-udledningen i 2030.

“Hvis vi i 2028 finder ud af, vi er langt fra målet, bliver det dyrt, fordi den til den tid siddende regering er nødt til at gøre noget drastisk. Så der er noget rettidig omhu i det her,” siger han.