“På det tidspunkt, vidste vi ikke, hvad vi skulle.”
Sådan konstaterer adm. direktør for byggematerialekoncernen H+H International Michael Troensegaard Andersen om begyndelsen på at indkapsle arbejdet med klima i strategien og som fast kerne i forretningen i 2019.
De satte 50 mio. kr. af. De fleste gik til at skabe grundlag og til konkret at forstå koncernens belastning af klimaet. Hvor meget vand og elektricitet blev brugt? Var det vedvarende eller ej? Hvordan kan varmen fra produktionen af gasbeton og produkter af kalksandsten genanvendes?
“Vi skal bevæge os fra kul, til gas, til brint. Den rejse skal vi i gang med
Michael Troensegaard Andersen, adm. direktør,
H+H International
Det meste tog den tekniske organisation, der tager hånd om snart 32 fabrikker fordelt i Nord- og Centraleuropa, sig af. Strukturen kom fra konsulenter, som bl.a. har hjulpet med beskeder fra klimainitiativet Science Based Targets, der sidste år sagde god for koncernens ambitioner.
“Vi har brugt mange ressourcer på at få etableret målesystemerne. Det er en stor udfordring for enhver virksomhed, der skal i gang, at man først skal etablere infrastrukturen,” siger Michael Troensegaard Andersen.
I dag kan H+H f.eks. måle mængden af vand, der bliver brugt fra en privat brønd, mens fabrikkerne har fået tilføjet flere elmålere i processen, så der ikke bare bliver målt ét sted. På den måde kan de ansatte se, hvor energien især bliver brugt.
“Det er en investering for at få den gennemsigtighed. Det har muliggjort, at vi nu kan lave et energikort for hver fabrik,” siger han.
“Vi kigger meget på rapporten med de kommende krav, så vi har et reelt objektivt grundlag at følge op på fabrikkernes udvikling for at nå målet i 2030.”
I 2030 vil H+H have reduceret udledningen af CO2 fra produktionen med 46 pct. fra 2019. Derfor er en omstilling af fabrikkernes brændsler i fokus, hvor de polske fortsat bruger olie eller kul.
De skal over på gas, mens England ventes at kunne skifte til brint tidligere. Modsat cement og tegl bruger H+H blot 200 grader til at opvarme ovnene, og derfor er brint en brugbar løsning.
“Vi skal bevæge os fra kul, til gas, til brint. Den rejse skal vi i gang med, og der er vi meget afhængige af infrastrukturen, der bliver stillet til rådighed,” siger han og peger på muligheden for, at erhvervslivet går sammen om at bygge brintfabrikker, hvis politiske løfter ikke holder stik.
pct. vil H+H reducere aftryk fra egen produktion i 2030
“Vores vigtigste skridt frem mod 2030 er at kigge på vores energimiks, at få købt vedvarende el og få omlagt vores brændselsteknologier. Omkostningen til sådanne løsninger er stadig usikker, men vi antager at kunne lykkes inden for vores årlige investeringer på ca. 200 mio. kr. til vedligehold og forbedringer,” siger Michael Troensegaard Andersen.
