Da byggekoncern nåede milepæl bankede investoren på: “Vi kom fra anden eller tredje division og rykkede pludselig op”

De havde knap nok fået vejret, før et nyt krav meldte sig.

I 2018 havde Michael Troensegaard Andersen som topchef for milliardkoncernen på byggematerialer H+H modtaget en klar besked.

Koncernen var alt for afhængig af det britiske marked med en for lav indtjening i bl.a. Polen. Fordelingen var så skæv, at butikken blev beskrevet som en etbenet ko i spøg blandt de ansatte.

Ledelsen satte i gang, hentede 500 mio. kr. på fondsbørsen og føjede 15 fabrikker til de daværende 14 for at komme ind i et nyt produktområde på kalksandsten, som sikrede en udvidelse af forretningen i Centraleuropa.

“

Det var en erkendelse af, at med størrelse og succes følger også en forpligtelse

Michael Troensegaard Andersen, adm. direktør, H+H International

Manøvren fik markedsværdien til at stige så meget, at H+H den første dag i 2019 røg op i det danske mid cap-indeks.

Lige inden meldte det nye krav sig fra blandt andre pensionskassen ATP, der havde noteret sig udviklingen hos producenten af porebeton og kalksandstensprodukter til især vægge i bolig- og erhvervsbyggerier.

“Vi kom fra anden eller tredje division og rykkede pludselig op. Det var ret afgørende, at vores store investorer fortalte os, at kravene for at deltage i kampen mod klimaforandringerne stiger enormt meget med en vis vægt på børsen. Investorer vil vælge os til og fra, baseret på hvordan vi agerer i den virkelighed,” husker Michael Troensegaard Andersen om mødet med ATP på hovedkontoret på Østerbro i København i slutningen af 2018.

Bæredygtig

Trods aftale med Aalborg Portland: Cementproduktion på vej mod større CO2-udledning

“Det var en erkendelse af, at med størrelse og succes følger også en forpligtelse.”

I dag har H+H fået godkendt sin klimaambition hos det anerkendte initiativ Science Based Targets (SBTi) efter 1,5-gradersmålet i Paris-aftalen.

Koncernen med 1600 ansatte og snart 32 fabrikker i især Polen, Tyskland og England har otte år til at sænke udslippet fra egen produktion og energiforbrug med 46 pct. fra 2019. Her udledte H+H 913.000 ton CO2, som sidste år faldt med 6 pct. Til sammenligning udledte ovnene hos Aalborg Portland i samme år 2,2 mio. ton CO2.

Kravene kommer også fra de helt store kunder i bl.a. England med nogle af de største husbyggere på det britiske marked.

“De begyndte at komme med store løfter på dagsordenen, så vi vidste, at der skulle ske noget,” siger topchefen.

Kunderne ville vide, hvordan H+H ville omstille butikken, så det kunne bruges i deres strategi. En af de helt store udfordringer ligger i råmaterialerne cement og kalk, der udleder store mængder CO2 i produktionen. Et aftryk i koncernens værdikæde, som fylder 75 pct. af det samlede.

“Vores leverandører har forpligtet sig tilnet zero, så vi har ret stor sikkerhed for, at når vi lover neutralitet i 2050, så er vores leverandører også i gang med at udvikle teknologier til at nå det. Det er vi afhængige af.”

Byggesektoren har rettet et stift blik mod den grønne omstilling. Materialer med et historisk højt aftryk på klimaet bliver ændret for at sænke belastningen, mens politikerne hæver kravene for at få bugt med en stor brik i klimaambitionerne i en række lande og på tværs af Europa.

Ifølge Michael Troensegaard Andersen har produkterne fra H+H en særlig egenskab i det perspektiv. Under processen af cement og kalk kommer materialerne i en slags kemisk ubalance. En ubalance, som vil rette sig op i løbet af levetiden for H+H’s produkter.

“Hvis man bruger vores materiale, så står bygningerne faktisk og absorberer CO2 i deres levetid. Det kaldes svampeeffekten,” siger han.

Ifølge et studie fra SDU fra 2020 optager beton ca. 30 pct. af den mængde CO2, som cementproduktionen udleder. Effekten er dog ikke medregnet i målsætningerne fra H+H.

Direktøren ser klimakrisen som en mulighed. Dels for at udskille de gode fra de dårlige, men også fordi kravene ifølge ham er så “kradse nu”, at det er decideret diskvalificerende ikke at love noget.

Også selvom markedet fortsat ikke køber de mindre klimaskadelige produkter i stor stil endnu.

Bæredygtig

Teglkoncern skyder millioner i biogas de næste fem år: “Det er altid utrolig tungt i starten”

Polen presser f.eks. ikke på som i Danmark, fortæller han. De mest avancerede løsninger er stadig for folk, som er utrolig miljøbevidste, og hvor den større omkostning betyder mindre.

“Det brede marked går ikke efter den mest energivenlige slutløsning, fordi det har en omkostning. Jeg tror, det forandrer sig med regulering. De, der vil overleve i den her udvikling, kommer med CO2-neutrale, måske endda CO2-negative, produkter,” siger Michael Troensegaard Andersen.

“Der kommer ikke til at være et miljø-uvenligt alternativ om ti år. Det tror jeg ikke. Hele konceptet, om at man faktisk kan skabe aktionærværdi ved aktivt at gå ind og bekæmpe klimaforandringer, er noget nyt.”