De otte flade glasplader minder om en forvokset lampe hos tandlægen, hvor de fleste formentlig har oplevet at stirre op i lyskilden med de særlige cirkelformer.
Et nyt anlæg er de seneste måneder blevet bygget i DTU Science Park ved Hørsholm. 144 enheder med otte glaslinser på hver rækker 4 meter op i luften. På linsernes bagside sidder patenteret plastikstøbefilm med et særligt mønster, der kan samle solens stråler på en helt anden måde end de traditionelle spejle, som normalt bliver brugt til solenergi.
“Vi påstår ikke, at vi kommer med én løsning. Vi vil være et supplement til andre teknologier, der eksisterer
Lars Wiggers Hyldgaard, vicedirektør, Heliac
Det fungerer som et forstørrelsesglas, fortæller adm. direktør Henrik Pranov, der i snart ti år har arbejdet på den nye solteknologi i det mindre Hørsholm-baserede selskab Heliac.
“Vores teknologi kan lave varme med højere temperaturer, end gængs solvarme gør i dag,” forklarer han og peger på, at den CO2-neutrale varme kan konkurrere med både fossile og andre grønne energikilder.
“På det her anlæg sparer vi 400 ton CO2 om året sammenlignet med gas.”
Det svarer ca. til udledningen fra 200 gennemsnitlige diesel- og benzinbiler om året.
Derfor satser Heliac på at kunne spille en rolle i den omstilling, der lige nu især ruller over Europa, og opgøret med afhængigheden af russisk gas. Målet er både fjernvarmesystemer ogindustrivirksomheder, der lægger planer for at udskifte klimabelastende energisåsom naturgas og kul.
Direktørerne taler om det sorte hul i energiforsyningen, hvor produktionsvirksomheder er nødsagede til at bruge gas, fordi andre grønne løsninger som f.eks. varmepumper er teknisk udfordrede og ikke økonomisk rentable ved de nødvendige høje temperaturer.
“Vi påstår ikke, at vi kommer med én løsning. Vi vil være et supplement til andre teknologier, der eksisterer. Det er et spørgsmål om at kombinere tingene fremadrettet. Solen skinner også kun 20 pct. af tiden i Danmark,” siger vicedirektør Lars Wiggers Hyldgaard og tilføjer, at Heliac også sigter mod lagring af varmen.
mio. kr. investerede
Artha Kapitalforvaltning sidste år i Heliac
I øjeblikket forhandler selskabet med tre til fire industrivirksomheder i udlandet, fortæller han. En løsning kan være at begynde med et demoanlæg og skalere efterfølgende.
“Vi er meget tæt på at lukke de næste ordrer til meget store kunder inden for fødevarebranchen. Vi er meget højt oppe i organisationerne ved beslutningstagerne,” siger han.
Ifølge Poul Alberg Østergaard, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, kan solteknologien give god mening for netop industrivirksomheder, der har brug for mere end 100 grader til produktionen.
“Der kunne det for så vidt godt passe ind,” siger han.
Universitetet har bl.a. lavet en analyse af det danske energisystem, hvor solenergi indgik som en del af fjernvarmen, men ikke til industrien. Formentlig har temperaturerne ikke været høje nok, eller også har priserne været for store, antager Poul Alberg Østergaard:
“Det er ikke noget problem at lave de høje temperaturer med elektricitet. De kommer til at konkurrere mod elbaserede løsninger.”
For godt et år siden investeredeArtha Kapitalforvaltning 82 mio. kr. i Heliac og ejer i dag 34 pct. af solvarmeselskabet. Nu er det vigtigt at få gang i salget, siger adm. direktør Jan Severin Sølbæk, der også er klar til at sende flere midler mod Heliac.
“Hvis vi kan få det her til at køre og udbredt i verden, så det ikke er verdens største hemmelighed, kan vi sagtens få vores penge 20 til 40 gange igen.”
Heliac har en ambition om at nå en omsætning på 1 mia. kr. i 2026. Selskabet vil ikke oplyse omsætningen i dag, men de sælger energi fra to anlæg, og i det seneste regnskab for 2020/2021 var bruttotabet på 15,5 mio. kr. Så er det ikke lige ambitiøst nok? Egentlig ikke, mener Lars Wiggers Hyldgaard.
“Der skal ikke så meget til. Kunderne derude er meget store og har kæmpe energibehov. En omsætning på 1 mia. kr. kan sagtens være en eller to kunder,” siger han og peger på, at det kræver store investeringer at købe solteknologien med en levetid på ca. 25 år.
At så store forlods investeringer kan få nogle kunder til at bakke ud, er direktørerne klar over.
Derfor har de for at mindske risikoen for fremtidige kunder desuden etableret eget forsyningsselskab, som kan levere varmen.
“Så skal vi nok stå for finansiering, opbygning og drift. De betaler bare en fast, konkurrencedygtig pris for varmen, de modtager. Det skulle meget gerne tage risikoen af kundens opfattelse,” siger Henrik Pranov.
Idéen til den tynde plastikstøbefilm stammer oprindeligt fra et projekt, hvor bl.a. Henrik Pranov skulle udvikle en overflade, der kunne mindske de enorme mængder yoghurt, der sætter sig fast på låg og i karton.
Da de efter tre år stod med store overflader af tekstureret plastfolie meldte tanken sig: Kunne det bruges i en helt anden sammenhæng?
I 2019 byggede Heliac sit første testanlæg på Møn, hvor en række børnesygdomme er blevet kureret, så der kan flyde solvarme til fjernvarmen.
Med det nye demonstrationsanlæg i Hørsholm skal varmen i første omgang op på på 120 grader, som fjernvarmeselskabet Nordfors inden for de næste måneder vil aftage til borgere i fem nordsjællandske kommuner. Senere skal temperaturen op på 180 grader.
Det store potentiale ligger i udlandet, hvor solen skinner mere end i Danmark. Herhjemme spiller solenergi ikke en væsentlig rolle i fjernvarmen, der laves ved at afbrænde gas, biogas, kul, affald og biomasse som flis. I udlandet har fjernvarmesystemerne brug for højere grader, forklarer Henrik Pranov. Han påpeger, at 99 pct. af verdens fjernvarme ligger uden for de danske grænser.
“Der er også meget fjernvarme i Spanien, Polen, Tyskland og Sydkorea, hvor solen skinner meget mere end i Danmark. Men ingen bruger solvarme.”
