Opgør med virksomheders klimaløfter er skudt i gang: Det vilde vesten er forbi

Der er nye spilleregler på vej for virksomheders arbejde med nettonul.

De seneste år har den ene virksomhed efter den anden som Lego, Rockwool, Apple og mange flere meldt sig på banen med mål om at blive klimaneutrale i 2050 for at leve op til Paris-aftalens målsætninger.

Men manglen på en troværdig standard har sendt klimaløfterne i vidt forskellige retninger og så langt fra hinanden, at de set med nogles øjne reelt ikke betyder noget som helst; selskaber der taler om CO2-neutralitet, men ikke tæller udledning i værdikæden med. Selskaber med løfter i 2050 uden mål om vejen dertil.

Greta Thunberg delte sit syn på løfterne under et ungdomsklimamøde for nylig:

“Nettonul i 2025, bla bla bla. Nettonul i 2050, bla bla bla. Klimaneutral, bla bla bla,” lød det fra klimaaktivisten på talerstolen i Milano.

“

Sbti net zero-standarden bringer den nødvendige gennemsigtighed, pålidelighed og sammenlignelighed for at sikre, at vi når Paris-aftalens mål i 2050

Frances Lu, chef for rådgivningsservice inden for bæredygtighed, PwC

Derfor ser flere eksperter inden for virksomheders arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling det som et afgørende træk, at det globale klimainitiativ science based targets (SBTi), hvis sigte er 1,5-gradersscenariet, nu har lanceret en standard for netop 2050-ambitionerne.

“Når det kommer til klimaforandringer, er det utrolig vigtigt at sikre, at vi alle bevæger os mod en fælles destination, og at det er baseret på videnskab. De sidste år har virksomheder i rekordfart forpligtet sig til forskellige former for CO2-neutralitet og nettonul, og sbti net zero-standarden bringer den nødvendige gennemsigtighed, pålidelighed og sammenlignelighed for at sikre, at vi når Paris-aftalens mål i 2050,” siger Frances Lu, chef for PwC’s rådgivningsservice inden for bæredygtighed.

Esben Lantén er enig. Han er partner i Nordic Sustainability, der rådgiver virksomheder om bæredygtighed:

“Det er en de facto-standard for, hvordan virksomheder kan kalde sig CO2-neutrale fremadrettet. Og den kommer til at ændre spillereglerne fuldstændig for, hvad det vil sige at være CO2-neutral, da kravene er ekstremt ambitiøse,” skriver han i en kommentar.

“Det vilde vesten, hvor hvem som helst kunne kalde sig klimaneutral, findes ikke mere.”

Kort fortalt betyder den nye standard, at virksomheder under SBTi skal halvere deres klimaaftryk inden 2030 og med 90-95 pct. inden 2050. Først når en virksomhed har gjort alt for at eliminere udledninger, kan de sidste op mod 10 pct. fjernes med køb af klimakreditter eller projekter i høj kvalitet, der f.eks. fjerner drivhusgasser fra atmosfæren.

“

Det vilde vesten, hvor hvem som helst kunne kalde sig klimaneutral, findes ikke mere

Esben Lantén, partner, Nordic Sustainability

Ørsted er blandt de første virksomheder i verden med et godkendt mål for klimaneutralitet i 2050 eller før. Sammen med seks andre var de med i en pilotproces, hvor målene blev valideret.

Smykkegiganten Pandora fik for seks uger siden godkendt sin klimaplan af SBTi, dog uden en endelig validering af selskabets mål om at være klimaneutral i 2040. Det kommer inden for de næste to år, forklarer Marissa Saretsky, chef for bæredygtighedsafdelingen.

“Det her vilde vest og mangel på vejledning har ledt til, at nettonul på nogle måder har fået et dårligt ry. Det er virkelig med til at skabe lige vilkår for virksomheder, og det vil hjælpe nøgleinteressenter med at gennemskue, hvem der virkelig gør noget på klimahandling, og hvem der bare lader som om,” siger hun.

Den største udfordring for virksomheder ligger stadig det samme sted som før, nemlig i værdikæden, som ofte repræsenterer den største del af en virksomheds fulde klimaaftryk.

“De er derfor nøglen til at nå Paris-målene og på samme tid en naturlig udfordring, når det kommer til arbejdet med store mængder data og interessenter. Men når flere selskaber fortsætter på deres rejse med at dekarbonisere, vil det ændre sig,” siger Frances Lu fra PwC.

“

Det vil hjælpe nøgleinteressenter med at gennemskue, hvem der virkelig gør noget på klimahandling, og hvem der bare lader som om

Marissa Saretsky, chef for bæredygtighedsafdelingen, Pandora

For Pandora fylder værdikæden med tusindvis af leverandører 80 pct. af virksomhedens samlede klimaaftryk. Nogle af de store leverandører arbejder med det, men Pandora mangler både data og informationer fra dem. Det er ét aspekt af det kommende arbejde med programmer for leverandørerne. Det andet aspekt er for de leverandører, der endnu ikke er i gang.

“Det er den svære del. Målet er at få dem med. Levering på klima vil være en del af forretningsbeslutningerne, og den besked går vi ud med. Vi vil investere ressourcerne i at engagere os tæt med vores leverandører,” siger Marissa Saretsky.

Ifølge Esben Lantén fra rådgivervirksomheden Nordic Sustainability kan standarden få konsekvenser:

“En del virksomheder er fanget med håret i postkassen, hvis de har kaldt sig selv CO2-neutrale med hjælp fra primært offsets (klimaaflad ved klimakreditter, red.) eller et snævert fokus på scope 1 og 2 uden at deklarere det ordentligt. Eller hvis de f.eks. ikke handler på den korte bane.”