Gødningsgiganten Yara har ledt efter løsningen på et centralt problem: Gødningsbehovet stiger i takt med befolkningstilvæksten og sender stadig mere CO2-udledende kunstgødning ud på verdens marker. Den første del af løsningen har det norske milliardforetagende fundet i en teknologi, der er lige så gammel som virksomheden selv; det i dag meget omtalte power-to-x.
“4 mia. mennesker spiser i dag mad, der er produceret på basis af kunstgødning, men vores problem i dag er, at det produceres på basis af naturgas,” siger Søren Fredslund, forretningsudviklingschef hos Yara Danmark.
Han har fået opgaven at udbrede et grønnere alternativ på det danske marked. Kunstgødning produceres ved hjælp af ammoniak, som i dag produceres på naturgas, men som fremover skal produceres på power-to-x, så de fossile brændsler tages ud af produktionen og producenten kan producere gødning med vedvarende energi.
“Landmanden, der køber en pose gødning, kan ikke se forskel, men for klimaaftrykket er det væsentligt at kunne bruge grøn el og vand i stedet for naturgas,” påpeger han.
Gødningsproduktionen hos Yara begyndte også som det, der i dag kaldes power-to-x; en produktion baseret på elektricitet.
Men i løbet af 1960’erne og 1970’erne blev produktion med naturgas så billig, at producenten skiftede teknologi. I dag er Yara i gang med at genindføre power-to-x. Denne gang med el fra vedvarende energi, der skal skabe såkaldt grøn ammoniak. I første omgang gælder det en produktion af 75.000 ton grøn ammoniak om året på Yaras fabrik i Norge. Her udgør det nye anlæg imidlertid blot 4 pct. af produktionen. Og dette er blot en af 17 kunstgødningsfabrikker hos Yara.
Der er med andre ord lang vej før den samlede produktion kan kaldes fossilfri. Hvis der kommer markant stigende efterspørgsel efter et mere klimavenligt produkt kan Yara dog opskalere produktionen af såkaldt blå ammoniak – ammoniak, der fortsat er baseret på naturgas, men hvor den udledte CO2 er blevet opfanget og lagret i et såkaldt CCS-anlæg, vurderer Søren Fredslund.
“Vi kan ret hurtigt eskalere mængderne af blå ammoniak, men grøn ammoniak er mere krævende,” siger han.
Her peger han på, at udbuddet af vedvarende energi og elektrolyse til power-to-x de kommende år ventes at blive begrænsende faktorer.
Hvis Yara når fossilfri produktion, står hovedparten af virksomhedens CO2-udledning imidlertid stadig tilbage. Den findes ikke hos Yara selv, men hos brugerne af gødning, hvor forurening fra markerne er et problem.
De kan blandt andet udskille lattergas, som er et væsentligt klimaproblem, samt udvaske kvælstof til vandmiljøet, som kan udgøre en trussel her.
Derfor er klimaarbejdet i koncernen langtfra afsluttet ved at fjerne de fossile brændsler fra produktionen, påpeger Søren Fredslund.
“Når det gælder kvælstofudvaskning, har vi brug for at udbrede præcisionsgødning, så der bruges mindre gødning helt generelt,” påpeger han og henviser til teknologier, der – blandt andet ved brug af satellitfotos – kan afgøre, hvor meget gødning der er behov for specifikke steder på markerne.
