Det er de færreste, der har det godt med at kaste sig ud i øvelsen spådom.
Alligevel har Børsen talt med to finansielle eksperter inden for landbruget, der begge har forsøgt sig med netop det.
For siden den grønne trepart blev præsenteret i november, hvor det kom frem, at 15 pct. af Danmarks areal skal omlægges til natur, har særligt ét spørgsmål trængt sig på.
Hvordan påvirker det priserne på jord?
For at nå ambitionerne skal bl.a. Naturstyrelsen opkøbe private lodsejeres jord, så der i sidste ende kan udtages 140.000 hektar lavbundsjorder inden 2030, mens yderligere 250.000 hektar skal omlægges til skov inden 2045.
Man behøver ikke være den store matematiker for at regne ud, at når staten køber så stor en luns af landkortet, vil det få udbuddet til at falde.
Og ifølge Jens Schjerning, cheføkonom i den finansielle landbrugsrådgiver Agrocura, vil finten også føre til, at jordpriserne stiger tilsvarende.
“Man kan ikke lave et så stort indgreb fra statens side, uden at det vil påvirke markedet,” siger han.
En lignende vurdering er Stine Hjarnø Jørgensen, der er afdelingschef for landbrug og økonomi i rådgivningsvirksomheden Seges, kommet frem til:
“Treparten skubber på udbudskurven, fordi der skal tages arealer ud. Når vi tager arealer ud til skov og lavbundsprojekter, er der mindre til drift, og det vil presse jordprisen opad,” siger hun.
Præget af usikkerhed
Selvom både Stine Hjarnø Jørgensen og Jens Schjerning er ret overbeviste om, at jordpriserne kommer til at stige, har det ikke været tilfældet for udviklingen det forgangne år.
Derimod viser tal fra Danmarks Statistik, at jordpriserne i fjerde kvartal 2024 faldt til 188.000 kr. pr. hektar. Til sammenligning endte jordpriserne i 2023 på 195.500 kr. pr. hektar.
Udviklingen skal ifølge Jens Schjerning ses i lyset af, at priserne steg markant for et par år siden.
“Det vidner om et marked, der har fundet et balancepunkt – men spørgsmålet er, hvor længe det varer,” forklarer han.
Derudover mener han også, at den grønne trepartsaftale har været omgærdet af usikkerhed, særligt i dens indledende faser, hvilket kan have lagt en dæmper på jordmarkedet.
Samme usikkerhed har Børsen tidligere været omkring. Bl.a. lød det fra godsejer Christian Danneskiold Lassen tilbage i marts, at uklare kompensationsregler gjorde det vanskeligt at vurdere, hvordan han skulle drive sit land- og skovbrug videre.
Tal fra Resights viser samtidig, at handler på landbrugsjord har været faldende den seneste tid. Ifølge Jens Schjerning skyldes det formentlig også, at både jordkøbere og -sælgere har været afventende grundet uklarheder i aftalen om den grønne trepart.
Markedet vender
Jens Schjerning vurderer dog, at usikkerhederne om den grønne trepart snart vil falde på plads. Derfor mener han også, at der er god grund til at tro, at markedet vil vende inden længe.
Han har nemlig regnet på, hvor meget jord staten i form af Naturstyrelsen skal til at købe op, og sammenholdt det med, hvor meget jord der normalt handles for.
Her er han kommet frem til et estimat, der lyder, at der handles mellem 30.000 og 50.000 hektar jord i fri handel om året – i snit 40.000.
Andre spillere, som kommer ind på markedet, har måske en hel anden kapital bag sig
Stine Hjarnø Jørgensen, afdelingschef i Seges
Hvis staten alene skal sikre de 140.000 hektar lavbundsjord inden 2030, vil det ifølge hans beregninger kræve opkøb af 70 pct. af alle frie handler de næste fem år.
Hertil kommer 250.000 hektar skov fordelt over 20 år, hvilket kræver yderligere 30 pct. af den frie jord hvert år i perioden.
“Med andre ord skal staten i praksis opkøbe al tilgængelig landbrugsjord for at nå målene frem mod 2030,” forklarer han og tilføjer:
“Spørgsmålet er, om det overhovedet bliver muligt, men det vil uden tvivl presse priserne op.”
Rift om jorden
Det er ikke kun regeringen i form af den grønne trepart, der har set sig lun på landets arealer.
Stine Hjarnø Jørgensen minder om, at der i en længere periode har været pres på jorden, som skal bruges til alt fra infrastrukturprojekter til energiprojekter og nu også natur.
Ifølge hende er det kun med til at presse priserne yderligere op.
“Det betyder, at der også er nogle penge fra andre sektorer, som kan gå ind og være med til at bestemme, hvad jord egentlig kan koste,” siger hun og tilføjer:
“Andre spillere, som kommer ind på markedet, har måske en hel anden kapital bag sig. Og så handler det også om, hvilket afkast de kan få. Solceller har f.eks. et meget højere afkast end korn. Og det er også med til at presse priserne opad,” forklarer hun.
Hvor meget priserne helt konkret vil kunne stige, er dog ikke noget, hun har tænkt sig at sætte estimater på, da hun mener, at der er for meget usikkerhed om særligt kvælstofreguleringen og kompensationsordningerne – og derfor også usikkerhed om, hvor stort et afkast man kan få på sin jord.
Af netop samme grund – afkastet – forestiller hun sig også, at spredningen på jordpriserne bliver stor:
“Vi forventer, at der kommer til at ske en større spredning på jordpriserne rundt i landet, end vi har gjort historisk. De gode robuste jorder, hvor man kan have effektiv landbrugsproduktion, de vil nok stige, mens marginaljorderne formentlig vil falde,” siger hun.
