Man skal ikke spole tiden mange år tilbage, før USA blev omtalt som et mulighedernes land – bestående af et enormt potentiale for særligt de selskaber, der bidrog til den grønne omstilling.
Men i takt med at Donald Trump er kommet tættere og tættere på præsidentembedet, har den tidligere tids optimisme nu i højere grad fået karakter af nervøsitet.
“Pendulet er svunget tilbage,” som adm. direktør i Industriens Fond Thomas Hofman-Bang kalder det.
For lige præcis et år siden kunne fondsdirektøren og en række bestyrelsesprofiler løfte sløret for initiativet Climate Tech Catalyzer – et såkaldt acceleratorprogram, som havde til formål at “tage danske startups med stort potentiale og fast-tracke dem ind på det amerikanske marked, hvor der er kæmpestore muligheder,” fortalte han til Børsen i fjor.
De businesscases, som før har været afhængige af subsidier og støtte, vil få en sværere gang på jorden
Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond
Siden er nye politiske vinde og holdninger til den grønne omstilling blæst ind over det land, som hele programmet har afsæt i.
Og med Donald Trumps udtalelser om at ville tilbagerulle Bidens klimapakke, melde sig ud af Paris-aftalen og støtte op om den amerikanske olieindustri er der pludselig usikkerhed at spore blandt grønne selskaber, som jagter lykken over there.
“Usikkerheden er stigende. Medierne er fyldt med usikkerhed, så selvfølgelig er det noget, der påvirker os alle – også programmet. Men vi har ikke mærket noget på det operationelle niveau. Hvordan det så kommer til at se ud om 12 måneder, er utroligt svært at spå om, så lige nu kører vi på,” lyder det fra Thomas Hofman-Bang, da han over en telefonforbindelse forsøger at besvare, om udsigterne for Climate Tech Catalyzer har ændret sig, siden programmet blev skudt i gang.
Større krav
At der er “kæmpestore muligheder” for danske startups i USA, er Thomas Hofman-Bang sådan set stadig overbevist om. Han fremhæver, at der ved programmets seneste pitchrunde i december måned i New York var knap 100 fremmødte kunder til stede – hvilket var rekord.
Derudover mener han, at uagtet hvem der er præsident, er den grønne omstilling kommet for at blive. Der er stadig en stor efterspørgsel på grønne løsninger og teknologier i landet, lyder det.
Men noget har også ændret sig, fortæller han.
I al den tid, hvor Donald Trump har ført valgkamp, efterfølgende vundet og siden brugt et par måneder på at varme op til mandag og indsættelsen som den 47. præsident i USA, har der været forskellige meldinger om, hvordan han vil påvirke den grønne industri.
En af disse har været at tilbagerulle Bidens klimapakke, Inflation Reduction Act (IRA), der blandt andet giver skattekreditter og statsstøtte til virksomheder, som bidrager til den grønne omstilling.
FAKTA
Inflation Reduction Act
- Inflation Reduction Act, der i daglig tale også er kendt som Bidens klimapakke, blev vedtaget i august 2022 som USA’s hidtil største investering i klimaløsninger og vedvarende energi.
- Pakken fungerer ved at give støtte – blandt andet i form af særlige skattekreditter – til virksomheder, der bidrager til den grønne omstilling. Herunder solcelleparker, vind, atomkraft, biogas og flere til.
- Med pakken er der afsat over 369 mia. dollar, mere end 2500 mia. kr., til at udvikle USA’s grønne industri over en tiårig periode. Samtidig er pakken designet sådan, at den sigter efter at kunne reducere USA’s CO2-udledninger med 50 pct. i 2030.
Noget, som den tidligere amerikanske ambassadør Carla Sands også meldte ud i Børsen. Her fortalte hun, at en ny Trump-regering vil tilbagerulle klimapakken og de mange milliarder til den grønne industri, hvilket andre Trump-rådgivere også har sagt til internationale medier.
Og det smitter af på investorerne. Risikovilligheden og den tålmodighed, der historisk har været kendetegnende for særligt grønne projekter, er ikke længere den samme, fortæller fondsdirektøren.
“Der er mere fokus på – og større krav til – at man kan demonstrere en solid og tydelig businesscase nu. De businesscases, som før har været afhængige af subsidier og støtte, vil få en sværere gang på jorden. Så businesscasen skal kommercielt kunne stå i sin egen ret,” uddyber Thomas Hofman-Bang.
Store projekter i omløb
Det er imidlertid ikke kun acceleratorprogrammet Climate Tech Catalyzer, som sender danske selskaber afsted med kurs mod grønne erhvervseventyr i USA.
I efteråret 2022 fortalte Henrik Stiesdal, der har grundlagt brint-, vindmølle- og pyrolyseproducenten Stiesdal, til Børsen, at virksomheden så et enormt potentiale i at eksportere brint til USA som følge af Bidens klimapakke. Stiesdal har ikke ønsket at stille op til interview, men oplyser i dag, at virksomheden af forretningsmæssige årsager har skiftet fokus og derfor ikke længere har foreløbige planer om at bevæge sig ind på det amerikanske brintmarked.
