Grundfos udleder 2,5 gange mere end hele Danmark – sådan vil direktør få bugt med det

Verdens befolkning vokser, og med væksten vokser behovet for vand. Men det kræver energi at flytte vand fra kilden til husene eller industrien og til afløb og rensningsanlæg.

Grundfos, der i 2022 havde en omsætning på godt 33 mia. kr., har som erklæret formål at bevæge vand, uden at det koster på klodens klima.

Det skal holdes oppe mod, at virksomheden har en samlet CO2-udledning på 108.019.462 ton CO2 på tværs af værdikæden, hvilket svarer til næsten to en halv gange Danmarks udledning i 2021.I 2030 skal virksomheden have halveret sin egen udledning og skåret 25 pct. af resten af værdikæden, og i 2050 skal virksomheden have skåret 90 pct. af hele sin enorme udledning for at nå sit klimamål om nuludledning i 2050.

“Jeg ser en høj ambition for mig. Og man kan gøre meget alene, men hvis man vil langt, skal det foregå i partnerskaber,” siger driftsdirektør Ulrik Gernow, der også er øverstansvarlig for Grundfos’ bæredygtighedsarbejde.

En del af den globale virksomheds strategi for at nå målene er derfor at indgå partnerskaber og påvirke det, der foregår i andre dele af verden.

“I USA og Asien er modenheden på energieffektivitet ikke kommet op på samme niveau som i Europa, men potentialet er meget, meget stort. Så der skal vi – sammen med andre interessenter, som politikere – lægge et pres på virksomheder, energiforsyninger og husholdninger,” siger han.

Grundfos fik godkendt sine langsigtede og kortsigtede klimamål af den anerkendte standard Science Based Targets i november sidste år, og koncernens adm. direktør, Poul Due Jensen, har i den forbindelse sagt, at målet vil påvirke alt, Grundfos gør fra nu af.

Det betyder, at CO2-udledning er en af de kpi’er, direktionen bliver målt på, og derfor naturligt flyder videre ned gennem organisationen. Enhver forandring skal bidrage positivt til virksomhedens bæredygtighedsmål, forklarer Ulrik Gernow.

“For at nå målet for scope 1, 2 og 3 er der sat en pulje af på et trecifret millionbeløb om året til projekter – det kunne være solceller eller nyt produktionsudstyr – som skal reducere aftrykket,” siger han.

Scope 3, som dækker CO2-udledning ved brug af produkterne, materialeproduktion og alt andet end det, Grundfos selv har kontrol over, svarer til knap 1,8 mio. ton CO2 og er dermed langt den største del af Grundfos’ samlede udledning.

Her skal der lidt andre midler til, for det handler bl.a. om at dreje hele udviklingsindsatsen, der bliver finansieret med 4-5 pct. af koncernens omsætning, over mod så stor energieffektivitet som muligt. Det er nemlig selve brugen af Grundfos’ produkter ude hos kunderne, der står for den største udledning i virksomhedens klimaregnskab.

“En anden væsentlig del i at nå vores 2050-mål er mere ude af vores hænder, for det er den globale konvertering til vedvarende energi. Der er vi rigtigt langt herhjemme, men det er USA og Kina f.eks. ikke. Så sådan en konvertering vil hjælpe Grundfos’ mål på vej,” siger han.

Hvis man ser bort fra, hvor meget produkterne udleder i brug, stammer den største udledning fra Grundfos’ materialeforbrug.

Virksomheden bruger meget stål, støbejern og aluminium i sine pumper, og ifølge driftsdirektøren går øvelsen dels ud på at bruge mindre materiale i produkterne, dels på at designe til genanvendelse.

Siden 2020 har pumpegiganten arbejdet mere målrettet med en tilbagetagningsløsning for sine små cirkulationspumper. Efter at have øvet sig i det små siden 2018, hvor der kom 5077 kg materiale tilbage, kom der i 2022 godt 64.000 kg tilbage til Grundfos, hvilket stadig er en brøkdel af den mængde materiale, pumpegiganten anvender.

