Tyske biler kan nu køre på grøn brint produceret i Fredericia.
Den var dog oprindeligt tiltænkt danske biler.
Det er resultatet af, at brint produceret på dansk vindmøllestrøm i Fredericia for første gang er blevet kørt over grænsen til Tyskland.
Dermed er Danmark nu eksportør af certificeret grøn brint, hvilket producenten Everfuel den forgangne uge markerede med ceremoni, ministerbesøg og brintdebat i produktionshallerne ved Fredericia.
Skåltalerne – eksempelvis fra finansminister Nicolai Wammen – fremhævede, at projektet “er med til at tage det næste skridt i Danmarks førerposition i grøn omstilling”, og at det samtidig er væsentligt sikkerhedspolitisk.
FAKTA
Grøn brint
- Brint er udset som erstatning for olieprodukter i blandt andet industrien og i den tunge transport, hvor processer ikke uden videre kan elektrificeres.
- Grøn brint udmærker sig ved at være produceret ved hjælp af el fra eksempelvis vindmøller og er en metode til at udnytte energien fra vedvarende energi som et brændsel til alt fra tungt maskineri til transportmidler.
- En del af de planlagte projekter i Danmark er blevet udskudt eller aflyst. Markedsvilkår, regulering, efterspørgsel og usikkerheden om et brintrør til Tyskland har blandt andet påvirket den spirende branche.
Andre steder i lagerhallen er fejringen imidlertid flankeret af frustration. For eksporten af grøn brint er en konsekvens af, at efterspørgslen på det danske marked er udeblevet, og eksporten ud af Everfuels porte står i skyggen af beslutningen om ikke at føre det dansk-tyske brintrør til byen.
Man fik idéen om at producere brint i Fredericia på et tidspunkt, hvor fremtidsudsigterne for brint så ganske anderledes ud, påpeger adm. direktør i Everfuel Jacob Krogsgaard. Dengang var der udsigt til salg af brintdrevne biler i landet, og der fandtes allerede brinttankstationer.
“Vi troede på, at markedet for brintbiler ville vokse, men det har gjort det modsatte. For to år siden traf vi den hårde beslutning og indså, at det ikke kommer til at lykkes i Danmark,” siger direktøren, som fremhæver, at der i dag er bedre incitamenter i Holland og Tyskland.
“Uattraktivt” at anvende brint
Han fremhæver, at det netop er i Tyskland, at kunderne til Everfuels brint nu skal findes på tankstationer, som i dag forsynes med brint, der ikke er certificeret grøn. Målet for selskabet er nu, at halvdelen af produktionen i Fredericia skal fragtes til raffinaderiet Crossbridge, der er nabo til fabrikken, og den anden halvdel skal køres til Tyskland på lastbiler.
Lastbiler, som indtil videre vel at mærke kører på biodiesel, selv om Jacob Krogsgaard gerne så, at det var brintlastbiler.
“Den måde, vi har indrettet lovgivningen på i Danmark, gør, at det er attraktivt at producere brint i landet, fordi vi har så meget dejlig grøn strøm, men det er uattraktivt at anvende brint, i hvert fald sammenlignet med Tyskland,” påpeger han.
Et par hundrede meter fra Everfuels fabrik producerer raffinaderiet Crossbridge til en tredjedel af Danmarks forbrug af olieprodukter. Til det bruger virksomheden dagligt 35 ton brint, som i dag er iblandet omkring 2-2,5 ton grøn brint fra Everfuel.
Men også over denne aftale hænger en skygge af fortidens optimisme og nutidens realpolitik.
Adm. direktør i Crossbridge Energy Finn Schousboe peger på, at det projekt er baseret på en vision fra 2017, hvor alle indikationer tilsagde, at den grønne omstilling ville accelerere i Danmark såvel som internationalt.
“Vi gik ind i en aftale med Everfuel ud fra alle de signaler i samfundet, der sagde, at energiforbruget skulle være mere bæredygtigt. Alle var på det tidspunkt enige om, at grøn brint var løsningen,” siger Finn Schousboe.
Millioner på spil
Han fremhæver, at grøn brint særligt i raffinaderier er en teknisk god løsning til at mindske CO2-udledningen fra olieprodukter. Havde Crossbridge ikke indgået aftalen dengang, ville der imidlertid mangle incitamenter for at bruge grøn brint, påpeger han.
“De næste fem år er der intet forretningsmæssigt rationale i at bruge grøn brint i raffineringen. Det kommer med en lillebitte procentdel i 2030, men i dag findes det ikke,” slår Finn Schousboe fast.
“Jeg har en forpligtelse i projektet på mange millioner. Dem skal jeg optage på min balance, og hvis jeg har en kritisk revisor, kunne han sige, at det ikke er noget værd,” siger han og peger på, at det kan betyde en forskel på omkring 300 mio. kr. på selskabets resultatopgørelse.
