Grænsen for, hvad nybyggeri må udlede, skal skæres til det halve, ellers kommer vi ikke til at leve op til Paris-aftalen.
Det mener 300 virksomheder og organisationer fra den danske byggebranche, der gennem det videnskabelige partnerskab Reduction Roadmap netop har anmodet politikerne om at stramme kravene til byggebranchen.
Grænsen bør i 2025 være på 5,8 kg CO2 pr. kvm. i stedet for 10,5 kg, som strategien sigter efter i dag.
Forskningsbaseretmålsætningsværktøj, der omsætter Paris-aftalen til konkrete, årlige CO2-mål for byggeriet. Initieret afarkitekterne Effekt og Cebra og rådgivningsvirksomheden Artelia. Finansieret af Realdania. Støttet afover 300 organisationer og virksomheder i byggebranchen og valideret af DTU, SDU, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
En ny bygning udleder i gennemsnit 9,5 kg CO2 pr. kvm. om året nu.
“Så grænsen på de 10,5 kg pr. kvm. kommer slet ikke til at lave nogen forandring i byggeriet – det bliverbusiness as usual,” siger Sinus Lynge, der er partner og kreativ direktør i Effekt Arkitekter og en af initiativtagerne til Reduction Roadmap.
“Så grænsen på de 10,5 kg pr. kvm. kommer slet ikke til at lave nogen forandring i byggeriet
Sinus Lynge, partner og kreativ direktør, Effekt Arkitekter
Byggeriet er en af de tre store klimasyndere i verden – og i Danmark. I Danmarks nationale strategi for bæredygtigt byggeri skal CO2-udledningen udfases over de næste år fra 12 kg CO2 pr. kvm. om året til 7 kg i 2030. Men det er alt for langsomt, mener den kreative direktør, der oplever, at byggebranchen råber på strengere krav, men har brug for, at hele værdikæden er med.
“Derfor er der brug for politiske rammevilkår, der sikrer, at efterspørgslen efter klimavenlige løsninger kommer. For i det øjeblik, efterspørgslen kommer, der skal du se branchen arbejde sammen om løsninger,” siger han som oplæg til politikernes revidering af strategien sidst på året.
Dansk Industri (DI) støtter ikke op om Reduction Roadmap, fordi man ikke er enig i udregningen bag det mål, partnerskabet har sat, fortæller direktør i DI Byggeri Anders Stouge. Men han er enig i, at et ambitiøst krav til klimaaftrykket for nye bygninger er med til at skabe innovation, udvikling og fleksibilitet i de løsninger og materialer, som vælges til at sænke nye bygningers klimaaftryk.
Lige nu afventer DI Byggeri en analyse af 300 nybyggerier, som Social- og Boligstyrelsen gennemfører, samt en anden igangværende analyse fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed. Men han er overbevist om, at CO2-kravet på den baggrund skal sænkes til et sted mellem 9,5 og 5 kg CO2 pr. kvm.
“Vi kommer helt sikkert pænt ned under 9,5 kg pr. kvm. om året i 2025 i gennemsnit,” siger han og peger på, at der lige nu sker en stor udvikling i byggeriet – f.eks. inden for brugen af træ i kombination med mere energitunge byggematerialer som beton, cement og tegl.
“Tegl produceres f.eks. med naturgas, men energisystemet ændrer sig i øjeblikket, så når man om et par år brænder tegl, bliver det med biogas, og så får de et helt andet aftryk, ligesom målsætningen for beton er ved at blive revideret. Så der kommer til at blive reduceret meget mere end tidligere lagt op til,” siger branchedirektøren.
Produktion af cement står for 8 pct. af verdens udledning, så den danske leverandør af udstyr til cement- og mineindustrien, FLSmidth, arbejder intenst på at stille teknologi til rådighed, der kan gøre emissionsfri cementproduktion mulig senest i 2030.
“Men derved er lykken ikke gjort, for én ting er, at den grønne teknologi står på vores hylder, vi skal også have verdens cementfabrikker til at købe de grønnere produktionsmaskiner, tage teknologien til sig og bruge den til at lave grønnere cement til fremtidens byggeri,” siger Sine Bøgh Skaarup, der er chef for grøn innovation i cementforretningen.
Og her spiller lovgivning ind, siger hun. Jo flere grønne godkendelser, der kan komme, og jo flere regler om bæredygtigt byggeri, der bliver vedtaget, des hurtigere vil udviklingen mod grønnere byggeri gå.
“Vi billiger alle skridt i den retning og kommer ikke til at sige et eneste negativt ord i den anledning,” siger hun.
Reduction Roadmap-initiativet foreslår desuden en differentieret regulering med en lavere grænse for rækkehuse og enfamilieshuse, hvor det ifølge Sinus Lynge er nemt at lave CO2-besparende løsninger og en lidt højere grænse for etagebyggeri og endnu højere for erhvervsbyggeri og institutioner.
“Det gør vi, fordi man kommer til at gå efter laveste fællesnævner, hvis man har én samlet grænseværdi. Så vi foreslår, at vi vender bøtten om og regulerer efter Paris-aftalen og efterfølgende dispenserer de steder, hvor det er nødvendigt,” siger han og hiver sygehuse og kritisk infrastruktur helt ud af ligningen, fordi det fylder så lidt i det samlede regnskab.
Anders Stouge fra DI Byggeri mener, at sektordelmål vil komplicere udmøntningen.
“Vi siger:Keep it simple. Vi er lige startet på denne rejse, for der er et meget stort apparat, der skal bygges op, og der vil være en implementeringsfase. Men man kan se på det lidt senere ud fra en konkret vurdering og analyse af fordele og ulemper,” siger han og nævner det kommende bygningsdirektiv fra EU som en oplagt lejlighed.
“Der vil komme krav om nulemissionshuse for hhv. offentlige bygninger, beboelse og erhvervsliv og krav om, at vi skal justere grænserne igen i 2026 og 2027. Så vi skal lægge en plan, men vi kan ikke gøre det hele på én gang,” siger Anders Stouge.
