Samarbejde på tværs skal sikre grønne offentlige indkøb

Når der serveres et måltid på et af de københavnske plejehjem, eller når en skoleelev henter sin frokost i kantinen, så er det som regel blevet til i et af kommunens 900 køkkener. I de mange kommunale køkkener tilberedes hver dag i omegnen af 70.00 måltider til borgere og ansatte, og derfor indkøbes der årligt fødevarer for 270 mio. kr.

Betina Bergmann Madsen er udbudsjurist og arbejder hver dag for at gøre kommunens fødevareindkøb så bæredygtige som muligt – men det rækker langt ud over kommunegrænsen, mener hun.

“Min helt store drøm er, at man for hver region i verden laver udbudsjuridiske netværk. Vi er nødt til at arbejde sammen om at købe grønt ind på meget større skala, og vi er nødt til at lytte til erfaringer og mødes på tværs af lande og regioner. På den måde ville man faktisk ret hurtigt kunne lave ændringer,” fortæller hun.

Hvert år køber det offentlige ind for 380 mia. kr., og de fylder næsten 20 pct. i Danmarks opgjorte CO2-udledning. Den offentlige sektor er adskillige gange blevet kritiseret for ikke at være gode nok til at købe bæredygtigt ind, og efter regeringen i 2020 fremlagde en overordnet strategi for offentlige grønne indkøb, er de konkrete mål og tiltag udeblevet.

“Jeg er vanvittigt forhåbningsfuld og fortrøstningsfuld omkring det arbejde, der bliver gjort i det offentlige. Ja, vi kan accelerere det, og der skal lige findes de rigtige greb, men de er ved at blive lavet,” fortæller Betina Bergmann Madsen.

“

Man kunne gøre så meget med så lidt.
Vi stiller krav, og det har en effekt

Betina Bergmann Madsen, udbudsjurist,
Københavns Kommune

Hun modtog på Københavns vegne for nyligt en udnævnelse, der placerer København blandt de bedste til grønne fødevareindkøb i det offentlige. Udnævnelsen kommer fra Milan Food Policy Act, der er et bæredygtighedssamarbejde, som flere end 100 af verdens storbyer har tilsluttet sig. Derudover er hun forfatter til bøger om bæredygtige indkøb udgivet af WHO og FN.

Det offentliges største fødevareleverandør Hørkram leverer til en lang række kommuner, og defortalte for nyligt til Børsen, at kommunernes udbud er så forskellige, når det kommer til bæredygtighed, at det kan være svært at leve op til de grønne krav.

Betina Bergmann Madsen er enig i, at der ikke findes en fælles strategi, som er mulig at implementere for kommunerne.

Bæredygtig

Selskaber kritiserer manglende mål for offentlige indkøb på 380 mia. kr.

“Hvis der kom en fælles strategi oppefra (Christiansborg,red.), så ville kommunerne kunne styre mere præcist efter det, det er logisk,” siger hun og uddyber.

“Man kunne gøre så meget med så lidt – ligesom vi gør i Københavns Kommune. Gennem kontrakterne stiller vi krav om emballage, kørsel og madspild, og vi prøver at lave nogle forskellige tiltag, hvor vi imødekommer markedet. Vi stiller krav, og det har en effekt,” siger hun.

Et stort skridt på vejen imod et fælles mål er også en fælles model for beregning af CO2-udledning, forklarer hun og peger på, at en fælles standard fra FN ville være til fordel for både udbydere og virksomheder.

Klimarådet estimerer, at de samfundsøkonomiske omkostninger for at leve op til Paris-aftalens målsætninger gradvist vil stige gennem 2020’erne og i 2030 nå ca. 16 mia. kr. årligt. Et område, hvor der formentligt kunne spares på udledningerne og pengepungen samtidig er netop fødevarer.

“Sidst vi lavede et udbud, indeholdt det flere grønne krav end SKI’s (Staten og Kommunernes Indkøbsservice,red.) store fælles fødevareudbud, som kommunerne kan tilmelde sig. Det viste sig faktisk også at være billigere end vores tidligere aftale,” fortæller hun og fortsætter.

“Vi er ved at lave en udregning på, hvad omstilling til mere plantebaseret kost betyder for vores budget. Til sammenligning kan vi se på New York, hvor de har fundet en besparelse på at omlægge til mere plantebaseret.”