Havvindmøller er en torn i øjet på Trump

Donald Trump har atter set sig lun på Grønland. Så lun, at han tirsdag sidste uge vakte opsigt på et pressemøde i Florida ved at lange trusler afsted mod Danmark:

Hvis USA ikke får kontrollen med Grønland, vanker der straftold på danske varer, lød det. 

Og selvom der er varierende meldinger om, hvorvidt dén trussel skal tages alvorligt – og om den overhovedet kan lade sig gøre – skaber den ubehagelige scenarier for den danske havvindmølleindustri, lyder det fra chefanalytiker i Sydbank Jacob Pedersen. 

I sidste uge kunne man derfor også bevidne, hvordan investorerne sendte aktier som Ørsted og Vestas gevaldigt ned på børsen. Ørsted faldt i løbet af onsdagen med 5,78 pct., mens Vestas tog et styrt på 7,4 pct. 

Årsagen?

Flere af de komponenter og dele, der bruges til at opføre havvindmøller, produceres i Danmark. Da en straftold kun vil ramme de varer, der fragtes direkte fra Danmark og krydser grænsen til USA, står netop de dele og komponenter derfor for skud.

“Havvind har ikke en lokal forsyningskæde i USA. Derfor er der en risiko for, at en straftold kan komme til at gøre ondt. Og måske særligt hen over den næste periode, fordi der er projekter, der skal leveres på, hvor en del af forsyningskæden ligger i Danmark,” siger Jacob Pedersen. 

Presset industri

Samtidig bør det tages med i ligningen, at den den danske havvindmølleindustri er presset. 

Siden 2022 har en cocktail i form af inflation, højere renter og et øget omkostningsniveau haglet ned over branchen, hvortil Ørsted i 2023 måtte skuffe selskabets investorer ved at nedskrive flere projekter i USA med milliarder. 

Økonomi

Trump truer med toldkrig mod Danmark: 54 mia. er på spil

Et andet skuffende øjeblik var, da klimaminister Lars Aagaard (M) modtog lige akkurat nul bud på det historisk store havvindmølleudbud i Nordsøen i december 2024. 

Betingelserne og kriterierne fra den danske stat til de virksomheder, der skulle opføre havvindparkerne, var for høje, særligt set i lyset af den pressede økonomi i projekterne samt usikkerheden omkring en dansk grøn brintindustri. 

Og at Donald Trump tiltræder som USA’s præsident 20. januar, ser dog heller ikke ud til at hjælpe på sagen. Tværtimod. 

Med udtalelser om at havvindmøller dræber fugle og hvaler, hersker der ikke megen tvivl om, at havvindmølleindustrien er blevet en af Trumps fjender, lyder det fra Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker ved Diis. 

“En ting er toldsatser og tiltag, som vanskeliggør vores eksport, men noget andet er, at Trump ikke er særlig glad for den grønne omstilling. Og han har i særdeleshed et irrationelt had mod vindmøller. Hvis han skulle vælge mellem sol og vind, så er det af en eller anden grund vind, han ikke bryder sig om. Han har direkte meldt ud, at der ikke skal bygges flere vindmøller, mens han er præsident, og så har han alle mulige vanvittige teorier om, at vindmøller giver kræft og dræber fugle,” siger han. 

Konkurrencen står for skud

Men hvordan vil en straftold helt konkret komme til at kunne gøre “ondt” på havvindmølleindustrien, som Jacob Pedersen beskriver det? 

Ifølge chefanalytikeren handler det i første omgang om det basale forhold, at en told vil øge omkostningerne og dermed mindske de danske havvindmølleproducenters marginer. 

Noget, som industrien allerede har oplevet før under Trumps første præsidentperiode. 

“Sidste gang Trump lavede en straftold mod Kina (i 2019, red.), tog det industrien på sengekanten, fordi flere havde import fra Kina. For at undgå samme overraskelse igen har flere efterfølgende fået skrevet risikoen for et pludseligt højere omkostningsniveau ind i kontrakter med leverandører,” siger han. 

Kontrakterne beskytter dog ikke mod den konkurrencekraft, industrien står til at miste, hvis en straftold fra USA rammer Danmark alene. 

“At det kun er Danmark, der er i sigtekornet, tror jeg ikke, der er nogen, som har været forberedt på. Jeg tror ret beset heller ikke, at det er særlig realistisk. Men skulle det ske, så vil nogle af de danske selskaber risikere at miste noget konkurrencekraft,” siger Jacob Pedersen. 

