Det er både akademikere og faglærte, der kommer til at mangle for at kunne skabe den relevante grønne omstilling i 2030.
På erhvervsuddannelserne har man i årevis manglet elever. Trods reformen tilbage i 2015 er optaget stadig status quo med godt 20 pct. af en ungdomsårgang i dag. Men den grønne omstilling kan blive den nødvendige løftestang for erhvervsuddannelserne, håber Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
“Det kan aktivere nye grupper, som gerne vil gøre en forskel og arbejde med den grønne omstilling. I virkeligheden har jeg en tese om, at det kan genskabe tilliden til erhvervsuddannelserne, for det er os, der skal flytte de grønne omstillingsmål,” siger han.
Den største udfordring er at kende virksomhedernes fremtidige behov.
“Det er os, der skal flytte de grønne omstillingsmål
Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
“Vi skal sammen med virksomhederne og fagforeningerne finde ud af, hvad de ansatte skal kunne. Unge og ældre, der skal uddannes, omskoles eller efteruddannes, skal kunne se, hvilke job der bliver drivkraften i den grønne omstilling. Så kan vi rekruttere og uddanne til det,” siger Heinager.
Danfoss er en af de danske virksomheder, der i dag gør en stor indsats for at tiltrække de rigtige medarbejdere. Selvom selskabet i dag kan ansætte nye medarbejdere på de fleste niveauer, bliver der kæmpet for at få de bedste kandidater, fortæller adm. direktør Kim Fausing.
“Der er i den grad brug for medarbejdere med de rigtige kompetencer i industrien. Vi behøver for eksempel automatikteknikere, der er skolet og trænet i at bruge det automatiseringsudstyr, vi bruger i dag, for det kommer der mere og mere af,” siger han og peger på, at Danfoss har været med til at etablere uddannelser under SDU i Sønderborg, hvor man uddanner folk, der arbejder med digital teknologi og uddanner digitale talenter, som der er stort behov for.
Aarhus Universitet har i flere år satset på ingeniører og digitalisering, fordi efterspørgslen på netop disse dimittender er stor og kun ser ud til at stige.
“Vi har et kæmpe ansvar for at være en fødekæde til erhvervslivet,” siger Finn Borchsenius, prodekan for uddannelse på fakultetet for Technical Sciences.
Satsningen har været med til at sikre et højere optag af ingeniørstuderende, hvor 1100 sidste år kom ind. Målet er at nå omkring 1500 i 2025-26. Derudover lavede universitetet sidste år en ny organisering af ingeniørområdet, der skal sikre mere samarbejde mellem forskning og udviklingen af konkrete produkter. I dag bliver der f.eks. udviklet et nyt batteri til elbiler, og sådanne projekter skal den nye organisering gerne give mere af og drive ambitionen, at ingeniørområdet på Aarhus Universitet kommer “i top-100 i verden”.
ingeniører vil Aarhus Universitet optage i 2025
“En af udfordringerne er, om der er nok kvalificerede unge, der vælger den vej. Styrkelsen af interessen for natur- og teknikfag i folkeskolen kan vi som universitet ikke løfte alene. Det er en fælles national dagsorden,” siger han og peger på, at universitetet samarbejder med gymnasier om f.eks. virtuelle oplæg om bæredygtige byer og teknologien med at indfange og lagre CO2.
Er 1500 studerende i 2025 nok til at møde efterspørgslen?
“Vi optager generelt alle, der kan og vil gennemføre en ingeniøruddannelse,” siger Borchsenius.
Det er ikke umuligt at lukke hullet, så grønne job kan besættes i 2030, mener Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det kræver et større optag både på erhvervsuddannelserne og de akademiske. Samtidig skal voksne ufaglærte opkvalificeres med kompetencer inden for det grønne og virksomhederne oprette flere praktikpladser.
“Der er et paradoks i, at mange af de faglærte uddannelser retter sig mod grønne job, men at mange ikke ser den sammenhæng. Det er også en forklaring på, at vi er i risiko for ikke at få nok kvalificeret arbejdskraft, og derfor skal det formidles langt bedre, hvad grøn arbejdskraft er.”
