Virksomheder: Danskerne vil ikke betale prisen for CO2-besparelser

I køledisken skal klimahensyn konkurrere med sundhed, kvalitet, økologi og ikke mindst pris, når danskerne træffer valg om aftensmaden. Og her kommer klimahensynet til kort, mener den store danske emballageproducent Plus Pack og den børsnoterede norske gødningsfabrikant Yara: Danskerne er ganske enkelt mindre villige til at betale for, at middagsmaden har et lavere klimaaftryk.

Det bekræfter en undersøgelse, som Yara har fået foretaget af analysebureauet Ipsos.

Bæredygtig

Fossilfri gødning skal mindske CO2-udledning på marken

“Min oplevelse er egentlig, at Danmark er et foregangsland på dette område, så jeg blev overrasket over, at betalingsvilligheden i virkeligheden er større i Sydeuropa end i Nordeuropa,” siger chef for forretningsudvikling hos Yara Danmark, Søren Fredslund, med henvisning til undersøgelsen.

“Jeg er samtidig positivt overrasket over, at hver anden europæiske forbruger er klar til at betaler mere for klimareducerede fødevarer. Danmark viser sig ikke at være det foregangsland, vi forestillede os. Det er skuffende,” fortsætter han.

Undersøgelsen konkluderer, at 58 pct. af europæerne overvejer klimaaftrykket ved indkøb, mens 51 pct. angiver, at de er villige til at betale for et fossilfrit alternativ. I Danmark gælder det ifølge undersøgelsen kun 42 pct. Af de i alt 12 adspurgte lande placerer kun Storbritannien og Norge sig lavere.

I det daglige arbejde er det særligt, når det kommer til fødevareproducenternes fokus på klimareduktioner, at Yara mærker forskel i betalingsvilligheden – og især for kunder i f.eks. detailsektoren, der sælger videre til forbrugere.

“Klima er et væsentligt tema blandt andet hos restauranter, hospitaler osv., så de har ret klare krav til klimabelastningen. I detailhandlen oplever vi, at klima i højere grad handler om markedsføring, og at bæredygtighed ikke kan stå alene som argument for en vare,” siger han og peger på, at bæredygtighed eksempelvis ofte kobles til andre fordele som sundhed for at sælge varer med merpris.

“

Selv om vi kan dokumentere CO2-reduktioner, så er vores kunder ikke klar til at acceptere meromkostningen
for det

Camilla Haustrup Hermansen, vicedirektør, Plus Pack

Også Plus Pack, der producerer fødevareemballage oplever modvilje i sektoren mod at betale for at reducere CO2-udledningen.

“Selv om vi kan dokumentere CO2-reduktioner, så er vores kunder ikke klar til at acceptere meromkostningen for det,” konstaterer direktør og medejer Camilla Haustrup Hermansen.

“Danske indkøbere er særligt tilbageholdende med at investere i klimavenlige løsninger. Vores analyse er, at danske forbrugere ikke vil betale for det. Danskerne er gode købmænd, og prisen i supermarkedet har en helt anden vægt end i andre lande,” siger hun.

Hun peger på, at CO2-besparelsen mellem de traditionelle emballager i markedet og de klimareducerede hos Pluspack er op til 30 pct., mens merprisen er omkring 20 pct., afhængig af typen af produkt. De største CO2-besparelser sikres ifølge Camilla Haustrup Hermansen ved at udskifte plast med aluminium, fordi aluminium allerede kan genbruges effektivt, hvilket sker med næsten alt materialet.

Plus Pack er derfor i gang med at indføre mere CO2-besparende og genbrugte materialer i virksomhedens ca. 1200 forskellige produkter.

“Efterspørgslen efter omstilling er en af vores væsentligste barrierer, særligt i Danmark. Efterspørgslen i Danmark er væsentligt lavere end i for eksempel Norge, Holland og Frankrig,” siger hun.

I dagligvaregiganten Coop vurderer kommunikations- og analysechef Lars Aarup, at problemerne hos de to selskaber skyldes, at det er klimatiltag, der er svære at vise slutkunden.

“Generelt går forbrugerne meget op i at spise og forbruge mere klimavenligt, men det er nemmere at kommunikere om klimavenlighed, når det er meget tydeligt. Fra okse til kylling eller fra mælk til plantedrik,” påpeger han.

Dermed peger han på, at usynlige CO2-besparelser som genanvendt emballage eller CO2-reduceret gødning ikke er lige så tydelige i køledisken.

“Det ligger for langt tilbage i værdikæden. Man skal forstå, hvad der er ændret, og hvad betydningen af det er. Det svarer til at sælge klimareducerede flyrejser,” mener han.

Muligheden for at kommunikere et klimatiltag fremhæver også professor i sociologi og næstformand i Klimarådet Bente Halkier.Hun peger på, at flertallet af danskerne konsekvent svarer, at de gerne vil handle klimavenligt, hvilket bekræftes i gentagne undersøgelser. Men dels skal tiltaget gerne være synligt, fordi forbrugerne ønsker at kommunikere det bæredygtige valg videre.

“Det betyder rigtig meget, at man kan se, at der er truffet et bæredygtigt valg. Det gælder både i supermarkedet, over for familien derhjemme eller over for omverdenen. Mange vil gerne signalere noget med den mad, de vælger,” påpeger hun.

Tilbage i virksomhederne er der imidlertid ændringer forude. Mens branchens største virksomheder og banksektoren inden længe møder bæredygtighedskrav i form af bl.a. det europæiske csrd-direktiv, ventes stadig flere af de mindre virksomheder at opleve krav fra større samarbejdspartnere og eksempelvis banker.

“Der er krav på vej til både klima og til genanvendelsesmulighederne for emballage. Der er den danske fødevareindustri afventende, mens andre lande omkring os er bedre i gang,” mener Camilla Haustrup Hermansen.

Yara forventer øget efterspørgsel efter klimareduktion fremover.

“Presset kommer kun til at stige. Dels er esg-dagsordenen voksende, og rapportering bliver nødvendigt, men bankerne lægger allerede pres på deres kunder. I sidste ende må det også øge efterspørgslen, både hos private og professionelle kunder,” mener Søren Fredslund.