Skyggen fra globale dagsordener som sikkerhed, krig og konkurrencekraft er det seneste halve år for alvor trukket ind over klima- og naturkrisen. Men hvor stiller det så indsatsen hos erhvervsliv, befolkning og politikere, og hvor er de største muligheder i et nyt ståsted?
“Når samfundet har det svært, skal man satse,” siger Jacob Jelsing, medstifter af biotekselskabet Gubra, investor og selverklæret aktivist, da Børsen taler med ham på Børsen Bæredygtig Summit, der løb af stablen tirsdag i sidste uge.
Her fangede vi flere forskellige stemmer i debatten om omstillingen, som giver deres analyse af det nuværende billede og peger på lyspunkterne set fra deres perspektiv.
“Det her handler jo om, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor er det vigtigt, at vi prioriterer den grønne omstilling og naturen. På sigt vil det også vise sig at være det mest økonomisk rigtige for planeten,” siger Jacob Jelsing.
Hvordan gør man det – prioriterer den grønne omstilling – hvis man som dansk virksomhed også kan opleve, at andre spørgsmål og udfordringer vægter højt lige nu?
“Jamen, jeg synes jo bare, at man skal komme i gang. Og så acceptere, at noget af ens profit går til det her. Det synes jeg ikke, at der er noget problem i. I Gubra har vi haft en intention om at forære 10 pct. af overskuddet hvert år, og der må jeg bare konstatere, at det ikke har haft nogen som helst negativ konsekvens for virksomhedens drift. Så jeg vil bare opfordre andre til at gøre det samme,” siger Jacob Jelsing, der i “høj grad” oplever, at den grønne omstilling er i krise.
Vi ved godt, at det kun kan gå én vej; længere ind i omstillingen. Ellers mister vi godt og vel alt, hvad vi nogensinde har kendt til
Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og studerende på Københavns Universitet
Men især de yngre kræfter i iværksættermiljøet åbner ifølge ham for nye muligheder og alternativer.
En anden af de yngre kræfter er Caroline Bessermann, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og studerende på Københavns Universitet.
Netop i den unge generation “fejler klimagejsten ingenting”, påpeger hun ligesom flere andre til Børsen Bæredygtig Summit.
“Vi ved godt, at det kun kan gå én vej; længere ind i omstillingen. Ellers mister vi godt og vel alt, hvad vi nogensinde har kendt til.”
Er der en mulighed i udviklingen trods det noget dystre billede, der tegnes i dag?
“Med klimakrisen har vi altid skullet tænke i nye strukturer og samfundsdesigns. Det har været svært at sælge til politikere, da alt gik strålende, og mange virksomheder så det som muligheden for at lave noget grønt ‘on the side’. Nu viser systemet sig for alvor at have været ødelagt hele tiden, så man kan håbe, at reaktionen bliver, at man laver noget, der er grundlæggende bæredygtigt på lang sigt,” siger Caroline Bessermann.
Brug for lederskab
For Akanksha Khatri er der ikke tale om en decideret krise.
Som chef for natur og biodiversitet hos World Economic Forum følger hun tæt, hvordan erhvervslivet arbejder med naturen og den krise, der lige nu truer virksomheders forretningsgrundlag. I stedet er der mere end nogensinde før et behov for at gøre den grønne omstilling kritisk, mener hun.
“Og der er brug for, at skabe en stærkere forretningsmæssig og økonomisk sag for den grønne omstilling.”
Forventer du, at vi f.eks. vil se mange flere investeringer i naturen? Eller tror du, vi vil opleve tilbagegang eller en form for pause?
“Jeg tror, at investeringerne i klima, natur, modstandsdygtighed og tilpasning – hvor det er meget klart fastslået, at omkostningerne ved ikke at handle er højere end omkostningerne ved at handle – vil blive gennemført. Der, hvor vi skal skabe en ny forretningsmodel, ny data for tilbagetrækning, risikerer vi at blive forsinket, og derfor har vi brug for lederskab. Vi har brug for lederskab fra regeringer, vi har brug for lederskab fra virksomheder for at etablere den forretningsmodel, at hvis vi ikke investerer i dag, er omkostningerne ved ikke at handle meget højere.”
