Alle Søren Madsens malkekøer har fået et “smartwatch” monteret.
Sådan omtaler Arla-landmanden selv de blå halsbånd, der hænger om halsen på køerne. Urerne måler, hvordan den enkelte ko præsterer. Dog inden for drøvtyggeri og ikke puls og bevægelse, som vi normalt forbinder med et smartwatch.
“En sund ko, den tygger drøv mellem 400 og 600 minutter i døgnet, ” siger Søren Madsen og viser på sin computerskærm, hvordan han kan indtaste nummeret på koen i et system og indhente oplysninger om dens tilstand.
“Hvis koen afviger fra det tal, så er der noget galt, og så kan vi se på, hvad det skyldes,” fortsætter han.
Halsbåndet er det seneste tiltag, Søren Madsen har implementeret på sin gård for at sænke udledningen af klimagasser. Helt konkret hjælper det ham med at bruge sine ressourcer bedre, fordi resultatet af koens drøvtyggeri afslører, om der er behov for at skrue på nogle knapper.
“Jeg bliver motiveret af, at der er en gulerod
Søren Madsen, landmand Salsbjerggaard
Værktøjet kommer også Søren Madsens pengepung til undsætning. Han er nemlig andelshaver i mejerigiganten Arla, som frem til udgangen af 2030 giver en økonomisk gulerod til de mest klimaeffektive landmænd.
Beløbet, som mælkebønderne kan få, bliver bestemt ud fra et pointsystem.
Landmændene kan optjene point ved at lave klimavenlige tiltag, som for eksempel høj fodereffektivitet eller anvendelse af grøn strøm. Jo flere point, jo flere penge bliver sendt landmandens vej.
Omvendt får de landmænd, som ikke omlægger deres landbrug, færre penge mellem hænderne, fordi de får udbetalt en lavere mælkepris. Frem mod udgangenaf 2030 forventer Arla at sende mindst 16,4 mia. kr. til de klimaeffektive landmænd.
Søren Madsen er godt tilfreds med Arlas nye klimaværktøj.
“Jeg bliver motiveret af, at der er en gulerod, men også af, at der er en konsekvens, hvis man ikke når med. Jeg tror på, at den her model virkelig kan rykke noget for landbruget. Hvis du ikke kommer med på vognen og gør noget for at rykke dig, så er du her ikke i fremtiden,” siger han.
Selv har Søren Madsen optjent 70 point i Arlas system. Hvor mange penge det helt konkret udløser, har han endnu ikke fået tal på, men “det rykker da nogle procenter”, som han siger.
“Det er et evigt ræs efter optimering at drive landbrug i dag
Søren Madsen, landmand Salsbjerggaard
Arla oplyser, at en gennemsnitlig landmand har optjent 48 point og står til at få udbetalt ca. 400.000 kr. årligt gennem bæredygtighedstillægget.
Det var interessen for biologi, der i sin tid drev Søren Madsen til at blive landmand. Hans forældre købte Salsbjerggaard tilbage i 60’erne og i 2004 overtog han gården og udvidede landbruget. I dag har han omkring 900 malkekøer.
Søren Madsen har længe været på en rejse mod at gøre sit landbrug mere klimavenligt. For ham handler det om hele tiden at rykke sig og optimere den måde, han bruger sine ressourcer.
“Det er et evigt ræs efter optimering at drive landbrug i dag,” siger han.
Mens Arlas interne CO2-afgift har motiveret ham til at sænke sin udledning af klimagasser og optimere driften af sit landbrug, så kan han være bekymret for, hvad regeringens bebudede CO2-afgift kommer til at betyde.
“Jeg tror ikke, det er den rigtige vej at gå. En afgift vil blot være en ekstra skat, som flytter produktionen til steder, der ikke har afgifter. Jeg tror mere på det værktøj, som Arla har indført. Det er både noget, jeg kan mærke på min pengepung, men samtidig appellerer det også til mit konkurrencegen."
