Klimaaftrykket fra det offentliges indkøb af alt fra kuglepenne og bleer til biler og it-udstyr steg fra 2020 til 2021 på trods af en politisk strategi om grønne offentlige indkøb.
Strategien skal fornyes til næste år, og der håber brancheorganisationen Dansk Erhverv på, at kravene bliver mere specifikke i de offentlige udbud om indkøb, der løber op i 415 mia. kr. om året.
“Hvis man kommer med nogle eksplicitte mål, tvinger man folk til at sætte sig sammen og løse det på den rigtige måde,” siger adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen.
“Alle vil det her, og hvis der ikke er specifikke mål, kan det komme til at tage meget lang tid,” siger han.
En rapport fra Energistyrelsen tidligere i år viste, at CO2-aftrykket fra det offentliges indkøb løber op i 16 mio. ton. En fremskrivning viser, at det i 2030 vil være faldet til 14,6 mio. ton, hvilket er lidt mere end i 2019. Udsvinget i mellemtiden skyldes primært ekstra indkøb i forbindelse med covid-19, så facit er, at der frem til 2030 ikke vil være sket den store ændring.
Det får nu Dansk Erhverv til at foreslå, at der bl.a. stilles krav til bindende klimamål, udvikles fælles klimastandarder, og at bæredygtighedskrav skal vægte i udbudsmaterialet på linje med kvalitet og pris.
Bindende klimamålfor reduktion af drivhusgasudledningen fra det offentlige indkøb. Udvikling af positivlistefor klimastandarder og metoder til klimaberegninger. Bæredygtighedskravskal indgå som konkurrenceparameter i alle offentlige udbud. Bæredygtighedskrav i udbudskal strømlines med bæredygtighedslovgivning. Styrkede kompetencermed professionel indkøbsuddannelse.
“Hvis man tydeliggør efterspørgslen gennem bæredygtighedshensyn som en integreret del af offentlige indkøb, så vil det skabe tryghed for investeringer i virksomhederne, og innovationen vil blive stimuleret,” mener Brian Mikkelsen.
“Det vil give hurtigere og billigere løsninger.”
Ole Helby Petersen, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, ser også den offentlige sektor som en kæmpe indkøbsmuskel, og at den skal bruges aktivt, hvis vi skal nå den nationale klimamålsætning.
Men han vurderer ikke, at det bliver billigere for det offentlige at sætte bindende klimamål.
“Det er meget vidtgående at tvinge hele den offentlige sektor til at betale mere på et kommercielt marked. I sidste ende kommer det offentlige formentligt til at betale mere for sine varer og tjenesteydelser, og så skal vi hæve skatterne,” siger professoren, der i årtier har fulgt offentlige indkøb og kontrakter tæt i sit arbejde.
“Det er meget vidtgående at tvinge det offentlige til at betale mere på et kommercielt marked
Ole Helby Petersen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC
Han anfægter, at udgangspunktet skulle være, at det offentlige ikke gør noget uden bindende krav.
“Når jeg er ude at tale med den offentlige sektor, er der en voldsom interesse og fokus på at foretage mere bæredygtige indkøb. Så alternativet er ikke, at der ikke bliver gjort noget,” siger han og fortæller, at tilbagemeldingen fra f.eks. kommuner og regioner er, at de ikke har flere penge at købe ind for.
“Ligesom nede i supermarkedet koster det lidt mere at få eksempelvis svanemærkede produkter. Men der er ikke altid luft i det offentliges budget til at betale 5-10 pct. mere for klimavenlige rengøringsmidler f.eks.,” siger han.
Brian Mikkelsen ser det derimod som en mulighed for danske virksomheder.
“Virksomhederne er dygtige til at omsætte udfordringer til nye løsninger, som er både bedre og billigere. Når det offentlige stiller krav til det private, så stimuleres markedet til at tænke nyt,” siger han.
De 415 mia. kr. svarer til 17 pct. af det danske bnp eller knap en tredjedel af det offentliges budget. Derfor vurderer Ole Helby Petersen, at det har langt større konsekvens end andre subsidier eller måder at støtte brancher på, når det offentlige vælger leverandører.
“I mange år har politikken været, at det af sparehensyn skal være billigere. Det er ret sent, man ser det offentlige som en indkøbsmuskel, der kan være med til at fremme offentlige værdier som grøn omstilling,” siger han.
Når professoren alligevel har en anke mod bindende mål, er det, fordi de forudsætter et langt stærkere datagrundlag, end han vurderer der er tilgængeligt i dag.
“Så når det offentlige begynder at skulle ændre adfærd, ved vi ikke, hvor meget det ændrer på udledningen. Hvis man ikke kan kæde konkret indkøbsadfærd sammen med reduceret CO2-udledning, virker målene ikke efter hensigten,” siger han og uddyber, at man allerede i dag kan beskrive bæredygtighedshensyn i sin udbudspolitik uden bindende målsætninger.
I Dansk Erhverv mener Brian Mikkelsen netop, at det manglende bindende krav er årsagen til, at der ikke er sket noget på området de seneste tre år.
“At vente på perfekte data er ikke en mulighed ude hos virksomhederne. Så vi må gå i gang der, hvor vi har gode data,” siger han og peger på, at der nu er gået tre år, uden at strategien er blevet omsat til handling.
“Bæredygtighed er en bunden opgave. Om lidt træder de nye krav til bæredygtighedsrapportering i kraft, og de kommer til at ramme hele vejen ned ad værdikæden. Så virksomheder, der skal levere til det offentlige, vil allerede være i gang og vil hurtigere kunne omstille, hvis efterspørgslen er der,” siger han.