Foreløbigt er målet at nå 500.000 kg i 2025, hvilket er muligt, hvis der sker en fordobling hvert år, som det er sket siden 2020.

“På den ene side handler den cirkulære tilgang om bæredygtighed, på den anden handler det om at skabe en mere robust forsyningskæde,” siger Ulrik Gernow om idéen om at reducere materialeforbrug og dermed et pres på planetens naturlige ressourcer ved at genanvende eller -bruge materialer.

“

Man kravler ligesom op ad en trappestige, når det kommer til cirkularitet

Ulrik, Gernow, driftsdirektør, Grundfos

Indtil videre har arbejdet med den cirkulære tilganggjort, at en statisk del af pumpen, en stator, er designet til at blive pillet ud af en gammel pumpe og genbrugt i en ny. Men resten af det tilbagetagne materiale har Grundfos stadig ikke kunnet anvende selv.

“Man kravler ligesom op ad en trappestige, når det kommer til cirkularitet, og vi vil gerne kradse lidt mere i, hvor stor en del genanvendt materiale skal der være i vores produkter,” siger driftsdirektøren.

“Det er en noget anden proces end at genbruge spildet fra ens produktion, hvor der er tale om rene materialer.”

Pumperne, Grundfos får tilbage gennem sine leverandører, har typisk siddet i et system i ti-15 år. Når cirkulationspumperne lander i nogle særligt indrettede områder i produktionen, bliver de skilt manuelt ad af folk i fleksjob som en del af virksomhedens sociale inklusionsprogram.

“Vi gør det i Danmark, England og Holland, men der er et kæmpe potentiale for os i at skalere programmet. Det er ikke drevet af en økonomisk businesscase, men af at det giver mening. Ambitionen er at gøre det økonomisk meningsfuldt med tiden, men det er ikke et krav for os,” siger Ulrik Gernow.

Energibesparelser og cirkulær økonomi er to af de fire fokusområder, Grundfos beskriver i sin bæredygtighedsrapport som dem, man vil være førende på. De to andre områder handler om vand: vandbesparelser og adgang til vand.

Gennem lokale partnerskaber vil Grundfos gerne nå 300 mio. mennesker, der ikke har adgang til vand i dag, med sine pumper i 2030. I 2022 nåede virksomheden op på 4 mio. mennesker, hvilket svarer til 2,5 pct. af målet.

I forhold til vandforbrug har Grundfos en ambition om at gøre sine slutbrugere i stand til at spare 50 mia. kubikmeter vand i 2030 fra et udgangspunkt på 318.469 kubikmeter.

“Målet kræver, at vi arbejder tæt med de industrielle slutbrugere, lokale vandforsyninger og andre. Potentialet er meget større end vores mål, men nu rækker vi ud og må finde en vej derhen – lidt på samme måde, som regeringen satte et 70-procentsmål,” siger Ulrik Gernow og nævner en bilvask som et oplagt sted, hvor man forholdsvist nemt kan genbruge vandet.

“Anderledes svært er det i en fødevareproduktion,” siger han og nævner konkret, atGrundfos f.eks. har arbejdet sammen med Carlsbergom at gøre bryggeriet i Fredericia til det bryggeri, der bruger mindst vand i verden til sin ølproduktion.

At dømme ud fra Bjerringbro-virksomhedens rekordomsætning har hverken pandemi eller krigen i Ukraine svækket virksomheden og bæredygtighedsindsatsen, der i 2020 oplevede et dyk i omsætningen, men både i 2021 og 2022 har slået rekorder. Fokus på energieffektivisering er kun blevet forstærket af krigen, som sidste år tvang Grundfos til at lukke sin forretning i Rusland.

“Kundernes incitament er bare blevet højere og højere. Ikke kun af økonomisk hensyn og klimahensyn, men også af leveringshensyn. Der har vi fået yderligere medvind, fordi den økonomiske case er blevet stærkere,” siger Ulrik Gernow.

juho@borsen.dk