Flere europæiske virksomheder træder lige nu varsomt eller går på stedet, når det kommer til planlagte energiprojekter i USA.
Usikkerheden om, hvorvidt Donald Trump eller Kamala Harris bliver landets næste præsident, har bidt sig fast hos flere selskaber.
Virksomhederne venter lavere salg i USA og udskyder ekspansionsplaner. Dertil frygter man for den lovede grønne statsstøtte, som Joe Biden lancerede for et par år siden med milliardprogrammet Inflation Reduction Act (IRA), og som flere med grønne energiprojekter sidenhen har fået tilsagn om. Det beskriver flere internationale medier.
Som topchefen for det Luxembourg-baserede hydrogenselskab H2Apex formulerede det for halvanden måned siden til Reuters:
“Med en Donald Trump, som enten A) er meget opportunistisk, B) også er meget polemisk og C) også er ret uforudsigelig, må du spørge dig selv, om det giver mening at indgå sådan et væddemål,” udtalte Peter Roessner.
“Hvis du spørger, hvordan IRA vil se ud om et år, hvad gør du så? Du sætter det på pause
Christophe De Vusser, topchef, Bain & Co.
Donald Trump har ved flere lejligheder understreget, at han vil gøre op med netop IRA, hvis han overtager præsidentembedet. Senest i forrige uge, hvor han ifølge Politico lovede at tilbagekalde alle ubrugte midler fra statsstøtteprogrammet, dog uden at specificere hvilke.
Christophe De Vusser, der i sommer overtog som ny topchef for et af verdens største konsulentbureauer Bain & Co., trækker tråde til kapitalfondene, hvor en stor del af investeringerne bremsede op, fordi renterne pludselig steg og skabte usikkerhed.
“Det er det samme med IRA. Hvis du spørger, hvordan IRA vil se ud om et år, hvad gør du så? Du sætter det på pause. Folk vil have klarhed,” siger han til Børsen.
“En stor del af den europæiske industri vil blive påvirket af resultatet af valget, i forhold til hvilke handelsbarrierer der vil blive opstillet eller ej, og hvad IRA vil være eller ej. Så der er mange spørgsmål.”
IRA vil i sig selv pumpe over 369 mia. dollar, svarende til 2500 mia. kr., ind i den brede grønne industri gennem direkte støtte og skatterabatter frem mod 2030.
Ifølge Reuters vil størstedelen af støtten afsat til klima, grøn energi og andre projekter blive delt ud, inden en ny præsident tager over til januar næste år. Indtil nu er 90 mia. dollar blevet brugt, hvilket svarer til 70 pct. af de 120 mia. dollar, der er sat af til klimafokuserede initiativer, oplyser embedsmænd ifølge mediet.
De næste par måneder kan yderligere 15 mia. dollar komme i spil, når administrationen uddeler midlerne, “så hurtigt og retfærdigt som vi kan”, siger Natalie Quillian, vicestabschef i Det Hvide Hus, til Reuters.
Danske Topsoe sikrede sig sidste år støtte på 950 mio. kr. til at opføre en ny fabrik i Virginia. Projektet er fortsat på et tidligt stadie, men har indtil nu ikke oplevet forsinkelser.
“Vi har planer om at bygge en fabrik, som på sigt skal hjælpe både USA og resten af verden med at producere grøn brint. Det har vi fået økonomisk støtte til via IRA’en, og vi går selvfølgelig ud fra, at det står ved magt,” udtaler Kim Hedegaard, adm. direktør for Topsoes power-to-x-forretning, i en skriftlig kommentar.
I august 2022 underskrev den amerikanske præsident, Joe Biden, Inflation Reduction Act, der bl.a. vil pumpe over 369 mia. dollar, svarende til 2500 mia. kr., ind i den brede grønne industri gennem direkte støtte og skatterabatter frem mod 2030. Loven blev vedtaget som et modsvar til bl.a. Kina, så USA igen selv kan stå for produktionen af afgørende teknologi, der skal sikre digitalisering og grøn omstilling. Ifølge Det Internationale Energiagentur vil markedet for grøn teknologi nå en værdi på 600 mia. euro, eller op mod 4500 mia. kr., i 2030 – en tredobling ift. det nuværende niveau.
Han understreger, at selskabet indtil nu kun oplever opbakning fra både rød og blå side til projektet.
“Det er klart, at vi følger udviklingen i politiske meldinger nøje, og det bliver en del af det grundige analysearbejde, vi skal have på plads, før vi træffer den endelige investeringsbeslutning, som under alle omstændigheder ligger efter valget.”
I august kunne Financial Times konstatere, at ca. 40 pct. af de største amerikanske investeringer i fremstillingssektoren, som blev annonceret i løbet af det første år efter Bidens initiativer inden for industri og klima, enten er forsinkede eller sat på pause.
Det drejer sig bl.a. om faciliteter til solceller og batterilagring. Projekter til en samlet værdi af 84 mia. dollar er enten udskudt med to måneder, flere år eller sat på pause på ubestemt tid, skriver mediet.
Udviklingen interesserede også analytikerne, da Vestas-topchef Henrik Andersen i forbindelse med det seneste regnskab i august udlagde teksten. Ifølge ham er der generelt ikke sket en opbremsning, men faktisk det modsatte. Folk er ivrige efter at komme videre, i det omfang at tilladelser og andre nødvendigheder er på plads, konstaterede han.
“Så jeg tror, at det er nogle af flaskehalsene lige nu. Og jeg kan ikke se nogen acceleration eller deacceleration i forhold til IRA, og at den 5. november kommer.”
Den store usikkerhed har også tydeligt vist sig på aktiemarkedet. I Danmark er aktierne i Vestas og Ørsted eksempelvis blevet sendt kraftigt ned, når Donald Trump har stået godt i meningsmålingerne.
Det viser ifølge Jacob Pedersen, der følger vindsektoren tæt som aktieanalysechef hos Sydbank, at investorerne er bekymrede for udbygningen af og støtteordningerne til vindenergi i USA, hvis Trump får en sejr.
“Det er de dårlige scenarier, som investorerne arbejder ind i de her aktier. Det er også derfor, at vi så både Ørsted og Vestas stige med 4-5 pct. den dag, hvor Harris havde en god debat mod Trump,” siger han og henviser til tv-debatten mellem de to præsidentkandidater tidligere i september.
Aktieanalysechefen forventer dog ikke, at en Trump-sejr vil ødelægge markedet for vedvarende energi i USA, der er en af de vigtigste regioner for vindindustrien.
Han vurderer, at Trump kan gøre det vanskeligt at opføre ny havvind i USA, men vil ikke kunne rykke meget på de projekter, som Ørsted allerede har sikret sig retten til. Samtidig er det usandsynligt, at Trump vil lykkes med at tilbagerulle hele Inflation Reduction Act-pakken, som han ellers har lovet, mener analytikeren.
“Så smadrer man jo landvindmarkedet i USA fra den ene dag til den anden,” siger Jacob Pedersen.
“Der er også rigtig, rigtig mange job i det her i mange af de røde stater, og rigtigt mange af de støttekroner, der går til vindkraft, går til republikanske stater. Så jeg ser fundamentalt ikke, at Trump får held med at smadre de her markeder. Når det er sagt, så sidder investorerne på kanten af stolen i forbindelse med Vestas og Ørsted.”
