Ladestandere til elbiler, varmepumper, fjernvarme. Efterspørgslen på elektrificering har aldrig været højere. Men manglende ansatte til at udføre opgaverne bremser omstillingen.
Udfordringen med især arbejdskraft har været velkendt de seneste år, men efter Ruslands invasion af Ukraine og et nationalt fokus på at blive fri af gas, er den taget kraftigt til i styrke. Det fortæller Knud Pedersen, formand i Cerius og Radius Elnet, der driver størstedelen af elnettet i Østdanmark.
“Den her udfordring kommer til at strække sig over generationer
Sara Petrycer Hansen, stifter, Mentor to Impact
“Bare i år har vi haft en stigning på over 100 pct. i forespørgsler om nettilslutninger af lynladestationer til elbiler. Der er brug for flere projektledere, underentreprenører og elektrikere,” siger Knud Pedersen og tilføjer, at selskabet har behov for at ansætte ca. 100 medarbejdere i år for at følge med efterspørgslen. Det er svært at se, hvor de grønne hænder skal komme fra, for konkurrencen er stor.
Den jyske energikoncern Ewii er også på udkig efter kræfter til elektrificeringen, fortæller Claus Møller, direktør for kommerciel infrastruktur.
“Vi er kommet for sent i gang, og nu accelererer det helt sindssygt på baggrund af Ukraine. Det er en faktor fem i udbygningshastighed og en helt klar flaskehals for den grønne omstilling,” siger han.
Krigen mellem Ukraine og Rusland sender trykbølger gennem danske ingeniør- og teknikervirksomheder. Danmarks regering har meldt ud, at vi som land skal gøre os fri af russisk gasimport – det betyder større produktion af vedvarende energi, og der er skarpt fokus på at speede udbygningen op. Mens Danmark, allerede inden krigen brød ud, styrede mod en markant mangel på grøn strøm, overser politikerne fortsat et vigtigt greb, lyder det nu fra virksomheder og eksperter. Energieffektiviseringer, særligt i bygninger, er nemlig en lige så vigtig forudsætning for omstillingen. Hos den globale ingeniørkoncern Rambøll kigger John Ammentorp, direktør for den danske afdelings energimarked, ind i et hastigt voksende dansk elbehov. Virksomheden arbejder med alt fra at udbygge den vedvarende energi til at konvertere gas til varmepumper, og nu får krigen højst sandsynligt ordrebøgerne til at vokse. “Det kræver bare, at vi sætter endnu mere skub på. Vi skal have skabt de rigtige rammer, og det kalder på et meget hastigt planlægningsarbejde,” siger han og tilføjer, at man skal bruge pengene der, hvor man får mest ud af dem. “Mere vedvarende energi er nødvendigt, men vi skal også investere kraftigt i energieffektiviseringer.” Poul Alberg Østergaard, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er enig. “Energieffektiviseringer er fuldstændig underprioriteret. Det skal være første skridt i omlægningen, men vi har igen et problem med arbejdskraften, der rent faktisk skal stå for effektiviseringen,” siger han.
Brancheforeningen Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer over 55.000 medarbejdere, har sammen med Dansk El-Forbund netop fået udarbejdet en rapport fra konsulent-, data- og analysehuset Valcon, der skildrer problemstillingen.
Den viser bl.a., at faggruppernes arbejde relaterer sig til 81 pct. af de opgaver, der skal sikre, at Danmark når sin 2030-målsætning om 70 pct. lavere CO2-udledning. Og når der kun er begrænset arbejdskraft til rådighed, bør den fra start udnyttes til at gøre danske bygninger og virksomheder så energieffektive som muligt.
Men ifølge brancheforeningerne har både virksomheder og politikere størst interesse i at bygge nyt.
