Den ene dag bliver der bremset for store havvindprojekter.
Den næste trækkes forskningsmidler tilbage, ordet “klimaforandringer” fjernes fra offentlige hjemmesider, mens papirsugerør bliver beskyldt for at udgøre en sundhedsrisiko.
Siden Donald Trump satte sig på præsidentposten i januar, har han underskrevet et hav af bestemmelser, der vender den grønne omstilling på hovedet og smider flere års klimabestræbelser på porten.
Samtidig har han startet en handelskrig, fået Harvard på nakken og rakt ud efter Grønland.
Virvaret af meldinger har gjort det svært at holde overblikket.
For hvad er der egentlig sket med tidligere tiders klimabestræbelser? Og hvor står USA’s grønne omstilling nu?
I denne artikel forsøger vi at samle trådene – punkt for punkt – og besvare netop det spørgsmål.
1. Olie og gas har fået forlomme
Vi starter ved begyndelsen. Allerede samme dag Donald Trump blev præsident, erklærede han en “energinødsituation” i USA og underskrev en bekendtgørelse, der har fået flere miljøgrupper til at holde vejret
Med den har han nemlig gjort det muligt at lyngodkende anlægsprojekter til olie-, gas- og kulproduktion, ved at projekterne kan få tildelt en såkaldt nødtilladelse.
Nødtilladelsen fungerer som en slags forlomme, så projekterne kan skippe køen af ansøgninger og blive godkendt hurtigere.
Tilladelsen er allerede blevet givet til flere omstridte olie- og gasanlæg. Bl.a. har mediet New York Times beskrevet, hvordan det eksempelvis gælder planerne om at opgradere den omdiskuterede gas- og olierørledning Line 5.
Rørledningen løber gennem Lake Michigan og Lake Huren, hvor den dagligt transporterer omkring 540.000 tønder olie og flydende naturgas. Det har fået organisationer til at advare om risikoen for en miljøkatastrofe, hvis røret springer som følge af overbelastning.
Projektet er endnu ikke godkendt, men historisk set er kun 1 pct. af projekter med en nødtilladelse endt med at blive afvist, skriver New York Times.
2. Kul er blevet genoplivet
Donald Trump anser arbejdet i de amerikanske kulminer som “mandigt” og derfor bevaringsværdigt.
Samtidig mener han , at det er nødvendigt at vække den ellers skrantende industri til live som følge af USA’s energinød.
Derfor underskrev han 8. april hele fire bekendtgørelser, der har til formål at fremme den amerikanske kulindustri.
En af dem er bekendtgørelsen om at “genoplive USA’s smukke, rene kulindustri”, som bl.a. ophæver alle føderale regler, der besværliggør kulproduktion.
Samtidig har den givet kul status som mineral, ligesom det også fremgår, at Trump-administrationen vil presse på for at bruge kul i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens.
I en anden bekendtgørelse står der hertil, at “visse kulværker” skal fritages fra Bidens EPA-restriktioner, som ellers stiller krav til kulkraftværkets CO2-udledninger og forurening med giftige metaller som kviksølv.
3. Grøn energi er blevet bremset
Selvom Donald Trump har fået erklæret, at USA befinder sig i en energinødsituation, er det endnu ikke kommet vedvarende energiprojekter til gode. Snarere tværtimod.
Allerede 20. januar satte Donald Trump en stopper for, at nye vindmøller på offentlig jord og i føderale farvande må opføres.
Siden har han også lagt støttekroner til vindprojekter, som allerede var blevet bevilget af Kongressen, på is.
Midlerne var blevet godkendt som en del af Bidens klimapakke Inflation Reduction Act, som flere ellers havde vurderet til at være uden for Trumps rækkevidde.
I midten af april lød det dog også fra to føderale dommere, at Trumps finte var på kant med reglerne, og at støtten derfor skulle implementeres igen. Om det efterfølgende også er sket, vides ikke.
I stedet formåede Trump-administrationen i påskedagene at tage vindindustrien på sengekanten – igen – da et i forvejen godkendt havvindprojekt i delstaten New York blev bremset.
