På ryggen af energikrise og klimaambitioner hæver flere lande investeringerne i atomkraft. Der er flere værker på vej i vores nabolande, og globalt bliver levetiden på eksisterende værker forlænget markant
Verdens atomkraftnationer er gået i gang med en udvidelse af den omdiskuterede energiform, som de færreste nok havde set komme for bare få år siden. Men da store dele af naturgasforsyningen i EU fra Rusland forsvandt, accelererede allerede stigende energipriser, mens behovet for klimaeffektiv energi vokser, i takt med at lande sætter mål for CO2-belastning.
Det har sat gang i en ekspansion, der betyder flere kraftværker i Europa, USA, Asien og Afrika, samt længere levetid på eksisterende værker.
294 pct. voksede ventureinvesteringer i atomkraft mellem 2015-2021
Belgien, Tyskland, Frankrig og Slovakiet er blandt de europæiske lande, der har givet tilladelser til, at kraftværker fortsætter med at splitte atomer efter ellers planlagt udfasning, og ved udgangen af 2020’erne vil omkring to tredjedele af verdens atomreaktorer være i drift, længere end de oprindeligt var designet til.
Revner i FrankrigDet er den billigste og hurtigste måde at hæve produktionen af atomkraft, men er ikke uden sikkerhedsrisici, lyder det fra Mark Hibbs, der er analytiker hos finanshuset Carnegies atomprogram i Berlin og har beskæftiget sig med energiformen i to årtier.
“Materialer som beton og metal i kraftværkerne bliver udsat for ekstremt høj varme og stråling. Der kan sagtens være tilstrækkelig overvågning, men alt andet lige så stiger risikoen for fejl, når en betonbygning, der skulle drives i 40 år, måske skal klare den dobbelte tid,” siger han. For nylig er analytikere hos Bloomberg kommet med samme vurdering.
Netop den type slid har f.eks. i 2022 sendt Frankrigs produktion af atomkraft midlertidigt ned til sit laveste niveau i tre årtier, da det statsejede elselskab, Electricite de France, opdagede små revner i 16 af landets 56 reaktorer. Skader, der skal udbedres, inden produktionen igen kan skrues op.
Ifølge atomkraftforsker og sektionsleder hos DTU, Bent Lauritzen, er der dog ingen grund til at være bekymret.
“Det er jo ikke som en fødevare, der overskrider en dato og så er dårlig. Man opdager f.eks. det her slid på de franske værker løbende, tager konsekvensen og udbedrer det. Sikkerheden og kontrol er blevet langt mere omfattende end tidligere. Særligt når vi ser på nye værker,” siger han.
Faktaboks
Vækst i atomkraft
USA har i øjeblikket verdens største aktive atomkraftproduktion, men Kina har indtil videre planlagt udvidelse af atomkraftsektoren, der overgår resten af verdens planlagte forøgelse tilsammen, vurderer World Nuclear Association.
Ifølge det Internationale Energiagentur, IEA, står atomkraft for ca. 10 pct. af global energiproduktion, mens f.eks. Frankrig normalt får ca. 70 pct. af sin energiproduktion fra atomkraft.
91. pct. af den samlede atomkraft globalt kommer fra 15 lande., hvor de største er USA, Kina, Frankrig, Japan og
Rusland.
Nye værker er der også langt flere på vej af globalt, end der var for bare to år siden. Sverige har for nylig annonceret opførslen af et nyt atomkraftværk, mens nedrivningen af Barsebäckværket stadig er i gang frem mod 2028. Storbritannien, Slovakiet, Finland og Frankrig har også reaktorer på tegnebrættet, og uden for Europa har blandt andre Kina, USA, Indien og Korea store udvidelsesplaner for energien.
De planer smitter tydeligt af på investeringer i sektoren. Analysehuset Pitchbook oplyser f.eks., at det amerikanske venturemarkeds investeringer på området er vokset 294 pct. mellem 2015 og 2021. For nylig meldte formanden i Novo Holdings, Lars Rebien, desuden ud, at ny atomkraftteknologi – men altså ikke deciderede kraftværker endnu – kan være et attraktivt investeringsobjekt for fonden og på sigt investeringsselskabet.
I løbet af 2022 blev atomkraft som energiform optaget i EU’s opslagsværk over grønne investeringer, taksonomien, og kort derefter har internationale aktører som f.eks. analysehuset Morningstar, kapitalforvalteren Janus Henderson og storbanken Morgan Stanley udgivet guides til at investere i atomkraft.
Det er jo ikke som en fødevare, der overskrider en dato og så er dårlig Bent Lauritzen, sektionsleder, DTU
Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at globale investeringer i atomkraft vil gå fra omkring 35 mia. dollar, eller 239 mia. kr., årligt i begyndelsen af 2020’erne til mere end 100 mia. dollar, svarende til ca. 684 mia. kr., i slutningen af årtiet.
Fra politisk side er der dog ikke noget, som peger på, at atomkraft bliver en del af den danske planlægning af vedvarende energi, der er domineret af vind- og sol.
