Landets største virksomheder bruger udskældte certifikater til at skære i klimatal

Det kan pynte gevaldigt på klimaregnskabet i danske virksomheder, hvis de køber såkaldte oprindelsescertifikater for vedvarende energi. Det viser Børsens gennemgang af dette års bæredygtighedsrapporter fra landets 24 største børsnoterede selskaber, hvor flere af koncernerne på papiret har barberet mere end 50 pct. af deres egen klimabelastning – de såkaldte scope 1 og 2 – gennem certifikaterne.

“

Vi kender til kritikken fra udvalgte eksperter, men synes den er ensidig, og den rummer ikke kompleksiteten på markedet

Mads Twomey-Madsen, bæredygtighedschef,Pandora

Certifikaterne bliver synlige i bæredygtighedsrapporterne for 14 af de 24 største virksomheder. Det skyldes, at mange virksomheder i dag både rapporterer deres udledning, hvor certifikaterne er regnet med – såkaldt market based – og hvor de ikke er – kaldet location based.

Certifikaterne burde garantere, at elforbruget stammer fra vedvarende energi, men i sidste ende gør certifikaterne ingen nævneværdig forskel for klimaet, lyder den brede kritik af markedet, der de seneste år har været under kraftig beskydning af klima- og energieksperter.

“På sigt bør certifikatordningen droppes helt,” siger professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

De grønne certifikater er for billige til at finansiere opførelsen af nye vedvarende energianlæg. Og den strøm, der kommer ud af stikkontakten i både virksomheder og boliger, er lige grøn, uanset om der er købt certifikater eller ej, har han og en række andre eksperter gentagende gange slået fast.

“Når det bliver talt som reel grøn strøm i rapportering, hiver man på papiret vedvarende energi ud af elnettet, og så er der mindre grøn strøm til alle andre,” siger professoren, der samtidig kalder det en god idé, at virksomhederne skal rapportere klimabelastning både med og uden certifikaternes værdi.

I nogle tilfælde kan certifikaterne nemlig give god mening at have med i regnskabet. Det gælder f.eks., hvis et selskab selv har været med til at finansiere et vedvarende energianlæg, der er opført for nylig, påpeger han.

Blandt de virksomheder, der i højest grad bruger grøn strøm til at nedbringe CO2-udledningerne, lyder forklaringen samstemmende, at certifikaterne i dag er standarden for at nedbringe CO2-udledning fra el, samt at metoden indgår i den anerkendte standard Science Based Targets Initiative (SBTI), som et stort antal selskaber benytter til at opstille klimamål og rapportere på dem.

“Som andre større virksomheder med et godkendt SBTI-mål følger vi GHG-protokollen, som er den internationalt anerkendte standard for at opgøre CO2e. Den benytter market based-metoden til at opgøre emissioner, og ifølge den er det netop oprindelsescertifikater, som kan bruges til at nedbringe scope 2-emissionerne,” skriver eksempelvis Pandora i en mail til Børsen.

Her understreger Pandora samtidig, at er tale om et aktivt valg om at lade vedvarende energi i form af certifikater fylde mere. Netop derfor er der også fokus på kvalitetsforskellen mellem certifikater, angiver virksomheden, der derfor heller ikke er enig i kritikken.

“Vi kender til kritikken fra udvalgte eksperter, men synes den er ensidig, og den rummer ikke kompleksiteten på markedet,” skriver bæredygtighedschef Mads Twomey-Madsen og fortsætter:

“Tendensen blandt virksomheder med SBT-godkendte mål inkl. Pandora går netop mod overvejende at source enten PPA-aftaler og/eller certifikater fra specifikke teknologier, som driver efterspørgslen og prisen op. Det har prisudviklingen på certifikatmarkedet især i 2022 været et godt eksempel på.”

Samme opmærksomhed angiver andre virksomheder at have. Novozymes fremhæver eksempelvis, at virksomheden har opstillet egne principper for, hvilke certifikater virksomheden bruger. Det indebærer blandt andet et nærhedsprincip, så el ikke kan produceres langt fra, hvor virksomheden bruger den, samt et princip om, at grøn strøm skal produceres i samme periode, som strømmen bruges. Novozymes angiver, at virksomheden løbende leder efter partnere, der deler virksomhedens syn på energiprojekterne.

Også Danske Bank oplyser at have det fokus.

“Idet vi ønsker at bidrage til udviklingen af et grønnere elmarked, reinvesterer vi en mindre del af vores certifikat-køb i udviklingen af nye projekter. Herudover følger vi nøje markedsudviklingen inden for certifikater og udforsker hele tiden muligheder for at finde mere lokale og specifikke projekter, der kan tilbyde højere kvalitet og gennemsigtighed,” skriver driftsdirektør i banken, Jamal Taid Qazi, i en mail til Børsen.

Danske Bank angiver, at deres certifikater er certificeret efter gældende standarder i hhv. Indien og Europa, men at banken ikke selv vælger projekterne. Hertil kommer et bidrag pr. certifikat til støtte for nye projekter, skriver banken.

Også ifølge cheføkonom i den grønne tænketank Concito, Torsten Hasforth, afhænger effekten af certifikaterne på kvalitet og oprindelse.

“Man kan skubbe virksomhederne både gode og dårlige intentioner i skoene. Så længe de gør det gode og forsøger at bidrage til mere vedvarende energi, tror jeg ikke, de skal være bange,” siger han og tilføjer:

“Så skal de bare være åbne om, hvor deres certifikater kommer fra og sige: “Vi rapporterer sådan her, kom og kritiser os.”

Virksomhederne angiver, at de ikke umiddelbart har planer om at udfase brugen af certifikater. Her henviser de både til SBTI-standarden og til, at certifikaterne generelt er gældende standard på området i dag.

“Så længe markedet for vedvarende energi er bygget op om certifikater uanset aftaletype, vil certifikaterne være centrale for den grønne omstilling hos både Pandora og for vores leverandører,” skriver Mads Twomey-Madsen fra Pandora eksempelvis.