Mandag udbetalte Arla for første gang penge til de landmænd, der har sænket klimabelastningen på deres gårde.
Hele 2,2 mia. kr. ud af de 3,7 mia. kr., som Arla årligt har øremærket til at belønne de mest klimaeffektive landmænd, er blevet aktiveret. Det er højere end de 2 mia. kr., som mejerikoncernen forventede ud fra det nye pointsystem, som udbetalingerne bygger på.
“Det er rigtig godt, at vi ligger højere. Det er jo et udtryk for, at der sker mere på vores landbrug, end hvad vi havde regnet med,” siger bæredygtighedschef Hanne Søndergaard.
Frem mod udgangenaf 2030 forventer Arla at sende mindst 16,4 mia. kr. til de landmænd, der har gjort mest for at sænke deres udledninger, skriver koncernen i en pressemeddelelse. Beløbet kan dog stige, hvis landmændene laver flere klimatiltag og derved optjener flere point.
Landsbrugets klimaregnskab er et varmt emne på Christiansborg. I 2021 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en omstilling af dansk landbrug, som i dag står for ca. 40 pct. af den samlede danske CO2-udledning. Ifølge aftalen skal landbruget reducere sine udledninger med mindst 55 pct. senest i 2030.
Hvis alt går som planlagt, fremlægger regeringen et forslag til en klimaafgift på landbruget til efteråret.
Arla har etmål om at reducere dets drivhusgasser med 30 pct. i 2030.I 2050 går koncernen efter at være helt klimaneutral. På otte århar mejerivirksomheden sænket udledningen med 9 pct.Lidt over 2 pct. af reduktionen stammer udelukkende fra 2022 – det svarer årligt til 650.000 ton CO2. 8500 andelshaverefordelt på syv lande er med i den nye klimamodel.
Det er også på det bagtæppe, at Arla sidste år lancerede klimamodellen, der altså giver en økonomisk gulerod til de landmænd, som gør mest for at sænke deres udledning af klimagasser. Og omvendt straffer dem, der ikke ændrer på forretningen.
En af dem, der får del i pengepuljen, er Søren Madsen. Han er landmand på Salsbjerggård på Sydsjælland og er godt tilfreds med den nye model.
“I mange sammenhænge er pisk og gulerod noget, jeg går ind for. Jeg bliver motiveret af, at der er en gulerod, men også af, at der er en konsekvens, hvis ikke man når med,” siger han.
Helt konkret hænger økonomien bag modellen sammen således, at Arla reducerer basis-mælkeafregningen til andelshaverne med op til 30 øre pr. liter, hvilket svarer til 3,7 mia. kr. årligt. Det er det maksimale beløb, der kan blive fordelt mellem bønderne. Pengene fordeles blandt andelshaverne via et pointsystem, der belønner klimavenlige tiltag som f.eks. en høj fodereffektivitet eller anvendelsen af grøn strøm.
“Hvis en landmand vil fremtidssikre sin gård, så er der stor hjælp at hente i de pointgivende punkter i vores tillægsmodel
Hanne Søndergaard, bæredygtighedschef, Arla
Det er altså i realiteten en gigantisk omfordelingsøvelse, hvor milliarder flyttes internt fra de mindst klimaeffektive til de mest klimaeffektive gårde.
“Det, vi har lavet, er et incitament til landmændene om at gå ombord i at gøre deres mælkeproduktion mere bæredygtig. Gør du slet ikke noget, så vil din mælkepris falde over tid, og det bliver jo svært,” siger Hanne Søndergaard.
Bæredygtighedschefen lægger heller ikke skjul på, at Arlas nye klimaplan i sidste ende kan få konsekvenser for de landmænd, der ikke gør nok for at omstille sig.
“Jeg vil sige det på den her måde: Hvis en landmand vil fremtidssikre sin gård, så er der stor hjælp at hente i de pointgivende punkter i vores tillægsmodel.”
Ifølge Hanne Søndergaard er klimamodellen en vigtig del af værktøjerne for at nå Arlas mål om at reducere CO2-udledningen med 30 pct. i 2030. Derfor var det også vigtigt, da modellen blev udarbejdet, at den gav økonomisk mening for landmændene.
“Det blev hurtigt klart for os, at hvis vi skulle drive en forandring, så var vi nødt til at få økonomi og klima til at hænge sammen,” siger hun.
Ikke alle tager dog lige godt imod modellen. Kjartan Poulsen, der er formand for Landsforeningen for Danske Mælkeproducenter, kritiserer tiltaget for ikke at være rentabel for mælkebønderne, medmindre forbrugerne er villige til at betale mere. Ellers kan det ikke løbe rundt, påpeger han.
“Hvis vi udelukkende skal betale det internt, så får det en ende på et tidspunkt,” siger han.
Hanne Søndergaard anerkender, at det bliver svært at undgå højere priser på mælk i supermarkederne, hvis økonomien skal hænge sammen på længere sigt.
“Jeg tror, at alle aktører i værdikæden kommer til at skulle betale for den transformation, vi har gang i,” siger hun.
Den grønne tænketank Concito har også tidligere kritiseret Arlas nye klimamodel over forBørsen.Den indeholder ganske rigtigt fornuftige tiltag, men er ikke et alternativ til en ekstern klimaafgift på landbruget, lyder det.
Arla-topchef Peder Tuborgh har ved flere lejligheder talt dunder mod en politisk afgift på landbruget. Og hvis det bliver en realitet, skal den skrues “rigtigt” sammen, påpeger Hanne Søndergaard.
“Det vil sige, at man skal gøre det på en måde, så produktionen ikke flytter til udlandet. Man skal være skarp på, at det skal laves som et incitament til at gøre landbruget mere bæredygtigt. Det mener vi, vores model gør,” siger hun.
