ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Tre nøglespørgsmål skal besvares for at sikre grøn arbejdsstyrke

I 2030 vil der være brug for at ansætte mellem 50.000 og 100.000 ekstra til at varetage job i grønne erhverv, anslår BCG. Men det kan blive en stor udfordring at skaffe den kvalificerede arbejdskraft. Arkivfoto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
I 2030 vil der være brug for at ansætte mellem 50.000 og 100.000 ekstra til at varetage job i grønne erhverv, anslår BCG. Men det kan blive en stor udfordring at skaffe den kvalificerede arbejdskraft. Arkivfoto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Danmark risikerer at mangle arbejdskraft til at imødekomme den store stigning i grønne job i 2030, viser en rapport fra konsulenthuset Boston Consulting Group. For at sikre en målrettet indsats skal der findes svar på tre nøglespørgsmål, vurderer BCG.

1 Hvordan sikres uddannelse af de rette kompetencer?

Mere uddannelse af de efterspurgte arbejdstagere gennem øget studieoptag, finansiering og forskerfonde. Det kan også være erhvervsuddannelser og længere videregående uddannelser rettet mod den grønne sektor. Folk på arbejdsmarkedet skal efter- og videreuddannes, mens der skal skabes bedre incitamenter for virksomheder, der kan tilbyde praktikpladser.

2 Hvordan tiltrækkes kvalificeret udenlandsk arbejdskraft?

Det kræver en bedre forståelse af udenlandske arbejdstageres prioriteter, når de vælger, hvor de skal arbejde. Det kan f.eks. være syn på miljø, diversitet og inklusion samt fleksibilitet, hvor covid-19 har øget åbenhed over for hjemmearbejde. Det vil også kræve en øget branding af Danmark som karriereland samt forhold, der sikrer, at arbejdstagere bliver i en længere årrække.

3 Hvordan sikres bedre samarbejde mellem stat, uddannelser og erhverv?

Virksomheder og universiteter skal sammen uddanne arbejdere med de rette grønne kompetencer. Der skal større fokus på oplæring og opkvalificering på arbejdspladserne samt efter- og videreuddannelse. Ministerier, erhverv og uddannelser skal sammen identificere og definere de rette “grønne” kompetencer.

Forsiden lige nu