Selvom chefanalytikeren trækker på spørgsmålet om, hvor realistisk straftolden egentlig kommer til at blive, er det Rasmus Sinding Søndergaards vurdering, at det egentlig godt kan ske – dog vil man i så fald også forvente, at der vil komme et modsvar fra hele EU, fordi det er en toldunion, forklarer han og uddyber: 

“EU kan selvfølgelig godt vælge ikke at gøre noget. Men som udgangspunkt vil en straftold mod et EU-land, i det her tilfælde Danmark, blive modsvaret af en reaktion fra EU.” 

Har kun våde fødder i USA 

Chefanalytikeren Jacob Pedersen understreger dog, at det danske havvindmøllemarked i USA er beskedent, og at en eventuelt straftold fra USA ikke har udsigt til at tippe hele sektorens konkurrencekraft. 

“I forhold til det samlede billede fylder USA stadigvæk ikke særlig meget. Der bliver opstillet rigtig mange havvindparker i Europa, og man har kun lige fået våde fødder i USA,” siger Jacob Pedersen. 

Ikke desto mindre vil det kunne få betydning for de danske producenter, der har havvindmølleparker på vej, lyder det. 

Jacob Pedersen peger blandt andet på, at Ørsteds Sunrise-projekt vil kunne få vanskeligheder, mens vindmøllekæmpens Revolution Wind-projekt formentlig vil glide ubesværet forbi.

“Ved Revolution Wind har de stort set fået alt, hvad de skal bruge af hardware, ind over grænsen til USA, så der bør man ikke i nævneværdig grad blive ramt. Sunrise derimod er lige blevet godkendt, og det er først nu, man skal til at bestille komponenter og få de forskellige vindmølledele hentet ind til at opføre det – og i det omfang, at de komponenter produceres i Danmark, er der en risiko for at blive ramt,” forklarer han. 

Maner til ro

Børsen har rakt ud til Ørsted for at høre, hvordan selskabet forholder sig til den kommende amerikanske præsidents meldinger, nu hvor den danske vindmøllekæmpe har flere projekter undervejs i landet. Grundet emnets karakter og “sensitivitet” har Ørsted dog ikke ønsket at udtale sig i artiklen. 

Ligeledes har Børsen forsøgt at få en kommentar fra Vestas, men fordi selskabet i øjeblikket er i en stilleperiode op til regnskabsaflæggelse, har det ikke ønsket at udtale sig. 

Kristian Jensen, adm. direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark, mener dog, at alt det med Trump og tariffer skal tages med et gran salt. I en mail til Børsen maner han i stedet til ro: 

“Generelt skal man være varsom med at tage alt, hvad Trump siger, for pålydende. Han kommer med voldsomt mange udmeldinger, og det er langtfra alle, han vælger at følge, når det kommer til stykket,” skriver han og fortsætter: 

“Måske vil det lykkes rådgivere omkring Trump at få forklaret ham, at højere tariffer på importerede varer vil føre til højere priser for de amerikanske forbrugere.”

Flytter produktionen? 

Et helt andet scenarie, som Jacob Pedersen også ser kunne udspille sig – dog i den mere usandsynlige ende – er, at vindmølleproducenterne flytter produktionen til USA. 

“På den måde undgår man usikkerhed om at blive ramt af straftold i tide og utide, hvis produktionen er i landet,” siger han og tilføjer: 

“Med den tone, Donald Trump kommer ind med i Det Hvide Hus i forhold til vindmøller og i særdeleshed havvindmøller, er det nok ikke noget særligt realistisk scenarie. Mere sandsynligt er det, at han ender med at lave et fuldt stop over for opførelse af havvind hen over den næste periode. Lige nu er dét den største risiko.” 

Virksomheder

Derfor lider grønne aktier: Fem nedslag i Trumps klimapolitik

Straftold eller ej er seniorforsker Rasmus Sinding Søndergaard også enig i, at Trump er en stor kattepine for havvindmølleindustrien. 

“Hvis man leverer energi på den ene eller den anden måde, kommer man i konkurrence med nogle af de traditionelle sorte energikilder. Trump har jo lagt op til fra dag ét, at man skal udvide udvindingen af flydende naturgas, olie osv., og derfor må man forvente, at de energikilder kommer til at være i massiv vækst under Trump,” siger han. 

Han peger desuden på, at der også kan være en risiko for, at Trump vil forsøge at sætte en stopper for Joe Bidens Inflation Reduction Act, der giver skattelettelser og økonomiske indsprøjtninger til den grønne industri, hvis produktionen foregår i USA. 

“Men” lyder det også: 

“Det er lidt uklart, i hvilket omfang han kan rulle det tilbage. Og så er det også nogle investeringer og skattelettelser, som er ret populære – også blandt Republikanerne,” siger Rasmus Sinding Søndergaard.