“Det er bare mere sexet at sætte en kobberplade på en nybygget vindmølle, der sikrer mere grøn strøm, end at lave besparelser og sænke forbruget. Hvorfor bliver man ikke målt på det i stedet?” spørger Lars Mejlby, der er adm. direktør i en af landets største elektrikervirksomheder, SIF Gruppen. Endnu en af de virksomheder, der kan mærke efterspørgselspresset på baggrund af krigen.
Politikerne bør derfor stille “langt højere krav” til bygningers bæredygtighed i offentlige udbud og i bygningsreglementet, hvis man lytter til elektrikerne, teknikerne og ingeniørerne. Samtidig skal der indføres lovpligtig, regelmæssig energiservice af større bygninger.
Ifølge undersøgelsen kan Danmark halvere energiforbruget i bygninger, som lige nu står for 40 pct. af det samlede energiforbrug, hvis bygningerne bliver fuldt digitaliserede, automatiske og lærende.
“Vi slår hårdt på, at den grønneste strøm er den, vi ikke bruger,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i Tekniq Arbejdsgiverne.
Også Klimarådet, regeringens kontrolapparat for klimapolitikken, har tidligere sat fokus på vigtigheden af energibesparelser. Krigen gør kun opgaven mere presserende, og der skal højere tempo på indsatsen, lyder det nu.
“Vi anbefaler bl.a., at staten stiller krav om energirenovering af en vis procent af de kommunale og regionale bygninger hvert år,” skriver Peter Møllgaard, Klimarådets formand, i et svar til Børsen.
Klimaminister Dan Jørgensen (S) vil ikke kommentere de konkrete forslag, men konflikten i Ukraine og de stigende energipriser understreger vigtigheden af, at man ser på det danske energiforbrug på tværs af sektorer, fastslår han. Energibehovet vil derfor være en særlig vigtig del af det kommende energi- og forsyningsudspil, som forventes at blive præsenteret i 2022.
”Der er udbrudt krig i Europa, og det er en situation, som hele tiden udvikler sig. Derfor holder vi mulighederne åbne og tager gerne imod forslag. Det giver i den sammenhæng særlig god mening at se på forslag, som reducerer vores energiforbrug,” skriver ministeren i et svar til Børsen.
Det seneste år er der udgivet analyse på analyse om den mangelvare, arbejdskraft har udviklet sig til. Konklusionen er overordnet den samme, mens tallene varierer. Brancheforeningerne Dansk Industri og Green Power Denmark vurderer, at der er brug for 45.000 flere ansatte til den grønne omstilling mod 2030. Den grønne tænketank Concito skyder på, at der vil mangle 50.000.
“Der er en perfekt storm under opsejling,” vurderer Sara Petrycer Hansen, stifter af projektet Mentor to Impact, der forsker i løsninger til arbejdskraftproblemet. Hun er tidligere seniorkonsulent hos Concito, hvor hun var med til at udarbejde analysen.
Boston Consulting Group har i en analyse fra 2021 peget på, at der kan mangle op mod 100.00 fuldtidsansatte i grønne erhverv frem mod 2030. Samme rapport vurderer, at Danmark siden 2014 er gået fra en 13.-plads til en 25.-plads som den bedste karrieredestination for udenlandsk arbejdskraft. I øjeblikket udgør grønne job omkring 3 pct. af danske fuldtidsstillinger.
Mens nødvendigheden af arbejdskraft til grøn omstilling stiger, er selve arbejdsstyrken også på retur. Brancheorganisationen SMV Danmark, vurderer, at der er 13.000 færre arbejdsdygtige danskere i alderen 20-29 år i 2030. I 2040 vokser tallet til 80.000. Allerede nu har Danmark historisk lav ledighed.
“Den her udfordring kommer til at strække sig over generationer, og vi kan som land ikke pege på en løsning. Vi kan heller ikke længere hente arbejdskraften i Europa eller Østeuropa, for der er man ved at lave samme øvelse,” siger Sara Petrycer Hansen.
Allerede nu er de økonomiske konsekvenser tydelige, og alene i 2022 kommer manglende hænder til at koste 49 mia. kr. i tabt omsætning fordelt over alle brancher, viser beregninger fra maj foretaget af Dansk Erhverv.
