USA bliver på baggrund af sin nye klimapakke det næste store fokusområde for Henrik Stiesdal. Han har udviklet vedvarende energi siden 1976, hvor han designede sin første vindmølle for siden at sælge konceptet til Vestas. Han har været direktør i Siemens Wind Power, og i dag står han i spidsen for virksomheden Stiesdal, der både udvikler vindenergi, pyrolyseteknologi og brintproduktion.
Sidstnævnte forretningsben har bl.a. sikret ham en aftale om levering af brintanlæg til Indiens størst industrikoncern Reliance.
“Når det går så stærkt, kan vi godt komme afsted med dårlige løsninger
Henrik Stiesdal, stifter, Stiesdal
Nu har han USA på sigtekornet, efter landet i midten af august vedtog sin hidtil største klimapakke med støtte til alt fra brintdrevne køretøjer, ny vedvarende energiproduktion, over flybrændstof baseret på grøn energi.
“Vi må bare give amerikanerne, at de går meget hurtigt fra at sige, at de gerne vil noget, til at de så handler på det. Efterspørgslen på brint og vedvarende energi i USA kommer til at eksplodere helt vildt. Så simpelt er det,” siger Henrik Stiesdal, der har fulgt det amerikanske marked for vedvarende tæt siden 1990'erne.
“Markedet har de seneste 30 år været plaget af, at man havde et tilskudssystem, der blev besluttet fra år til år. Det var relativt godt de år, hvor det var der. Men de år, hvor det ikke var der, så gik udviklingen i stå. Nu er støtteordningerne gjort større og låst fast i 10 år, så energivirksomheder får stabilitet. Det er alfa og omega i den her sammenhæng.”
Henrik Stiesdalhar været afgørende for udviklingen af det danske vindeventyr. Startede i Vestas og var hos Siemens Wind Power i 27 år. Bag ham ligger mere end 175 opfindelser og 750 patenter. Stiftede i 2016firmaet Stiesdal med op mod 100 ansatte og et mål om at bekæmpe klimaforandringer. Projektet Skyclean er udråbt som en af landbrugets løsninger med både CO2-fangst og produktion af biobrændstof.
Stiesdal har allerede haft USA som marked i en række år, men vindpioneren vil ikke ud med, hvor meget forretning, selskabet har over Atlanten. Heller ikke hvor meget aktiviteten kommer til at vokse på baggrund af Bidens klimapakke.
“Jeg kan bare sige, at vi forventer at komme til at have langt større fokus på USA,” siger han.
Udover statsstøtten til brintproduktion bliver nye ordninger til vedvarende energi også essentielle for hastig udvikling af den amerikanske energisektor, mener han.
“Som udvikler af vedvarende energi får man nu to typer tilskud, og det er en kæmpe hjælp,” siger han med henvisning til, at udviklere kan modtage en såkaldt Investment Tax Credit, der er en skattelempelse, som typisk vil ligge på omkring 30 pct. af investeringssummen.
Derudover får vedvarende energi også en skattelempelse på produktionen, Production Tax Credit, der er blevet fastslået til 26 dollar, eller ca. 193 kr., pr. megawatt-time.
“Energivirksomheder får stabilitet. Det er alfa og omega
Henrik Stiesdal, stifter, Stiesdal
“Når man nu regner med at kunne producere brint til under 3 dollar pr. kg på vind og sol i USA, og oveni købet få yderligere skattelempelser, så bliver det meget, meget billig brint. Det betyder, at brint bliver rentabelt til langt flere produkter,” siger han og tilføjer, at stålproduktionen, der står for op mod 7 pct. af verdens totale klimabelastning, kan gøre nytte af brinten.
Den kan at erstatte kul, som er den mest almindelige råvare til at fjerne ilt fra råjern.
“Brinten må ikke koste mere end 1,5 dollar, eller 11 kr., pr. kg for at være rentabelt her. Så hvis vi kan komme derned, hvor vi ikke har råd til at lade være med at bruge brint, er det helt genialt. Noget, hvor vi kan få ret stor klimaeffekt,” mener Stiesdal.
Han erkender imidlertid, at klimagevinsten ved større brintproduktion i USA afhænger meget af mængden af grøn strøm og udviklingen af CO2-fangst, der skal fjerne drivhusgassen fra naturgasanlæg, der også kan producere strøm til brintproduktionen med statsstøtte.
“Når det går så stærkt, kan vi godt komme afsted med dårlige løsninger for klimaet, hvis vi ikke sikrer nok grøn strøm til produktionen. Det skal man have øje for, men det vigtigste er, at vi har fået incitamentet til at banke både produktionen af vedvarende energi og brint op.”
