ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

DSV-ansatte skal have dukse-bonusser, men de bliver ikke lette at opnå

DSV vil motivere langt flere medarbejdere med økonomiske incitamenter for at opnå koncernens esg-mål

“Jeg tror meget på incitamenter, der kan drive en udvikling. Jeg tror meget mere på en gulerod end på en pisk,” siger Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i DSV. Arkivfoto: Thomas Nielsen
“Jeg tror meget på incitamenter, der kan drive en udvikling. Jeg tror meget mere på en gulerod end på en pisk,” siger Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i DSV. Arkivfoto: Thomas Nielsen © Thomas Nielsen

Det er ikke nok, at der vanker en ekstra skilling til DSV’s topledelse, hvis virksomheden når målene for bl.a. bæredygtighed.

Nu skal langt flere medarbejdere indlemmes i et incitamentsprogram, hvor de belønnes for at være med til at leve op til transportkoncernens esg-mål.

Det har ledelsen besluttet i ambitionen om at få stabens gøren og laden til at flugte med virksomhedens mål.

Jeg tror meget mere på en gulerod
end på en pisk

Jens Bjørn Andersen,
adm. direktør, DSV

“Jeg tror meget på incitamenter, der kan drive en udvikling. Jeg tror meget mere på en gulerod end på en pisk,” siger Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i DSV.

I 2021 fik topledelsen esg-mål ind som en del af dens incitamentbaserede lønpakke, så de nu står sammen med aktieprisudviklingen og virksomhedens økonomiske nøgletal.

Og de mål, der ikke direkte er finansielle, bliver altså inden længe relevante for den del af staben, der har en variabel løn. Særligt de grønne mål kommer med sikkerhed til at spille en rolle.

“Der er over 1000 medarbejdere i DSV, der har en form for performance-relateret del af deres kompensation, og der vil det give mening i større eller mindre omfang, at en stor del af dem skal have andre målsætninger ind end kun de økonomiske,” siger Jens Bjørn Andersen.

Komplekst arbejde

DSV har splittet sine klimamål op i to dele. For scope 1 og scope 2 – som er udledningen fra selskabet selv, eksempelvis fra firmabiler og forbrugt elektricitet – stiler koncernen efter at reducere udledningen med 40 pct. i 2030 sammenlignet med niveauet i 2019.

For scope 3, som dækker udledninger fra hele værdikæden – herunder kundernes brug af fly, skibe og lastbiler for at transportere fragt rundt i verden – lyder målsætningen på en reduktion på 30 pct. i 2030 sammenlignet med 2019.

“Vores store problem i DSV er, at 98 pct. af vores udledninger er scope 3. Det er dem, vi ikke selv står for, og det komplicerer problemet. Hvor meget kan den enkelte medarbejder i princippet selv påvirke den grønne omstilling?”

98

pct. af DSVsudledninger er ifølgeadm. direktørJens Bjørn Andersenscope 3

I øjeblikket er der ifølge Jens Bjørn Andersen et omfattende projekt i gang om, hvordan koncernen skal implementere esg-incitamenterne, hvilket betyder, at det først føres ud i livet inden for de næste par år. Det er nemlig ikke bare lige til. Hvis incitamentsordningerne er uigennemtænkte, risikerer man at stå med en række utilsigtede konsekvenser af medarbejdernes opførsel.

“Det er et meget, meget kompliceret stykke arbejde, og vi vil gerne sikre os, at man ikke kommer til at tildele en bonus på et for let grundlag,” lyder det fra DSV’s adm. direktør.