Når en Arla-landmand sælger sin mælk, bliver prisen fastsat efter parametrene fedt, protein og kvalitet, men fra næste sommer bliver også bæredygtighed afregnet med cool cash.
“Tillægsmodellen vil bringe vores landmænd i mål med vores 2030-mål, det er jeg helt overbevist om. Der er ikke noget af det her, der er hokuspokus, eller noget, hvor de skal vente på, teknologien bliver udviklet, så det handler bare om at komme i gang,” siger adm. direktør i Arla, Peder Tuborgh, om den netop lancerede incitamentsmodel, der belønner landmændenes grønne tiltag med op til 3 eurocent pr. liter mælk.
mio. ton CO2 udleder Arla om året
Michael Minter, der er programchef for fødevarer i Concito, synes generelt, at modellen er god og med nogle fornuftige tiltag indbygget.
“Det er opløftende at se, at Arla tager ansvar og sikrer et økonomisk incitament til at forbedre klimaprofilen,” siger han.
Man skal dog være forsigtig med at se på det sådan, at så klarer landbruget det selv herfra, mener han.
“Det er ikke et alternativ til en klimaafgift på landbruget. Man kan ikke lægge ansvaret for at reducere udledningen fra landbruget over på fødevarevirksomhederne alene. Der vil også være behov for offentlig regulering,” siger han.
Landbrugskoncernen har en årlig CO2-udledning på omkring 18,5 mio. ton, og vejen mod CO2-neutralitet går gennem landmændene. De sidste to år har Arla derfor besøgt sine 8000 europæiske mælkebønder for at lave et såkaldt klimatjek en gang om året. Her er mælkeproduktionens CO2-udledning blevet opgjort for at finde forbedringspunkter.
Klimatjekket er adgangsbilletten til den nye tillægsmodel, der går ud på, at Arla uddeler point på baggrund af 19 tiltag, koncernen har defineret inden for bæredygtighed. Det kan være alt fra fodereffektivitet, arealanvendelse og biodiversitet til brug af vedvarende elektricitet og dyrenes robusthed. For hvert point får landmanden 0,03 eurocent mere for sin mælk.
Første år kan en landmand maksimalt optjene 80 point, men det vil blive udvidet til 100 point i løbet af de næste år, hvor den maksimale ekstrapris pr. liter så vil være 3 eurocent.
For en gennemsnitlig Arla-landmand med en gennemsnitlig årlig mælkeproduktion på 1,2 mio. kg betyder det, at ca. 193.000 kr. af mælkeprisen vil stamme fra landmandens klimaaktiviteter.
“Man skal reducere CO2 og producere mere med mindre
Peder Tuborgh, adm. direktør, Arla
I alt svarer det til, at Arla investerer ca. 7 pct af mælkeprisen – eller 3,7 mia. kr. – når landmændene når op på det maksimale tillæg. Merprisen vil med tiden blive påført forbrugeren.
Samlet set udleder dansk produceret mælk 1,15 kg CO2 pr. kg mælk, mens det europæiske tal er 1,35, og det globale gennemsnitstal er 2,5 kg CO2 pr. liter mælk, “så vi har at gøre med nogle af de laveste klimaaftryk”, siger Peder Tuborgh.
Han tror ikke, den bedre pris vil opfordre til endnu mere animalsk produktion, men at tiltaget vil have en indvirkning på det klimaaftryk, produktionen har.
Så en bedre pris har ikke tidligere betydet en større produktion?
“Jo, det kan du sige, men lige nu har vi den meget barokke situation, at vi har verdenshistoriens højeste mælkepris, mens der produceres mindre på grund af højere omkostninger og forsyningsproblemer. Men det ændrer ikke på, at mælkeproducenterne skal reducere CO2 og producere mere med mindre,” siger han.
Hvorfor ikke skifte guleroden ud med en pisk i form af en økonomisk straf til dem, der ikke investerer i bæredygtighed?
“Man kommer sjældent langt med straf, og når vi ser på de klimatjek, der er blevet lavet de seneste to år, er det svært at identificere nogen landmænd, der ikke har gjort noget,” siger han.
Politisk ser en landbrugsreform ud til at være på vej, hvor flere parter, bl.a. Concito og regeringen, peger på en CO2-afgift som virkemiddel til at nedbringe landbrugets samlede udledning. Men Peder Tuborgh advarer mod en CO2-afgift for mælkebønderne – ikke mindst i lyset af udfordringerne med at brødføde 10 mia. mennesker globalt i fremtiden.
I Arlas nye model kan landmænd opnå point inden for kategorierne fodereffektivitet, gødningsanvendelse, arealanvendelse, proteineffektivitet, dyrenes holdbarhed, brug af soja, afgræsning, kontinuerligt plantedække, flerårige afgrøder, permanent græsareal, jordprøvetagning, tjek af biodiversitet og jordens sundhed, biogas eller forsuring i stalden, udbringningsteknik, vedvarende elektricitet og videndeling. Arlas 2030-mål lyder, at udledningen af drivhusgasser i produktion, logistik og energiforbrug skal skæres med 63 pct.
“En gennemsnitslandmand tjener 400.000 kr. om året, så hvis man indfører en CO2-afgift, kommer man til at lukke erhverv,” siger han.
Michael Minter anerkender, at det er mere komplekst end med bank- eller olieindustrien, men mener sagtens, man kan skrue en afgift sammen uden at dreje nøglen om på et helt erhverv.
“Vi skal ikke selvfølgelig ikke lukke landbrugserhvervet i Danmark, for vi skal have noget mad, og hvis det ikke produceres her, bliver det produceret et andet sted. Men vi bliver nødt til at ændre balancen mellem animalsk og plantebaseret produktion,” siger han og peger på, at en klimaafgift kan skabe et incitament for alle produktionsgrene i landbruget til at udvikle og anvende mere klimavenlig teknologi. Eksempelvis ved at give en reduktion i afgiften til de kvægproducenter, der anvender fodertilsætningsstoffer, som kan nedbringe køernes metanudledning.
