Biotekfirma er det eneste C25-selskab, der ikke fører klimaregnskab

Års- og bæredygtighedsrapporter for landets største børsnoterede selskaber i C25-indekset er netop landet. Og trods både store CO2-stigninger fra nogle virksomheder samt bemærkelsesværdige reduktioner hos andre er der noget helt andet, der springer særligt i øjnene.

Hvor er biotekselskabet Zealand Pharmas klimaregnskab på denne liste?

Det korte svar er, at den ikke er der. Faktisk har den aldrig været der. Og Anna Krassowska, kommunikationsdirektør hos Zealand, regner heller ikke med, at virksomhedens klimaregnskab er at finde næste år.

“Arbejdet er i gang og kommer til at fortsætte i 2024. Men det kan være, at klimaregnskabet først kommer på baggrund af årsrapporten fra kalenderåret 2025, så i starten af 2026,” siger hun.

“

Én ting er de lovkrav, som virksomheden skal opfylde, en anden ting er markedets forventninger til en virksomhed af denne størrelse

Annabeth Aagaard, forsker og professor i bæredygtighed, Aarhus Universitet

Annabeth Aagaard, professor og forsker i bæredygtighed på Aarhus Universitet, oplever et stigende dokumentationspres på virksomheder.

“Jeg ser færre og færre virksomheder af denne størrelse og i denne csrd-kategori, som ikke allerede nu er gået i gang med klimaregnskabet for at vise og dokumentere deres samfundsansvar overfor deres interessenter og som en del af at sikre deres eksistensberettigelse,” siger Annabeth Aagaard.

Kravene til bæredygtighedsrapportering gælder i første omgang store børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber med mere end 500 ansatte og med virkning fra regnskabsåret, der starter 1. januar 2024.

Zealand Pharma peger på, at deres størrelse med 280 medarbejdere er en begrænsning for udarbejdelsen af klimaregnskaber.

“Det er klart, at vi har begrænsede menneskelige ressourcer, og vi har heller ikke et separat esg-team endnu,” siger Anna Krassowska.

Annabeth Aagaard medgiver, at udarbejdelsen af klimaregnskaber og esg-rapportering er tids- og ressourcekrævende, og at loven ikke dikterer, at et selskab af Zealands størrelse skal rapportere på deres aftryk endnu.

“Men én ting er de lovkrav, som virksomheden skal opfylde, en anden ting er markedets forventninger til en virksomhed af denne størrelse,” siger hun.

Ifølge Anna Krassowska har Zealand i flere år arbejdet med grønne initiativer såsom affaldssortering i deres udviklingslaboratorier samt brug af vedvarende energikilder.

“Vi ved, at vores direkte klimaaftryk er minimalt, fordi vi ikke har noget direkte salg eller produktion. Og det er klart, at scope 3 kommer til at udgøre den største del af Zealand Pharmas CO2-udledning. Jeg vil estimere, at det vil være mere end 95 pct.,” siger Anna Krassowska om den klimabelastning, der kommer fra leverandørerne i værdikæden.

Det lyder lidt, som om I siger, at bare man er tilpas lille, kan man godt fralægge sig ansvaret i en vis grad. Er det korrekt opfattet?

“Vi er børsnoteret, og vi vokser, så selvfølgelig har vi et ansvar. Og man skal hellere gøre det rigtigt end hurtigt. Men for blot et år siden var vi virkelig små, så det er et spørgsmål om, hvor meget vi investerer i at rapportere på de her ting frem for at arbejde med vores klimaaftryk,” siger Anna Krassowska.

Professor Annabeth Aagaard kan ikke kommentere på den konkrete virksomhed, men fortæller, at et bevidst fravalg af klimaregnskaber kan vække undren i markedet og blandt interessenter samt potentielt have negative konsekvenser for virksomhedens omdømme.