Carlsberg har kastet sig fuldtonet ud i det. Arla tester det også. Og lige så stille er flere og flere begyndt at tale om det.
Det regenerative landbrug.
Men hvad er det egentlig? Hvad rør sig på området? Og hvad er udfordringerne ved den metode, som af flere nærmest beskrives som en mirakelkur til landbruget, der i disse år kæmper for at omstille sig.
En dansk opsang
Regenerative landbrugsprincipper har kort fortalt til formål at sænke klimaudledninger og styrke biodiversitet.
Men der hersker uenighed om, hvad der egentlig definerer et regenerativt landbrug.
Men det handler om at pløje sin jord mindre, bruge mindre gødning, have et permanent dække af planter samt en rotation i, hvilke afgrøder der dyrkes.
Alt sammen for at få en sundere jord.
Regenerativt landbrug kom for alvor på dagsordenen, da Carlsberg meldte ud, at bryggerigiganten i fremtiden udelukkende vil bruge råvarer, der er dyrket regenerativt.
40
pct. højere dækningsbidrag pr. hektar kan landmanden se frem til ifølge en rapport fra BCG
Topchef Jacob Aarup-Andersen kom i den forbindelse med en opsang til dansk landbrug. Hvis ikke flere kommer med på den regenerative vogn, så vil Carlsberg finde sine leverandører uden for landets grænser i fremtiden, sagde han i mediet Finans.
Senest har Carlsberg indgået en aftale med DLG, Viking Malt og Fuglsang om at købe 14.800 ton regenerativt dyrket bygmalt i år, svarende til ca. 40 pct. af Carlsberg Danmarks årlige forbrug af bygmalt.
Også mejerigiganten Arla er i gang med at teste. Virksomheden har sat gang i et pilotprojekt, hvor i alt 24 landmænd fordelt på fem lande afprøver de regenerative metoder.
Agrovi, der rådgiver selvstændige landmænd, har også lanceret projektet Agroganic, der går ud på at omdanne mindst 30 pct. af den konventionelt dyrkede jord til regenerativt landbrug.
Interessen for landbrugsmetoden begynder med andre ord at blomstre.
“Sund logik”
Søren Ilsø er en af de få danske regenerative landmænd, der er blevet leverandør til Carlsberg. Han mener, at det er “sund logik” at dyrke sin jord med den særlige metode.
Ifølge ham er det nemlig godt for både klima, miljø og pengepung, sagde han, da Børsen var på besøg.
Og ifølge en rapport fra Boston Consulting Group (BCG), som Børsen tidligere har beskrevet, kan der være noget om snakken.
Den viser, at regenerativt landbrug potentielt kan reducere Danmarks udledninger fra drivhusgasser med 4 megaton om året. Det svarer til 10 pct. af Danmarks samlede udledninger.
Landmanden kan også se frem til en markant bedre økonomi. Ifølge rapporten er det muligt at opnå et 40 pct. højere dækningsbidrag pr. hektar over en seksårig periode.
En ny rapport fra den Europæiske Alliance for Regenerativt Landbrug (EARA), peger desuden på, at regenerative landmænd i gennemsnit opnår 32 pct. højere produktivitet sammenlignet med konventionelle.
Der findes dog også skeptiske stemmer over for den spirende metode.
Usikkerhed om effekt
Flere peger på, at den største udfordring i dag er, at der ikke findes nogen fælles betegnelse for, hvad et regenerativt landbrug er.
Nogle mener f.eks., at sprøjtemidler er okay, mens andre siger stop. Carlsberg har bl.a. fået kritik for at definere landbrug, der stadig bruger sprøjtemidler, som regenerative.
Der findes heller ikke meget forskning i metoden, og der er stor usikkerhed om den egentlige effekt.
“Min bekymring går på, at der kan være nogle økonomiske incitamenter i det, hvor virksomheder, der gerne vil fremstå bæredygtige, kalder de anvendte råvarer regenerative og så former principperne efter, hvad der også giver kommerciel mening – men som ikke nødvendigvis er særligt regenerativt eller forbedrende i forhold til den nuværende praksis,” har Johannes Ravn Jørgensen, lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, tidligere sagt til Børsen.
Desuden er det dyrere at indkøbe regenerative afgrøder. Ifølge rapporten fra BCG vil der trods udsigten til en højere indtjening på sigt være en nedgang i landmandens indtjening de første år.
Og den regning ender hos f.eks. Carlsberg. Hvor meget ekstra, bryggerigiganten betaler for afgrøderne, har bæredygtighedschef Simon Boas ikke tidligere villet ud med til Børsen.
Men til Finans siger topchef i Carlsberg Jacob Aarup-Andersen, at han trods prisstigningen håber, at mange flere vil presse på for at udbrede metoden i Danmark.
“Vi vil gerne have, at de regenerative principper bliver standarden. Når vi alle sammen på tværs af værdikæden kan se, at det giver mening på den lange bane, så er det synd, hvis det skal bremses af den her lille dal, vi skal igennem (hvor indtjeningen går ned, red.). Så lad os få rykket på det sammen,” siger han til Finans.
