Det er stadig et fåtal af borgere og virksomheder, der med solceller og vindmøller forsyner sig selv med energi. Det får mange til at købe grøn strøm med certifikater, der skal dokumentere klimaeffekten. Men for en stigende del af virksomhederne i C25-indekset er det umuligt at se klimaaftrykket uden certifikaternes hjælp.
Det viser en gennemgang af års- og bæredygtighedsrapporter fra virksomhederne i C25-indekset fra Børsen Fakta. Af de virksomheder i undersøgelsen, der oplyser det, er det kun to, der ikke sænker CO2-udledningen ved hjælp af certifikater.
For Vestas, Ørsted og NKT er det over 97 pct. af CO2-udledningen fra energiforbrug, der er fjernet på denne måde – med en såkaldt markedsbaseret udregning.
“Det giver rigtig god mening at købe grøn strøm, hvis man også sænker elforbruget, men den markedsbaserede metode får en del kritik, fordi virksomheders opkøb af certifikater let kan få det til at se ud, som om en masse ny grøn strøm bliver produceret, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet,” fremhæver Ole Høy Jakobsen, der er klimachef i rådgivningsvirksomheden Nordic Sustainability.
Derfor er der brug for, at virksomhedernes klimaregnskaber viser, hvor store udledningerne er, før certifikaterne trækkes fra, påpeger han. Mens nogle certifikater dækker over nyopstillede vindmøller, kritiseres andre for at handle om projekter, hvor det er umuligt at sikre klimagevinsten.
Hos fire af selskaberne i C25-indekset er det i dag umuligt at se, hvad de omdiskuterede certifikaters effekt er i virksomheden. Netop den manglende gennemsigtighed bider Ole Høy Jakobsen mærke i.
“De fleste virksomheder, vi arbejder med, vælger at oplyse udledningerne på begge måder, fordi det er mest transparent,” siger han.
Når det ikke er alle virksomheder, der vælger den metode, skyldes det næppe, at de mangler data, lyder hans vurdering.
“Det er ikke kompliceret at regne sine lokationsbaserede udledninger ud,” konstaterer han.
Det handler typisk om at gange en CO2-faktor på det elforbrug, der fremgår af virksomhedens elregninger. Han gætter på, at forklaringen i stedet kan findes i virksomheders klimamål, som typisk omfatter scope 2.
“Det ser selvfølgelig ikke godt ud, hvis man med den ene type scope 2 opfylder sit mål, men ikke med det andet. Og mange virksomheders reduktionsmål for scope 1 og 2 er baseret på at købe grøn strøm,” siger han.
Han peger på, at de virksomheder, der bliver omfattet af det europæiske csrd-direktiv, fremover bliver afkrævet rapportering om begge metoder.
Børsen har kontaktet de virksomheder, der ikke har oplyst data om den såkaldt lokationsbaserede CO2-udledning. Novo Nordisk og DSV har ikke besvaret henvendelserne inden artiklens deadline, mens det hos Genmab handler om at forenkle rapporten, oplyser seniorkonsulent inden for esg Nicolai Søberg Hansen.
“Vi har forsøgt at holde vores begrænsede CO2-rapportering så simpel som mulig indtil videre,” skriver han i en mail til Børsen og fortsætter:
“Vi har til fulde til hensigt at værecompliantmed csrd og agter derfor også at rapportere både lokations- og markedsbaserede udledninger fra næste år.”
Det er også hensigten hos Demant, hvor det er en fejl, der står bag den manglende rapportering i år, oplyser kommunikations- og bæredygtighedsdirektør Trine Kromann-Mikkelsen.
“Der skete en uheldig teknisk fejl, som betød, at vi ikke kunne nå at inkludere retvisende data for lokationsbaseret CO2-rapportering,” skriver hun og oplyser, at virksomheden forventer at udregne klimapåvirkningen med begge metoder allerede fra halvårsregnskabet.
