Grøn megaplan ramt af udfordringer: Skovbranche er gået i dvale

På Hjorthede Planteskole i Bjerringbro er der nok at se til disse måneder. 

Foråret har meldt sin ankomst. Planterne er klar til komme i jorden, og nye frø skal sås, så de kan blive klar til rullet næste år. 

“Det er her, vi har 60 til 70 pct. af vores omsætning,” fortæller Søren Iversen, der ejer planteskolen.

Går alt efter planen, bliver der formentlig endnu mere knald på til næste forår. Med aftalen om den grønne trepart skal der i løbet af de næste 20 år nemlig plantes 1 mia. træer i Danmark. 

Men så alligevel kun formentlig. 

Uklarheder om kompensation til skovrejsning har nemlig infiltreret de ambitiøse planer og sat sig i det danske skoverhverv.

“Der er en opbremsning lige nu,” siger Søren Iversen, der dog peger på, at det ikke påvirker planteskolen så meget, da den har en bred portefølje af planter. 

Oplevelsen står han til gengæld langtfra alene med.

Til Børsen lyder det fra flere parter, at skovbranchen er gået i decideret dvale. 

Samtidig viser tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at ud af den milliard træer, der skal plantes inden 2045, er der ikke blevet plantet et eneste træ endnu. 

Ikke brug for skovhjælp 

Hos den erhvervsdrivende fond Hedeselskabet, der med dets 5250 hektar skov er Danmarks største private skovejere, mærker man også stilstanden.

Udover at fonden rejser sine egne skovprojekter, hjælper den også andre med at plante og opføre skov gennem selskabet Dalgas, som er landets største skovforvalter.

Men der rejses ikke voldsomt meget skov i øjeblikket, fortæller Hedeselskabets kommunikationsdirektør, Christian Bogh. 

“Det er ikke et totalt stop, men det er tæt på,” siger han. 

Han vurderer, at når året er omme, vil der være rejst 1500 hektar skov i privat regi. Et tal, der skal ses i lyset af, at der på et normalt år plantes omkring 3000 hektar ifølge en opgørelse fra Københavns Universitet. 

Ser man på, hvor mange skovprojekter der indtil videre har fået godkendelse til at blive etableret, er det heller ikke helt ved siden af. 

Data fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø viser, at mens der endnu ikke er anlagt noget ny skov i forbindelse med den grønne trepart, er der givet etableringstilsagn, som er en form for forhåndsgodkendelse, til 1371 hektar. 

Ifølge Christian Bogh betyder stilstanden, at det kan blive svært at nå regeringens mål om 250.000 hektar skov inden 2045. 

“Det er ikke bare sådan lige at plante skov. Først skal man finde ud af, med hvilket formål den enkelte skov rejses, samt hvilke træarter man skal plante, så skal man høste de rigtige frø, og så skal alle træerne plantes,” siger han og tilføjer: 

“Så når tingene forhaler sig, skaber det en dominoeffekt, der kan få en effekt mange år frem. Sådan er det, når man arbejder med natur.” 

Branchen står i venteposition 

Hos Dansk Skovforening oplever man også, at det i øjeblikket går trægt med skovrejsningsprojekter.

Og ifølge direktør Anders Frandsen skal forklaringen på stilstanden findes i de nye kompensationsordninger til skovrejsning, som er blevet lavet i forbindelse med den grønne trepart. 

Tidligere har det nemlig været sådan, at man kunne få et EU-tilskud på 45.000 kr. pr hektar skov, man plantede – uden at få ekstra tilskud, som kommer med den nationale støtteordning. 

Men i forbindelse med den grønne trepart, hvor der bl.a. er planer om at rejse 250.000 hektar skov inden 2045, er der brug for, at landmænd frivilligt vælger at omlægger deres landbrugsjord til skov. 

Derfor er der blevet skruet op for kompensationen. 

Den nye nationale ordning lyder, at man i stedet vil kunne få 75.000 kr. pr hektar skov – og hertil beholde en årlig hektarstøtte på omkring 2000 kr.

Ordningen afventer dog godkendelse i EU – en proces, der typisk tager et par år – og netop fordi den ikke er trådt i kraft endnu, har det ifølge Anders Frandsen ført til, at flere skovprojekter sættes på standby. 

“Hvis man skal til at opføre skov, men ved, at hvis man venter et par år, så kan man få 30.000 kr. mere i tilskud – så vælger de fleste at vente,” siger han og tilføjer: 

“Derfor er meget gået i stå – og branchen står i en venteposition lige nu.” 

Stadig ikke attraktivt 

Men vil det hele så blive godt igen, når kompensationen kommer på plads og godkendt i EU?

Ifølge Anders Frandsen er det langtfra sikkert. 

Selvom den nye ordning er bedre end den forrige, ville det være synd at kalde den attraktiv, forklarer han. 

Bæredygtig

Danmarks største godsejere i opråb efter aftale til 43 mia. kr.

Ordningen på de 75.000 kr. tager nemlig udgangspunkt i, at et gennemsnitligt stykke landbrugsjord har en dyrkningsværdi på 712 kr. pr. hektar, som er et mål for landbrugsjordens økonomiske afkast. 

Skal skov bruges til at reducere kvælstof, beskytte grundvand eller styrke natur og biodiversitet, vil skoven ofte skulle rejses på landbrugsjord, der har en langt højere dyrkningsværdi, ofte omkring 3-5000 kr.

Derfor kan Anders Frandsen godt tvivle på, at de landmænd, der har en dyrkningsværdi over 712 kr. pr hektar, vil finde tilskuddet på de 75.000 kr. attraktivt.

“Samtidig er der det perspektiv, at hvis du går ned til din realkreditinstitution og siger, at du gerne vil omlægge dit landbrugsareal til skov, så vil realkreditinstitutionen skulle tage stilling til, hvorvidt det forringer eller forbedre afkastet af din landbrugsbedrift,” siger han og tilføjer: 

“Men hvis tilskuddet til skovrejsning er lavere end dyrkningsværdien forbundet landbrug, vil de formentlig ikke give lov til det. Så én ting er, om landmanden har lyst, noget andet er, om han kan få lov.”

På med jahatten 

Ifølge Søren Iversen fra Hjorthede Planteskole er opbremsningen naturlig med tanke på, at man har udsigt til at få knap 30.000 kr. mere i tilskud, hvis man venter med at rejse skov, til den nye ordning er godkendt. 

Og selvom der godt nok er en opbremsning lige nu, mener han også, at regeringens ambition om 1 mia. træer er realistisk. 

“Med god planlægning, jahatten på, og hvis de kan finde arealerne, så tror jeg faktisk godt, at man kan,” siger han.

Fra planteskolens perspektiv venter der dog også et stort stykke arbejde forude, når rammerne om den grønne trepart engang er kommet på plads. 

“Så skal vi ud og skaffe de frø, vi skal bruge. Og så skal vi også meget hurtigt se på vores egen virksomhed, og hvad vores kapacitet er i forhold til at have kølehuse nok til at opbevare planterne og have uddannet personale, der kan håndtere alle de planter,” siger Søren Iversen og tilføjer: 

“Der er ingen tvivl om, at når det slår igennem, så har vi brug for noget finansiering på en eller anden måde.”