Danmarks største godsejere i opråb efter aftale til 43 mia. kr.

Skal man sælge? Købe? Lave en skov? Omlægge en mark? Eller forholde sig helt passiv? 

Det er nogle af de spørgsmål, der i øjeblikket kører gennem hovedet på nogle af Danmarks største jordejere. 

For siden regeringen vedtog den grønne trepart, som ud over at lægge en afgift på landbrugets udledninger også skal revolutionere det danske landskab, har der ikke hersket nogen tvivl om, at der skal ske noget – og at det skal ske ret hurtigt.

Planen er, at i alt 400.000 hektar landbrugsjord skal blive til skov, natur og vådområder i 2045. Det svarer til et areal på størrelse med Fyn og Bornholm. 

Men usikkerheden omkring, hvordan det helt konkret skal ske, har fanget de danske lodsejerne i en situation, hvor de ikke ved, hvad det klogeste næste træk er. 

Børsen har spurgt de største danske jordejere, hvad de planlægger at gøre med deres jorde, efter aftalen om den grønne trepart er blevet vedtaget.

De fleste holder sig permanent ude af medierne og har ikke ønsket at stille op til interview. Men få har alligevel valgt at dele deres tanker om den store politiske aftale, der koster staten 43 mia. kr. 

Operere patienten

En af dem er godsejer Christian Danneskiold Lassen. 

Som ejer af Holmegaard og Juellinge Godser, der er et blandet land- og skovbrug på flere tusinde hektar jord, er han en af dem, der ejer mest jord i Danmark. 

Han har igennem flere år allerede omlagt flere hektar til natur, omdannet skov til mose og udbygget en solcellepark for at skubbe sit gods i en mere bæredygtig retning. 

Selvom han er fortaler for at få linjerne i den grønne trepart, er han også bekymret for, hvad der kommer til at ske, efter det er lykkedes landets beslutningstagere at blive enige om en grøn aftale for Danmark. 

Ifølge ham er der nemlig en del detaljer, der mangler at falde på plads, før han kan tage stilling til, hvordan han skal drive sit landbrug videre herfra. 

“Jeg kan godt være lidt bekymret for, at det ender med, at vi går i gang med at operere patienten, før vi har stillet den helt rigtige diagnose,” siger han bl.a.

Det handler f.eks. om, hvilken kompensation man kommer til at få, eller hvad man skal gøre, hvis man allerede har omlagt store dele af sin jord til natur. 

Ifølge ham går tallene nemlig ikke op. 

Handlingslammet 

Lige nu ligger bolden hos 23 lokale treparter, der blev nedsat i februar. De lokale treparters opgave består i at lægge en plan for, hvordan landets kommuner skal realisere den overordnede politiske aftale. De skal ligge klar senest i december 2025. 

Det er f.eks. en plan for, hvordan man reducerer landbrugets udledninger med 14.000 ton eller udtager 140.000 hektar lavbundsjorde. 

Og des længere man kommer ind i planlægningen, des mere har det fået Christian Danneskiold Lassens bange anelser om aftalen til at vokse. 

“Jo mere og mere jeg læser ned i det, des mere er det klart, at der simpelthen er rod i tallene og mange ting, der ikke stemmer overens,” siger han og uddyber: 

“Det er svært at se, hvordan pengene skal kunne passe; hvis du har et stykke jord svarende til to fodboldbaner, og der skal være skov på det, men du har belånt det for 200.000 kr., så ville du da ikke være glad for kun at få 75.000 og samtidig skal betale skat,” lyder det med henvisning til, at der i aftalen er lagt op til, at jordejere kan få 75.000 kr. pr. hektar, de omlægger til skov eller natur. 

Samtidig vækker det harme, at man med aftalen ikke kompenserer de landmænd og jordejere, der allerede har gennemført en masse tiltag for at forbedre miljø og klima – ligesom ham selv. 

Han frygter, at man derved ender med tvinge landmænd til at lave dobbeltarbejde, hvor de for at få kompensation laver samme miljøforbedrende tiltag én gang til.

Ikke alene

Christian Danneskiold Lassen står langt fra alene med at føle sig usikker på, hvad fremtiden bringer for ham som stor jordejer. 

Det samme gør godsejer Claus Johan Thomas de Neergaard, formand for Sektionen for større landbrug Helle Redtz-Thott og formand for Patriotisk selskab Christina Henriette Ahlefeldt-Laurvig. 

“Det er ikke rart med den usikkerhed, der er. Det er svært at tage en beslutning om, hvad man skal gøre,” siger Claus Johan Thomas de Neergaard og tilføjer, at han frygter, at der går længe, før der kommer en endelig afklaring. 