Den grønne omstilling er sat på pause, indtil vi producerer brint af elektrolyse, som aftager mere strøm
Jacob Krogsgaard, adm. direktør, Everfuel
Han understreger, at det ikke vil være afgørende for Crossbridge, men at det viser, at der mangler et forretningsmæssigt incitament til at benytte grøn brint.
“Derfor har jeg fortalt flere ministre, at vi ikke kan forstå den signalgivning, der bliver givet til os, efter at alle har rost projektet, og staten har valgt at investere i projektet”, siger han.
Finn Schousboe peger på, at selskabet godt kunne iblande mere grøn brint, hvis det gav forretningsmæssig mening, men at merprisen for grøn brint ikke kan dækkes, som markedet ser ud i dag. En større ordre ville kræve en opskalering af Everfuels produktion, hvilket ville få Everfuel til at efterlyse mere grøn strøm i markedet, som ville fremme omstillingen af energisystemet, mener han.
“Vi kigger på samfundet og spørger, hvad man egentlig vil, for vi skal ikke investere yderligere 300 mio., som markedet ser ud i dag,” siger direktøren og fortsætter:
“Nu har vi faktisk bygget noget, hvor vi er de første i Danmark og i Nordeuropa, og så skal vi bare sidde og kigge på det,” siger direktøren.
Uforstående direktør
Han er ikke meget for at kalde sig selv utilfreds, men ordet kommer alligevel over hans læber flere gange. Han ender med at betegne sig selv som uforstående.
“Jeg kan ikke forstå det. Det er ærgerligt, fordi vi har mulighed for at få massiv klima-impact, og de erfaringer, vi gør os, er guld værd for samfundet. De arbejdspladser, vi genererer, er guld værd for samfundet. Men vi skalerer det ikke op. Vi skalerer og dyrker det ikke,” siger Finn Schousboe.
Han peger på, at danske politikere eksempelvis kunne skabe incitamenter til omstilling af sektoren gennem implementeringen af det såkaldte RED 3-direktiv. Det ville ifølge branchen skabe tilstrækkelige incitamenter til at fremme grøn brint.
Der har også lydt kritik fra blandt andre brancheorganisationen Brintbranchen. Her genkender direktør Tejs Laustsen Jensen billedet af en branche, der helt generelt ikke har udviklet sig som ventet.
“Det skal ses i lyset af, at vi under pandemien (corona, red.) byggede nogle lidt for store forventninger op. Vi har helt sikkert i branchen en del af skylden,” siger han og peger på, at der dog også er andre årsager til, at den hype, der var omkring markedet for grøn brint for godt fem år siden, er aftaget.
“Mange er vel de samme, som har ramt den grønne omstilling,” siger han.
Det handler om dyrere og forsinkede forsyningskæder, inflation, stigende omkostninger, mens reguleringen af markedet ifølge brintbranchens direktør ikke er fulgt med.
“Det er klart, at branchen som helhed har taget nogle hug, og det er en udfordring, at større projekter ikke er lykkedes. Det er superærgerligt. Og det forsinker den vej, vi skal nedad,” siger han med henvisning til blandt andet Ørsted-projektet Green Fuels for Denmark, der er blevet lagt ned.
Små fremskridt
Tejs Laustsen Jensen deltog i forrige uge i åbningen af en ny milliarddyr fabrik ejet af Topsoe. Den skal producere såkaldte elektrolyseenheder til den internationale brintbranche. Det understreger, set med hans øjne, at “der stadig sker noget” i industrien.
“Da vi tog beslutningen om at investere i det, var det et andet marked. Der kunne grønne energiprojekter ikke få nok opmærksomhed og tilskyndelse. Og det har jo vendt meget,” sagde Emil Øigaard ved den lejlighed til Børsen.
Han er en del af Topsoe-familien og medlem af bestyrelsen i Topsoe Holding, der sammen med kapitalfonden Temasek fra Singapore ejer Topsoe.
“Vores største udfordring er ikke, som vi ser det, teknologien. Det er, at fokus er et andet sted i dag,” fortsætter han.
Hvad betyder det for sådan et stor satsning?
“Det vil tiden vise. Vi regner ikke med, at det bliver en aflysning af projekter, men man kan godt forestille sig, at der kan komme nogle forsinkelser. Og det er jo irriterende, men ikke ødelæggende.”
Tilbage hos Everfuel mener direktør Jacob Krogsgaard, at usikkerhed, ventetid og mangel på efterspørgsel på brint rammer hele den grønne omstilling.
“Se bare på, hvor mange investeringsbeslutninger der træffes om solcelleparker i Danmark. Det er gået i stå,” konstaterer han.
Han fremhæver, at prisen er så lav på el fra parkerne, at der ikke er forretning i at opføre dem. Her kunne brintproduktion skabe den efterspørgsel, der skal til for at genstarte opførslen af solceller og vindmøller, påpeger han.
“Den grønne omstilling er sat på pause, indtil vi producerer brint af elektrolyse, som aftager mere strøm. Det synes jeg, at virkeligheden er begyndt at bevise,” siger Jacob Krogsgaard.
