Energien fra kogningen af chips ryger videre til fynske hjem

Vedligeholdelseschef Jesper Lauvring Hansen viser energisk rundt i Kims produktion.

Fabrikken får danske kartofler ind i den ene ende – direkte fra marken, hvis man skal dømme efter lugten – og tager dem igennem sortering, vask, skrælning og en snitter, der skærer kartoflerne i rillede skiver. Herefter bliver de kogt i olie, krydret og pakket.

Jesper Lauvring Hansen har været ansat på chips- og snackvirksomheden, der i dag hører under Orkla Danmark, siden 2019. Hans første projekt var at optimere det anlæg, der leverer overskudsvarme til lokalområdet ved Søndersø på Fyn, hvor fabrikken ligger.

“Vi bruger ca. 10 pct. af overskudsvarmen fra kogeprocessen selv. Men vi har alt for meget energi til, at vi selv kan bruge den, så med de ændringer, vi lavede i 2019, er vi gået fra at kunne dække ca. 300 husstandes behov til 570 husstande med fjernvarme,” siger vedligeholdelseschefen om den samlede investering på hele overskudsvarmeanlægget, han vurderer til at ligge på ca. 10 mio. kr.

“

Hvis man interesserer sig lidt for sit anlæg, er det jo bare at følge anlæggets data og få gjort noget ved det

JesperLauvringHansen, vedligeholdelseschef, Kims

Og i dag kan man blive fritaget for afgift af den energi, man selv bruger, pointerer han.

“Derfor bliver det mere og mere interessant for andre virksomheder. Samtidigt ser fjernvarmeværket en fordel i det, så de vil gerne hjælpe,” siger han.

Orkla har et mål om at reducere både energiforbruget og vandforbruget med 30 pct. frem til 2025.

“Det ømme punkt i vores produktion er, at vores primære kilde er naturgas, så det skal vi væk fra. I første omgang arbejder vi på at reducere forbruget, og det næste er at skifte til en anden kilde,” siger Jesper Lauvring Hansen og fortæller, at virksomheden ser på biogas, elektrificering, flis og CO2-fangst som alternativer.

Samlet set bruger Kims 1,2 mio. kubikmeter naturgas om året på sine to fynske fabrikker, hvor der her, hvor vi står, produceres kartoffelchips og såkaldte snacks, der fremstilles af et melbaseret halvfabrikata, mens der 500 meter herfra produceres nøddeprodukter.

Men ved at skrue på nogle gamle og meget lidt effektive varmtvandsbeholdere og et fejlbehæftet ventilationsanlæg har virksomheden opnået en besparelse på naturgas til rumopvarmning på 92 pct. (fra 11.000 til 920 kubikmeter om måneden).

“Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft onlinedata og har kunnet prøve nogle ting af. For ofte ved man ikke, hvad der er galt på forhånd,” siger vedligeholdelseschefen og understreger dermed, hvor vigtig it- og datasiden er for at opnå de besparelser, der allerede er hentet på Kims’ fabrikker.

Virksomheden er i gang med en digitalisering og har indført it-systemer til vedligehold, overvågning af udstyrets effektivitet (OEE), energiopsamling og produktionsdata.

“Nu har vi 134 målepunkter, som giver mulighed for med det samme at se, om mine tiltag virker. Jeg kan gå ud at afprøve nogle teser i produktionen og aflæse data timen efter, for at se om der er potentiale i tesen,” siger han.

“

Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi har haft onlinedata og har kunnet prøve nogle ting af

Jesper L. Hansen, vedligeholdelseschef, Kims

“Og når man har data, kan man agere og få styr på dokumentationen med det samme.”

Den anden store besparelse, virksomheden har opnået, er en reduktion på 32 pct. af vandforbruget. I januar i år brugte Kims ca. 9,5 liter vand pr. kg chips, og i juni var tallet nede på 6,5.

“Jeg ved, der er mere potentiale i det her, så jeg har et mål om at nå ned på 40-50 pct. reduktion,” siger Jesper Lauvring Hansen og peger på optimering af vaskeprocesser og udskiftning af dyser som effektfulde justeringer. Endelig kræver det også programmering at fintune mængden af vand.

I sommer viste en analyse fra Ingeniørforeningen (IDA), at danske virksomheder kan spare 2 mia. kr. om året, og hvad der svarer til 17 pct. af det samlede energiforbrug i industrien, ved at adoptere forskellige energiløsninger.

Produktionen er over de seneste ti år steget 20 pct., mens energiforbruget kun er steget med 4 pct., så industrien har allerede flyttet sig en del. Alligevel er der tilsyneladende stadig et potentiale, som ifølge IDA-analysen især ligger i de energitunge industrier som fødevare-, plast-, glas- og betonindustrien. Og det er vel at mærke investeringer, der kan tjene sig hjem inden for to år.

“Hvis man interesserer sig lidt for sit anlæg, er det jo bare at følge anlæggets data og få gjort noget ved det,” siger Jesper Lauvring Hansen.

“For der er ingen tvivl om, at det kan betale sig. Alene på naturgas fik vi en besparelse på ca. 180.000 kr. om måneden, da energikrisen var på sit højeste,” siger han.