Opførelsen, som den norske oliegigant Equinor stod for, var allerede i fuld gang. Og trækket har da også først til bekymringer i industrien.
“Det er en helt ny situation, hvor man går ind og stopper et projekt, der har fået grønt lys,” lød det bl.a. fra aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen til Børsen.
4. Spolerer delstaters klimaambitioner
Før Trump satte sig på præsidentposten, var der nervøsitet om, hvad han mon kunne finde på, og hvor meget han kunne tilbagerulle af Bidens klimaarbejde og grønne anstrengelser.
Fra eksperter har det dog lydt, at man ikke skulle være alt for bekymret, da Trump formentlig ikke kunne røre ved delstaternes egne tiltag og investeringer.
Men de spilleregler er tilsyneladende ikke nogle, Trump har tænkt sig at overholde.
Med bekendtgørelsen “Donald Trump støtter amerikansk energi mod statsangreb”, som han underskrev 8. april, blev blikket nemlig rettet mod delstaterne.
Mere konkret er rigsadvokaten blevet påduttet at skulle gribe ind over for delstaternes love og politikker, der adresserer “klimaforandringspolitikker, miljøretfærdighed, sætter loft på drivhusgasudledninger eller indeholder CO2-afgifter”.
I første omgang har rigsadvokaten fået 60 dage til at undersøge omfanget, hvorefter han skal indsende en rapport med anbefalinger til præsidenten.
I bekendtgørelsen bliver der helt konkret langet ud efter klimapolitikker i delstaterne New York og Vermont, ligesom det også fremgår, at Trump-administrationen arbejder på at blokere Californiens bestræbelser på at fastsætte sine egne standarder for bilers drivhusgasudledninger.
Det er en standard, Californien har indført for at sikre, at det i 2035 kun er muligt at købe nye biler, der kører på el.
5. Miljøagentur har fået nyt formål
I marts måned annoncerede det amerikanske Environmental Protection Agency, EPA, en plan med 31 tiltag, der alle har til formål at ophæve en række miljøkrav og fjerne det juridiske grundlag for regulering af drivhusgasudledninger.
I samme forbindelse lød det fra agenturets overhoved, Lee Zeldin, at i stedet for tvillingeprincippet om at beskytte både miljøet og folkesundheden, som har været EPA’s byggesten siden grundlæggelsen i 1970, skal agenturets mission nu bestå i at gøre det billigere at køre bil, opvarme sit hus og drive virksomhed i USA.
Den nye plan tager afsæt i ordrer fra Trump.
Blandt de 31 tiltag har nogle af de mest iøjnefaldende været, at agenturet vil fjerne reduktionskrav for kulkraftværker og nye gasanlæg, at man vil omskrive brændstofstandarden for vejtransport og lempe grænserne for kraftværkers kviksølvforurening, som ellers er blevet forbundet med udviklingsskader hos børn.
Zeldin har understreget, at hans massive dereguleringsplan ikke sker på bekostning af det amerikanske folks helbred. Dog har The Environmental Protection Network, som er en gruppe af tidligere EPA-ansatte, regnet på konsekvenserne ved dereguleringsplanen.
På baggrund af data fra 12 af de 31 tiltag estimerer de, at det vil føre til 200.000 for tidlige dødsfald og frem til 2050 resultere i over 100 mio. astmaanfald, som ellers kunne være undgået.
6. Deler fyresedler ud til klimaansatte
Udsigt til store hug i budgettet fra 2026 og frem har ført til massefyringer i USA’s National Ocean and Atmospheric Administration, NOAA.
Myndigheden, der opererer under det amerikanske handelsministerium, er et af verdens førende klimavidenskabelige agenturer og har bl.a. til opgave at overvåge vejret og forudsige alt fra skovbrande til orkaner
Nu er det imidlertid blevet offer for Trumps ønske om at slanke det føderale apparat, hvilket har ført til, at flere end 1000 medarbejdere allerede er blevet afskediget, hvortil der i marts var forlydender om, at endnu 1000 vil få en fyreseddel inden årets udløb.
Tilsammen svarer det til en reduktion på knap 20 pct. af arbejdsstyrken i NOAA.