Claus Johan Thomas de Neergaard ejer Gunderslevholm Gods på 7. generation, hvor han driver et konventionelt landbrug. Han er indstillet på, at treparten kommer til at kræve, at han udtager nogle jorde.

Men udover at han føler, han står i stampe i forhold til uafklarede kompensationsordninger, er han også nervøs for, at det ender med, at han skal lave en masse dobbeltarbejde, hvis staten ikke anerkender det, han kalder “firstmovers”. 

Godsejeren har for over tyve år siden lavet et særligt system, der renser en del af det vand, der løber ud på markerne for næringsstoffer, men han frygter, at der med den grønne trepart kan komme et krav om, at han skal ned i åen og rense for kvælstof en gang til. 

“Vi vil nødigt skulle rense vandet to gange. Det synes vi, er vanvittigt,” siger han. 

Grundlaget for investeringer

Helle Redtz-Thott, der foruden at være advokat og baronesse også er formand for interesseorganisationen Sektionen for Større Jordbrug, mener ligeledes, at der mangler en hurtig afklaring på de økonomiske dele af aftalen. 

“Det er afgørende vigtigt, at de enkelte landmænd og lodsejere, som skal indgå i projekter, kan få helt klar besked fra myndigheden om, hvilke konsekvenser der kan være ved at indgå i forskellige typer af udbetalingsordninger,” siger hun og tilføjer: 

“Men vi er stadig efterladt med mange spørgsmål, og der skal heller være nogen tvivl om, at tilskudsreglerne – og muligheden for at få grundbetaling – er meget komplicerede og samtidig ikke ens i de forskellige ordninger, man kan søge ind i.” 

Det samme lyder fra Christina Henriette Ahlefeldt-Laurvig, der er grevinde, godsejer og formand for Patriotisk Selskab, som rådgiver professionelle land- og skovbrug, herunder en del herregårde og godser.

“Jeg synes, at vi oplever en overordnet vilje til at være med, være omstillingsparate og lave nye investeringer. På den anden side er det jo klart, at der mange der bekymrer sig, for lige nu er det vanskeligt at finde ud af, hvad den grønne trepart konkret indebærer,” sig hun og tilføjer: 

“Når vi taler større investeringer, er vi nødt til at have en bevidsthed om, hvad den grønne trepart kan få af betydning for forskellige typer af investeringer. Der mangler vi stadig, at det bliver udmøntet i en detaljeret lovgivning, så man kan have tillid til, at grundlaget for ens investeringer ikke er forsvundet i morgen.” 

Skulle give klarhed 

Det var meningen, at den grønne trepart skulle give noget klarhed – og til Børsen har flere landbrugsvirksomheder også ytret forventning om, at de nye rammer ville skubbe til investeringsniveauet.

Hvad angår jordbrugets investeringer, har kurven de seneste år afspejlet en kedelig tendens, hvor investeringerne generelt har været væsentligt lavere end afskrivningerne, forklarer cheføkonom i Agrocura Jens Schjerning.

Et udtryk for, at man har mistet troen på fremtiden, mener han. 

“Landbruget er jo pålagt alverdens afgifter og uklare kompensationsregler. Dels har det gjort administrationsbyrden enorm, og samtidig har det været svært at se, hvordan en fremtidig forretning skulle kunne tage sig ud, når man ikke ved, om man kan få tilskud for nye investeringer,” siger cheføkonomen. 

Om den grønne trepart nu vil få investeringslysten tilbage, tvivler han på: 

“Det er jo bare endnu mere regulering, endnu mere usikkerhed og endnu flere tilskudsordninger og kompensationsregler, som lodsejerne ikke ved, om de kan få.” 

Hos Danmarks største private jordbesidder, Aage V. Jensen Naturfond, som opkøber jord til natur, oplever direktør Hanne Haack Larsen, at usikkerheden fører til en opbremsning i markedet for køb og salg af jord. 

“Det er naturligt, når der kommer sådan en aftale. Så skal alle lige kigge på, hvad det betyder. Men det betyder ikke så meget for os, fordi vi arbejder på lang sigt. Det bliver først en udfordring, hvis salget helt går i stå i mange år,” siger Hanne Haack Larsen, der er direktør i fonden. 

Ifølge hende er aftalen om den grønne trepart ambitiøs, men politikerne har travlt, hvis det skal lade sig gøre. 

“Det har vi i det hele taget, hvis vi skal lave de tiltag, der skal afbøde klima og biodiversitetskrisen.”