Når årsregnskaberne fra de største danske selskaber går i trykken i begyndelsen af 2025, vil de formentlig brede sig over lidt flere sider end sædvanligt.
Nye krav til landets største ca. 80 virksomheder kræver nemlig, at data om for eksempel klimapåvirkning, vandforbrug og ligestilling indgår i rapporten.
Ikke mindst skal årsrapportens nye afsnit revideres på linje med rapportens finansielle afsnit, lyder kravet i det såkaldte CSRD-direktiv, der siden foråret har været indskrevet i dansk lov.
“Ville man eksempelvis være interesseret i, at en anden gruppe fik lov at gå i retten for advokaterne?
Camilla Hesselby, vicedirektør, FSR – Danske Revisorer
Revisionsopgaven vil erhvervsminister Morten Bødskov (S) lade både revisorer og andre faggrupper løse, fortalte han i foråret til Børsen.
Planen deler imidlertid vandene og har mødt hård kritik. Det gælder også, efter planen er blevet til et foreløbigt udkast, som Børsen har set.
Hos SMV Danmark erklærer underdirektør Alexander Søndergaard sig “meget begejstret” for forslaget.
“Vi deler ministerens bekymring om en flaskehals hos revisorerne, som også kan være med til at skrue priserne op. Hvis andre end revisorerne også får mulighed for at løse opgaven, kan markedet åbnes til gavn for særligt de mindre virksomheder,” siger han.
Ligesom SMV Danmark har blandt andre Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer tidligere meldt sig som tilhængere af forslaget.
Anderledes kritisk har vurderingen fra blandt andre Dansk Erhverv lydt. Her er man bekymret for kvaliteten af de erklæringer, man kan forvente fra de nye konkurrenter til revisorerne.
Ifølge forslaget bliver der tale om folk, der har arbejdet med bæredygtighedsrapportering i mindst otte måneder, har bestået en prøve på området og arbejder i en virksomhed, der er akkrediteret til opgaven.
Forslaget er nu udsendt i såkaldt præhøring og kan derfor fortsat ændre sig. Med det forbehold er revisorernes brancheorganisation FSR imidlertid fortsat kritisk over for idéen.
“Vi har ikke set noget, der ændrer på vores bekymringer om ordningen, især når det gælder uddannelsesniveauet af dem, der skal afgive erklæringer,” siger vicedirektør i FSR – Danske Revisorer, Camilla Hesselby, og fortsætter:
“Som virksomhed, som investor og som bruger af regnskabet skal man kunne være lige så sikker på det nye data som på de finansielle data i dag.”
Hun peger på, at man i FSR særligt kommer til at holde øje med erfaringsniveauet, før man kan godkendes til at give erklæringer.
“Som samfund har vi gjort meget, hvad angår uddannelse osv. for at sikre, at man kan stole på, at revisoren er offentlighedens tillidsrepræsentant. Ville man eksempelvis være interesseret i, at en anden gruppe fik lov at gå i retten for advokaterne,” spørger hun.
Revisorer er i dag typisk uddannet med en cand.merc.aud. og har arbejdet med revision i mindst tre år, før de kan blive statsautoriserede. Herefter kan de videreuddanne sig til bæredygtighedsrevisorer.
Revisorerne genkender ikke selv det flaskehalsproblem, som Morten Bødskov peger på. Camilla Hesselby fremhæver, at CSRD det første år kun omfatter op til 80 virksomheder, mens der ved årets udgang vil være uddannet 1000 såkaldte bæredygtighedsrevisorer.
En analyse, som tænketanken Kraka har lavet i samarbejde med Dansk Industri, peger imidlertid på et flaskehalsproblem.
Baseret på interview med fem danske revisionshuse vurderer Kraka, at behovet for revisorer vil stige med mellem 15 og 30 pct.
Økonom i Kraka Rasmus Salmon har lavet analysen. Han understreger, at behovet både stammer fra de store selskaber, der er omfattet af CSRD og af deres underleverandører.
Den kan imidlertid ikke fastslå, om det er netop bæredygtighedsopgaverne, der vil mangle revisorer, understreger han.
“Vi kan ikke sige, hvordan markedet vil reagere, men tallene indikerer, at der kan være opgaver, der enten ikke bliver løst, eller at kvaliteten falder i de kommende år. Til gengæld er optaget af nye studerende øget, så man kan forvente, at problemet vil løse sig selv inden for de kommende år,” siger han.
