ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Danfoss tager et skridt op ad grøn stige: “Det giver noget ekstra energi og momentum til organisationen”

Danfoss kan sætte kryds ved klimastrategien med en godkendelse fra anerkendt initiativ. Arbejdet mod mål i 2030 er i fuld gang, siger bæredygtighedschef

Science Based Targets Initiative (SBTI) har godkendt Danfoss’ klimastrategi. Hovedsædet i Norborg på Als bliver formentligt CO2-neutralt i år. Arkivfoto: Robert Attermann
Science Based Targets Initiative (SBTI) har godkendt Danfoss’ klimastrategi. Hovedsædet i Norborg på Als bliver formentligt CO2-neutralt i år. Arkivfoto: Robert Attermann

Flere danske virksomheder som Bestseller og DSV har de seneste år fået godkendt deres ambitioner på klimaet af den anerkendte globale organisation Science Based Targets Initiative (SBTI). Nu bliver Danfoss en del af den klub.

Sidste år forpligtede den globale milliardvirksomhed med sønderjyske rødder sig til at nå klimamål under SBTI, der validerer og godkender virksomheders målsætninger på området og nu også har godkendt målsætningerne fra Danfoss.

Frances Iris Lu har mange års erfaring med at rådgive virksomheder om bæredygtighed, senest som chef for området hos PwC. I februar blev hun hentet ind som vice president og bæredygtighedschef hos Danfoss.

Set med hendes øjne understreger godkendelsen, at virksomheden er på rette vej med arbejdet, som blev sat i gang med den første klimastrategi tilbage i 2008.

“Det giver noget ekstra energi og momentum til organisationen og til vores interessenter. Men det var ikke, fordi vi sad på vores hænder og ventede på godkendelsen. Vi har allerede været i gang med arbejdet for at reducere vores udledninger,” siger Frances Iris Lu.

Bæredygtig
Opgør med virksomheders klimaløfter er skudt i gang: Det vilde vesten er forbi
20161117-181852-L-3083x2200we.jpg

“Godkendelsen vil ikke ændre på det, vi har sat i gang, og som vil fortsætte frem mod 2030. Men det er en god bekræftelse fra en troværdig ekstern tredjepart, at vores retning og vores mål er korrekte.”

Klimamålene for selskabets egen produktion i det såkaldte scope 1 og 2 er på linje med Paris-aftalens strammeste mål om at fastholde temperaturstigningen globalt på 1,5 pct. ved udgangen af dette århundrede.

Den seneste rapport fra FN’s klimapanel pegede på, at der blot er få år til at sikre 1,5-gradersmålet, hvilket har fået eksperter til at efterspørge langt mere handling.

Ifølge adm. direktør Kim Fausing er den nye strategi på bæredygtighed fra begyndelsen af marts samt godkendelsen fra SBTI udtryk for selskabets fortsatte dedikation til at håndtere klimaforandringerne, siger han i en meddelelse.

En prioritering

Frem mod 2030 vil Danfoss sænke den absolutte udledning fra scope 1 og 2, som indebærer egne fabrikker, firmabiler og brug af energi med 46,2 pct. sammenlignet med 2019. Samme område skal være CO2-neutralt i 2030.

Men det var ikke, fordi vi sad på vores hænder og ventede på godkendelsen. Vi har allerede været i gang med arbejdet for at reducere vores udledninger

Frances Iris Lu, vice president og bæredygtighedschef, Danfoss

Det er dog minimalt i det samlede CO2-regnskab for selskabet, hvor størstedelen befinder sig i værdikæden. Her går Danfoss efter en CO2-reduktion på 15 pct. inden 2030.

Bæredygtig
For første gang: Danfoss tager denne dagsorden med i årsrapporten
20210928-182128-2-3299x2200we.jpg

I begyndelsen af marts koblede Danfoss-koncernen for første gang en ny strategi for bæredygtighed sammen med de finansielle nøgletal. Det er et udtryk for prioriteringen hos Danfoss, understregede Kim Fausing i den forbindelse over for Børsen.

Danfoss producerer produkter, der sikrer et lavere energiforbrug, påpegede topchefen i den forbindelse. Netop teknologi, der kan sænke det nuværende energibehov, bør ifølge virksomheden selv og eksperter være langt mere efterspurgt i en tid med energikrise, og hvor klimaet ikke kan holde til mere belastning fra forbruget af verdens ressourcer.

Et vendepunkt

Selv er Danfoss i gang med at gøre hovedkvarteret i Nordborg på Als CO2-neutralt i scope 1 og 2 i år ved at bruge løsninger med energieffektivitet og vedvarende el og varme.

I strategien har Danfoss udpeget tre områder, hvor selskabet især vil sætte ind.

Bæredygtig
Topchefer og ministre samlet på Als: Danmarks grønne roadshow nåede Sønderborg
20220608-123331-L-2200x1427ma.jpg

Det drejer sig om reduktion af drivhusgasser, også kaldet dekarbonisering, cirkularitet, så materialer i produkter ikke går til spilde, når levetiden er opbrugt, men kan genanvendes, samt diversitet og inklusion.

“Nu sætter vi endnu mere ambitiøse esg-mål og integrerer bæredygtighed som en endnu vigtigere del af vores strategi,” sagde Fausing til Børsen i forbindelse med lanceringen af strategien.

“Vi kan virkelig se et vendepunkt nu. Du skal altid have styr på din virksomheds finansielle tal, men det er lige så vigtigt i dag, at du også har styr på din esg-rapportering og bæredygtighedstal.”

Forsiden lige nu