Det har fået alt fra forsikringsfolk til landmænd og klimaforskere til at råbe op, da myndigheden er en vigtig kilde til data om vejret og klimaforandringer. Frygten har i den forbindelse været, at færre medarbejdere vil føre til dårligere vejr- og klimadata.
NOAA er imidlertid ikke den eneste føderale arbejdsplads på skrump. Også EPA, indenrigs- og energiministeriet, har sagt farvel til stakkevis af medarbejdere.
7. Har lukket pengekassen til klimaforskning
Det er ikke kun de ansatte i NOAA, der er blevet ramt af Trumps spareplaner.
Agenturet bidrager årligt med 220 mio. dollar i støtte til forskning i klimaet og miljøet, og i februar kunne New York Times beskrive, hvordan agenturet er blevet bedt om at gennemgå alle projekter, som indeholdte ordene “klimavidenskab”, “klimakrise”, “ren energi”, “miljøtilstand” og “forurening” – for at se, om disse kan fratages støtten.
I starten af april kunne det amerikanske handelsministerium så annoncere, at man vil lukke pengekassen i til klimarelateret forskning på det anerkendte Ivy League-universitet Princeton.
Helt konkret er der tale om 4 mio. dollar, som skulle være gået til forskningsprojekter, der bl.a. undersøger, hvordan global opvarmning påvirker vandtilgængeligheden, og som førhen var blevet støttet af NOAA, skriver The Guardian.
Begrundelsen for den fjernede støtte har været, at forskningen overdrev klimatrusler og fremmede en unødvendig klimaangst blandt unge.
Forskningsprojekterne på Princeton er dog langtfra de eneste, der har fået en tur med sparekniven. The National Institute of Health, der hører under sundhedsministeriet og ledes af Robert F. Kennedy Jr., har udsendt en guidance om at lukke for støtten til forskning i klimaforandringers konsekvenser for sundheden.
Efter at være kommet i besiddelse af interne mail kunne New York Times tirsdag også beskrive, hvordan Trump-administrationen vil annullere tilskud på titusindvis af dollar til forskere, der studerer miljøfarer og -risici.
8. Pap-sugerør forbydes
Der er de helt store dagsordener som forskning og energiforsyning, og så er der de mindre.
I Trumps iver for at sætte en stopper for grønne tiltag har specifikke produktkategorier også stået for skud.
10. februar var det sugerør, der var i sigtekornet.
Med bekendtgørelsen om at “stoppe det tvungne brug af papirsugerør” har Trump sørget for, at føderale arbejdspladser ikke længere må købe sugerør lavet af papir, mens de også er blevet forbudt i alle føderale bygninger.
Samtidig blev der med bekendtgørelsen nedsat en taskforce, der skal komme med en national strategi for, hvordan man kommer papirsugerørene til livs.
Ifølge bekendtgørelsen er papirsugerør nemlig “ikke funktionelle, de er dyre og udgør en potentiel risiko for menneskets sundhed”.
Også brusehoveder har været i skudlinjen, da Donald Trump mener, at der ikke kommer nok vand ud af dem, når han er i bad.
Derfor underskrev han bekendtgørelsen om at “opretholde et acceptabelt vandpres i brusehoveder” 9. april.
9. Listen fortsætter....
Faktisk kunne denne liste være meget længere.
Vi har f.eks. slet ikke talt om, at Trump tilbage i januar trak USA ud af Paris-aftalen.
Vi har heller ikke vendt, hvordan det er lykkedes ham at få fjernet ordet “klimaforandringer” fra flere offentlige hjemmesider.
Eller hvordan han efter kort tid på præsidentposten trak støtten fra en række udviklingsprojekter i lande, der har været ramt af klimaforandringerne; det gælder for eksempel et milliardstort energisamarbejde med Indonesien, der havde til hensigt at udfase brugen af kul.
Derudover har han også med sin manglende tilstedeværelse formået at blande sig i klimaforhandlinger.
Senest da den internationale skibsfart skulle blive enige om regulering af industriens udledninger ved et stort møde i FN-organet IMO. Her sendte USA et trusselsbrev og opfordrede andre lande til at melde sig ud af forhandlingerne.
