Når de største virksomheders årsrapporter næste år skal indeholde data om alt fra CO2-udledning til vandforbrug og ligestilling, kræver det, at flere end blot landets revisorer kan tjekke rapporterne. Det mener erhvervsminister Morten Bødskov (S), der vil fremlægge et lovforslag i efteråret.
Nu advarer Dansk Erhverv mod forslaget, da det i organisationens øjne kan underminere de nye kravs positive effekt for grøn omstilling.
”Vi ser det som vigtigt, at de faggrupper, som skal afgive erklæringerne, har de rette kompetencer . Markedet bliver nødt til at have tillid til erklæringerne på samme måde, som man har tillid til de finansielle erklæringer,” siger Mikkel Møller Rasmussen, fagchef for revision i Dansk Erhverv.
Diskussionen rammer et centralt punkt i det danske og europæiske forsøg på at fremme bæredygtighed i virksomheder ved at stille øgede krav til rapportering, som blandt andet kan bruges af samarbejdspartnere, kunder og banker.
Mikkel Møller Rasmussen peger på, at organisationen endnu ikke har set de krav, som ministeren vil stille til revisorernes nye konkurrenter. Men han frygter, at kravene vil være mindre end dem til revisorerne. Her er der blandt andet tradition for tilsyn og personligt ansvar for erklæringer.
"Det væsentlige er ikke, hvilken faggruppe, der skal løse opgaven. Vi kan sagtens se for os, at erklæringerne kan udstedes af andre end revisorer. Men det er vigtigt for os, at virksomhederne kan have tilstrækkelig tillid til de rådgivere, som de vælger til at løseopgaven," understreger han.
Dermed bakker Dansk Erhverv kritikken fra FSR – Danske Revisorer op. Her påpegede vicedirektør Camilla Hesselby i maj over for Børsen, at der var risiko for lavere kvalitet og medfølgende mangel på tillid til rapporterne.
“Der skal være begrundet tillid til bæredygtighedsrapporterne, så vi arbejder for, at der ikke kommer mulighed for en ‘light-erklæring’,” sagde hun dengang.
CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive, er EU’s rapporteringsdirektiv om bæredygtighed, som erstatter de nuværende EU-krav om samfundsansvar, der er implementeret i årsregnskabsloven. Fra 2024 bliver alle børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber omfattet. Fra 2025 bliver alle virksomheder – både børsnoterede og ikkebørsnoterede – med over 250 ansatte omfattet, mens de resterende børsnoterede virksomheder bliver omfattet i 2026 med undtagelse af såkaldte mikrovirksomheder.
Forslaget fra regeringen er en reaktion på det øgede pres, som erhvervsminister Morten Bødskov erkender at have lagt på revisorerne med de nye krav. Mens der i 2024-rapporterne kun skal gives erklæringer på mellem 60 og 80 store virksomheders bæredygtighedsdata, vil det hurtigt vokse til flere over de kommende år, lyder argumentet.
“Det er en bekymring, at revisorerne kan blive en flaskehals, og vi er meget opmærksomme på, at vi stiller nye krav til revisorerne med lovforslaget,” sagde Morten Bødskov.
Ifølge svar til Folketinget er dette en bekymring, ministeren baserer på henvendelser fra blandt andre Dansk Industri. Og her deles den da også af fagleder for moms og regnskab, Kristian Koktvedgaard.
“Vores medlemmer oplever allerede, at det er svært at få revisionstimer nok til disse opgaver. Når det først udbredes til 2500 virksomheder, er der en risiko for, at revisorerne bliver flaskehalsen,” vurderer han.
Han fremhæver desuden, at der findes andre relevante faggrupper end revisorer til at løse opgaven. Eksempelvis vil mange med en teknisk baggrund forstå indholdet af rapporteringen, men skulle efteruddannes i revision, på samme måde som revisorer i dag bliver efteruddannet i bæredygtighedsområdet.
“Det er et stort område, og vi kan ikke tåle at sætte eksperter på bænken. Og opgaven er meget anderledes end at skulle revidere et finansielt regnskab,” mener Kristian Koktvedgaard.