Vores forventning er, at der vil komme nogle symbolpolitiske markeringer, som også kan være meget kraftige
Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv
Andre store danske energiselskaber som Ørsted, CIP og kabelselskabet NKT har derimod bevæget sig ind på det amerikanske marked inden for det seneste par år, ligesom at den familieejede industrikoncern Topsoe så sent som i april 2024 løftede sløret for tilsagn om 950 mio. kr. i støtte under Inflation Reduction Act (IRA) til at opføre en ny fabrik i staten Virginia i USA.
Ifølge Topsoes direktør for power-to-x, Kim Hedegaard, var netop støtten én af årsagerne til, at USA var blevet et “enormt vigtigt marked” for industrikoncernen, fortalte han i foråret til Børsen:
“IRA’en har virkelig sat skub i det nordamerikanske marked både for producenter af de grønne løsninger, men også for sådan nogle som os, der producerer komponenter til energiomstillingen. Så det er enormt vigtigt for os.”
Hvordan Topsoe i dag ser på det amerikanske marked med Donald Trump som præsident, vil selskabet ikke kommentere. I april sidste år frygtede Kim Hedegaard dog ikke, at støtten til den grønne industri ville blive rullet tilbage, hvis Trump vandt.
“Støtten til energitransition i USA er ikke partiafhængig. Derudover skal man huske, at der er rigtig mange arbejdspladser på spil. Også i klassiske republikanske stater. Vi holder selvfølgelig altid øje med, hvordan det politiske klima udvikler sig, men vi vurderer ikke, at der kommer signifikante ændringer i markedspotentialet,” fortalte han til Børsen.
Det bliver harskt
Ifølge Ulrich Bang, vicedirektør for klima, energi, miljø og byggeri i Dansk Erhverv, skal man huske, at uforudsigelighed er Donald Trumps varemærke – og til trods for at han nu er en af verdens mest magtfulde mænd, kan han heller ikke trumfe hvad som helst igennem.
Med Inflation Reduction Act for eksempel kræver det først og fremmest et flertal i både Kongressen og Huset, og selvom der på papiret ikke er lang vej igen, mener Ulrich Bang, at det stadig vil kræve en del for Trump at få flertallet i hus.
Men Donald Trump kan stadig gøre noget og nok til at udfordre, påpeger han.
“Jeg har svært ved at se for mig, at han vil ende med at tilbagerulle hele Inflation Reduction Act. Det er jo Trump, så man skal aldrig sige aldrig. Men i højere grad vil man kunne forestille sig, at nogle af de penge, der er lagt til side til grønne skatterabatter, vil blive brugt på nogle andre skatterabatter,” siger Ulrich Bang.
Uanset hvad Donald Trump vælger at gøre, bliver det “harskt”, vurderer han.
“Vores forventning er, at der vil komme nogle symbolpolitiske markeringer, som også kan være meget kraftige. Der kan også være konkrete tiltag målrettet at forsinke nogle godkendelsesprocedurer eller på anden måde bremse havvind derovre.”
En lignende vurdering lød fra Danmarks ambassadør i USA Jesper Møller Sørensen, da han i efteråret fortalte Børsen, at der stadig er en del uklarheder om, hvorvidt Trump vil trække Bidens klimapakke tilbage.
Jeg tror, at Danmark har meget at byde på
Thomas Hofman-Bang, adm. direktør i Industriens Fond
I samme ombæring mindede han om, at delstaterne også har magt, når det kommer til grøn energi, og at der blev opstillet endnu mere landvind i Trumps første præsidentperiode, end både Obama og Biden kan prale af.
Ulrich Bang påpeger, at elforbruget i USA ifølge landets energiadministration (EIA) forventes at stige med 5 pct. i 2025 – blandt andet grundet udviklingen af kunstig intelligens, og hvor de vedvarende energikilder derfor kan vise sig at blive attraktive for amerikanerne.
“Så kan man altid spørge sig selv, om Trump vil gøre det så besværligt for vedvarende energi at operere i USA, at det ender med, at både de amerikanske virksomheder og forbrugere får en højere elpris, fordi der ikke er nok udbydere til efterspørgslen – det tvivler jeg nu på,” siger han.
Tilbage til Thomas Hofman-Bang hos Industriens Fond lyder det også, at et program som Climate Tech Catalyzer netop nu har sin berettigelse, hvor usikkerheden og uforudsigeligheden omkring Donald Trump er stor. Derfor kører programmet forsat på.
“Jeg tror, at Danmark har meget at byde på. Det er jo derfor, vi har det her program. Og det tror vi fortsat meget stærkt på, uanset hvem der er præsident i USA,” siger han.
