Tiltag om mere grøn cement, stigende priser for CO2-kvoter og en særaftale mellem regeringen og Aalborg Portland er ikke nok til at sænke den danske cementproduktions CO2-udledning.
Tværtimod vil øget efterspørgsel betyde et stigende forbrug fra sektoren og dermed stigende udledninger. Det konkluderer Energistyrelsen i fremskrivningen af danske CO2-udledninger, den såkaldte klimafremskrivning.
“Vi har opdateret forventningerne til cementproduktion i Danmark. Dem har vi haft stigende fokus på at få repræsenteret præcist,” påpegede kontorchef Mikkel Thomsen fra Energistyrelsen og ansvarlig for klimafremskrivningen i en præsentation torsdag.
“Det bedste bud, vi har kunnet komme frem til under de betingelser, vi har beskrevet, er stigende cementproduktion, som alt andet lige får betydning for udledningerne,” konstaterede han.
En del af sektorens aftryk er de såkaldte procesudledninger fra bygge- og anlægsbranchen, som primært stammer fra forarbejdningen af kalk til cement. Disse CO2-udledninger ventes at stige fra 1,4 mio. ton CO2 i 2019 til godt 1,6 mio. ton i både 2025 og 2030.
Udviklingen sker på trods af regeringens aftale med landets største CO2-udleder og eneste cementproducent, Aalborg Portland, om en reduktion på 30 pct. frem mod 2030.
Ifølge Energistyrelsen skyldes resultatet, at aftalen ikke er juridisk bindende. I stedet medregner analysen “kun de konkrete investeringer og virkemidler, der måtte bidrage i retning af en målopfyldelse”, påpeger styrelsen i et notat. Investeringer og virkemidler hos Aalborg Portland er altså ikke tilstrækkelige til at leve op til aftalen.
Aalborg Portlander landets eneste cementproducent og samtidig landets absolut største CO2-udleder. Virksomhedens 2,34 tonudledte CO2 i 2021 udgjorde 4 pct. af Danmarks CO2-udledninger. Cementproduktion udlederCO2 både fra brugen af fossile brændsler og fra selve produktionen, hvor såkaldt kalcinering frigiver store mængder CO2.
Børsen har spurgt klimaminister Dan Jørgensen (S) om, hvordan fremskrivningen stemmer overens med regeringens aftale med Aalborg Portland, om regnestykket er tilfredsstillende i lyset af aftalen, og hvordan der skal dæmmes op for udledningerne, hvis de stiger trods aftalen.
I en mail skriver Dan Jørgensen via ministeriets kommunikationsafdeling:
“De høje udledninger fra cementproduktionen i Danmark understreger kun, hvor vigtig den grønne omstilling af cementproduktionen er. Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne – heriblandt Aalborg Portland – ændrer adfærd og nedbringer deres udledninger.”
“Det er netop det, som vores samarbejdsaftaler og udspil til en grøn skattereform skal presse på for. Men det skal gøres rigtigt, hvis vi skal undgå lækage og udflytning af vores virksomheder.”
Skatteminister Jeppe Bruus (S) forhandler netop nu med Folketingets partier om en CO2-afgift. Her er udspillet fra regeringen, at mineralogiske processer, herunder cementproduktion, skal betale en lavere takst i CO2-afgift end andre virksomheder.
“Vi kigger selvfølgelig på, hvad de nye fremskrivninger betyder, i forhold til det udspil vi er kommet med. Vi bliver nødt til at lave en model, der tager højde for, at der kommer nye – og forskellige – fremskrivninger hvert år,” siger han og påpeger, at det endnu er for tidligt at sige, hvad beregningerne betyder.
Han understreger, at cementproduktion bliver ramt hårdest af CO2-afgiften pr. omsætningskrone i regeringens udspil, som læner sig op ad ekspertgruppen for en grøn skattereform. Her fylder fangst og lagring af CO2 meget.
“Vi er optagede af at skaffe reelle reduktioner. Der er udgangspunktet, at der stort set ikke skal være CO2-udledning fra cementproduktion i 2030. Den udledning, der er, skal opfanges i skorstenene og deponeres i undergrunden, hvad end der er tale om 1 mio. ton eller 1,2 mio. ton,” siger Jeppe Bruus.
På andre områder går det imidlertid fremad for klimapolitikken, konkluderer styrelsens fremskrivning. Overordnet set er mankoen – den mængde, Danmark ventes at mangle for at nå målet om en 70-procentsreduktion af CO2 i 2030 – faldet.
Der er i dag tale om 10,1 mio. ton CO2 i 2030, mens mankoen sidste år lå på 11,8 mio. ton. I 2025 forventes den til gengæld at være en smule højere, end den blev vurderet til sidste år.
Årets opdatering indregner ny vedtaget politik samt ændringer af den forventede prisudvikling og teknologiudvikling siden sidste år.
Det betyder bl.a., at aftalen om den grønne omstilling af landbruget samt Infrastrukturplan 2035 er med i beregningerne. Derudover antager fremskrivningen, at der er tale om såkaldt frozen policy, hvor der ikke vedtages ny politik før 2030.
En eventuel aftale om en CO2-afgift ventes at have effekt, både på cementproduktionen og på CO2-udledningen i øvrigt. Men fordi aftalen først skal forhandles, er effekterne ikke regnet med.