FAKTA
Børsen Bæredygtig Summit
For fjerde år i træk slog Børsen den 20. maj dørene op til en dag med bæredygtighed og grøn omstilling på dagsordenen.
På tværs af erhvervsliv, forskning og politik bliver aktuelle problemstillinger, paradokser og mulighedsrum belyst inden for emner som forretningsudvikling, rapportering, compliance, finansiering og ansvarlighed.
Hvert år samler vi en pallette af de mest markante, erfarne og nytænkende profiler, der deler ud af deres indsigt gennem talks, paneler, interviews, showcases og netværkssaloner på dagen.
Vil du med i 2026, kan du tilmelde dig her
Er der en mangel på den slags lederskab nu?
“Snarere tror jeg, at vi mangler et narrativ, i forhold til hvordan vi skal reagere på verdens kriser. Lige nu er narrativet, at fordi det er menneskeskabte kriser, kræver det menneskeskabte løsninger. Og i den fortælling har vi glemt, at vi i virkeligheden kan løse mange af verdens kriser med natur.”
Kobling af dagsordener
En form for lederskab kan man eksempelvis aflæse i blandt borgerne, mener professor i sociologi ved Københavns Universitet Bente Halkier, der forsker i adfærdsændringer og desuden er næstforperson i Klimarådet. Antallet af deltagere til Klimahandledagen for nyligt steg fra 10.000 de sidste år til 250.000 tilmeldte i år, påpeger hun.
“For mig at se siger det noget om, at folk tørster efter at kunne komme til at handle. Og frem for alt at kunne komme til at handle sammen med andre. Vi skal ikke tro, at vi kan løse det her ved, at alle hver især skal moraliseres som individ. Vi skal løfte sammen,” siger Bente Halkier.
En ting er det folkelige engagement, hvad med virksomhederne?
“Der er både forskelle og ligheder. Lighederne er jo, at man kan vælge at gøre noget andet, end det man plejer at gøre, ud fra nogle andre betragtninger. Det kan man både i sit hverdagsliv som individ, men det kan man også i en stor virksomhed. Virksomhederne har jo den fordel, at de netop er formelt organiseret. Det vil sige, at de kan lave sig en eksplicit strategi, sætte nogen til at vokse den og til at holde øje med, at den faktisk bliver implementeret,” siger Bente Halkier og forklarer, at det er mindre formelt i hverdagslivet, hvor forhandlinger frem og tilbage nemt kan udskyde en intention om at ændre noget.
Det handler også om, at vi ser potentiale i at hjælpe den grønne omstilling på vej rundt omkring
Sebastian Mernild, leder af SDU Climate Cluster og professor i klimaforandringer
Selv om andre dagsordener dominerer lige nu, kan flere kobles til klima, mener hun. Det gælder sikkerhed, selvforsyning og resiliens.
“Vi skal spise flere af vores lokale, grønne og plantebaserede ting frem for at importere en hel masse.”
Løsningerne skal frem
For Sebastian Mernild, leder af SDU Climate Cluster og professor i klimaforandringer, er selve indsatsen på klimaområdet ikke i krise. Men der er ikke blevet gjort nok, og sådan er det fortsat.
“Vi skal op at køre på en større klinge, for vi skal hurtigere frem. Det handler også om, at vi ser potentiale i at hjælpe den grønne omstilling på vej rundt omkring. Ved at tage danske, grønne produkter og bruge dem til at skubbe verden i den rigtige retning,” siger han.
For det er let af fortabe sig i “doom and gloom”, mener Simon Bager, chief impact officer i selskabet Klimate, der arbejder med projekter, der fjerner drivhusgasser fra atmosfæren.
Kommentaren henviser til de mange udmeldinger fra den amerikanske præsident Donald Trump, der om nogen har været efter klimaindsatsen og sat hårdt ind på andre områder inden for bæredygtighed som opgøret med diversitet.
“Men der er stadig udvikling og positive tegn. EU har lige fremlagt deres Clean Industrial Act og SBTI har fremlagt nye guidelines, og begge indtænker CO2-fjernelse. Det er ikke så skidt endda,” siger han og henviser til, at markedet for den slags løsninger er fordoblet alene i år.
