ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tak fordi du læser med

Danske Bank og Rambøll er partnere på Børsen Bæredygtig. Derfor er alle artikler frit tilgængelige for alle læsere.

Danske Bank og Rambøll har ingen indflydelse på indhold eller redaktionelle valg på Børsen Bæredygtig.

Læs mere om partnerskab.

Clever investerer kæmpebeløb i nye ladestandere – igen

Den danske ladeoperatør tager atter bestik af et boomende elbilmarked og skyder trecifret millionbeløb i nye ladestandere 

Hvis EU’s elbilmarked skal nå samme højder som det danske, mener adm. direktør i Clever, Casper Kirketerp-Møller, at der skal store investeringer i infrastrukturen til.
Hvis EU’s elbilmarked skal nå samme højder som det danske, mener adm. direktør i Clever, Casper Kirketerp-Møller, at der skal store investeringer i infrastrukturen til. Arkivfoto: Rosaline Ben-Baruch Lange

Mens EU klør sig i håret og prøver at greje, hvordan den kan få stablet en ladeinfrastruktur til elbiler på benene, investerer danske Clever, der er ejet af energiselskabet Andel, massivt i nye ladestandere herhjemme. 

I januar sidste år fortalte ladeoperatøren til Børsen, at den ville investere 1 mia. kr. i nye opladningspunkter. Nu, godt et år efter, gentager selskabet finten, og med ejerne i ryggen skydes der yderligere 900 mio. kr. i den danske ladeinfrastruktur. 

For selvom Clever allerede har stillet 1000 lynladepunkter, 13.000 offentlige og et hav af ladestandere hos virksomheder op, er der stadig brug for langt flere endnu, lyder det fra adm. direktør Casper Kirketerp-Møller. 

“Sagen er jo bare den, at det vælter ud med elbiler på det danske marked, og derfor der brug for, at vi fortsætter med at investere massivt,” siger han og tilføjer: 

“Vores ambition er, at vi skal køre på vedvarende energi i Danmark. For at vi kan det, er det vigtigt, at en haltende infrastruktur, hvor man skal sidde i kø til ladestandere og ikke kan komme frem, ikke bliver en barriere for at vælge elbilen til.”

Selvom der i denne omgang er tale om en langvarig investering, der ifølge Clever-direktøren først har tjent sig hjem om 15, 20 eller 30 år, er det forventningen, at de 900 mio. kr. kan føje yderligere 400 lynladepunkter, 6400 offentlige ladepunkter, og to cafeer til Clevers portefølje næste år. 

Infrastruktur kommer først 

Udover at Clevers investering kan betyde færre kø ved de danske ladestationer, taler den også ind i en større udvikling, hvor de helt store beslutningstagere i EU lige nu har lagt hovederne i blød for finde ud af, hvordan de kan booste det europæiske elbilmarked. 

Fra 2023 til 2024 steg ladeoperatørens omsætning fra 900 mio. kr. til 1,5 mia. kr. – og mens Clever kan nyde godt af, at elbilen er blevet “folkelig” blandt danskerne, som Casper Kirketerp-Møller kalder det, står udviklingen herhjemme i skarp kontrast til resten af EU’s. 

Bl.a. viser tal fra FDM, at 65 pct. af de nye biler, der blev solgt i Danmark i januar 2025, kørte på el. For hele EU hed det tal derimod 15 pct. 


Men ligesom Clever har en ambition om at folk til at køre på vedvarende energi herhjemme, har EU af hensyn til både klimamål og bilindustriens velbefindende samme ambition for alle dets medlemslande. 

Og selvom Clever primært er funderet på det danske marked, er direktøren ikke bleg for at give sin analyse af, hvad EU har brug for for at skubbe netop den ambition i gang: 

“Der er jo altid det her spørgsmål om, hvorvidt det er infrastrukturen eller bilerne, der skal komme først. For nogle år siden valgte vi at sige, at det må være infrastrukturen – så hvis vi gerne vil have flere og flere til at køre elbil, er det vigtigt, at vi også bliver ved med at skubbe på.” 

EU’s små milliarder 

En lignende konklusionen er EU også selv kommet frem til. 

Derfor kunne Kommission for et par uger siden løfte sløret for en ny handlingsplan for bilindustrien i EU, der bl.a. indebar at afsætte 570 mio. euro til at sætte nye ladestandere op i EU – og på den måde skubbe på den grønne udvikling. 

Det er kæmpe milliardinvesteringer, der skal til

Casper Kirketerp-Møller, adm. direktør, Clever 

Set med Clever-direktørens briller er det dog “ikke ligefrem overambitiøst”. Han uddyber: 

“Det er lige knap 4 mia. kr., hvis man runder op, versus at vi investerer 1 mia. kr. alene i Danmark, som er et lille geografisk land – så jeg kan godt tvivle på, at det er en investering, man kommer særligt langt med.” 

Hvorfor Clever ikke selv har bevæget sig uden for Danmarks grænser, er samtidig et spørgsmål om appetit, peger han på. 

“Det er kæmpe milliardinvesteringer, der skal til. Tager vi et land som Tyskland for eksempel, skal vi jo pludselig om at snakke i en størrelsesorden på 50-60 mia. for at bygge netværket op i den kvalitet, det skal være,” siger han og tilføjer:

Bæredygtig
Færre slagtilbud: Sådan rammer udskudte klimakrav elbilmarkedet
Ilyas Dogru

“Så det handler jo også om ens appetit. Og der har vi så truffet beslutningen om, vi vil sørge for, at danskerne omstiller sig til de grønne biler.”

Selvom det danske marked kan stille Clevers sult, er Europa ikke helt uden for sigtekornet. Sidste år indgik ladeoperatøren roamingaftaler i Tyskland med bl.a. Ewii, Uno-X og Aral Pulse. 

Roamingaftalerne gør det muligt for Clever-kunder med fri abonnement at lade op andre ladeoperatørers netværk, og i år det planen at to til tre nye aftaler kommer på benene i Danmark og Europa. 

“På den måde er vi jo også til stede i EU, bare uden at vi er dem, der sætter de fysiske ladestationer op,” siger Casper Kirketerp-Møller.

Forsiden lige nu