Regeringen, EU, eksperter og interesseorganisationer har været klare i spyttet siden Ruslands invasion af Ukraine: Virksomheder og private skal gøre sig fri af gas, olie og andre fossile brændsler på rekordfart. Tidligere var frigørelsen et spørgsmål om fornuft i klimakrisen. Nu er forsyningssikkerhed og sikkerhedspolitik også et afgørende element, og det betyder fokus på kabler, ladestandere, elpærer og varmepumper. Manglen på arbejdskraft var tydelig i faggrupperne, der løser de opgaver, længe inden krigen brød ud. Hos elektrikervirksomheden SIF Gruppen i Søborg arbejder 18 ansatte ikke med andet end ladestandere til elbiler. For otte måneder siden var de kun fire på holdet. Nu kommer et ekstra hårdt pres med behov for udskiftning af bl.a. gasfyr og industriprocesser oveni. “Vi mangler arme, ben, mandskab. Det bliver nok vores største udviklingsudfordring. Jeg tror nemt, vi kunne bruge mellem 20 og 25 mand mere,” fortæller Lars Mejlby, SIF Gruppens adm. direktør, der har 430 ansatte og herunder omkring 100 lærlinge. Udfordringen bliver bekræftet af Benny Yssing, næstformand i Dansk El-forbund, der repræsenterer over 28.000 elektrikere og teknikere. “Det er næsten umuligt at skaffe nok elektrikere til den grønne omstilling, og nu vil politikerne have det til at gå sindssygt meget hurtigere,” siger han.
Hvis opgaven var næsten umulig før krigen, er det vanskeligt at definere sværhedsgraden nu.
Og der er ikke umiddelbart noget “quickfix”, vurderer Poul Alberg Østergaard, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Han har selv siddet i et uddannelsesudvalg, der skulle skaffe flere unge ind på faguddannelserne.
“Det har været meget svært at få folk til at læse de uddannelser i forvejen. Blandt vores faglærte håndværkere har vi helt klart en flaskehals,” fortæller han.
Derfor kommer Benny Yssing fra El-forbundet med en direkte opfordring til Christiansborg.
“Vi har ikke set politisk handling endnu. Det her kræver, at man har viljen til at investere i uddannelser og nye løsninger. Der skal både flere faglærte og ufaglærte ind i elbranchen."
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lytter. Men åbner ikke umiddelbart op for at øge investeringerne i erhvervsuddannelser.
Hun tilføjer, at det største problem længe har være frafaldet på erhvervsuddannelserne frem for mængden af ansøgere. Ved elektrikeruddannelsen dropper 30 pct. f.eks. ud inden deres specialiserende forløb, viser tal fra Undervisningsministeriet 2020.
De unge ved simpelthen ikke, hvad de skal gøre, fordi det har været vanskeligt at få en læreplads, fortæller undervisningsministeren.
“Men vi har indgået en trepartsaftale, der gør, at vi har de højeste lærlingetal på erhvervsuddannelserne nogensinde, bl.a. fordi lærlingeforløbet kommer tidligere,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Men selv hvis flere unge gennemfører uddannelserne, er opgaven ikke løst.
“Man kan ikke skabe en elektriker på 14 dage. Vi kan simpelthen ikke uddanne med den hast, krigen forudsætter. Det kalder på, at vi kigger på alle de muligheder, der kan findes for at øge arbejdskraften på området.”
Så vi står med et problem, der ikke kan løses på den korte bane?
“Ja, det gør vi jo desværre. Den hurtigste hjælp er at få fat i de voksne, hvor det ikke tager fire år at blive elektriker – altså gennem efteruddannelse. Så jeg opfordrer til, at man kigger på sine muligheder for at komme ind i den branche gennem efteruddannelse,” siger undervisningsministeren og tilføjer, at der i foråret er trepartsforhandlinger om at få flere voksne i efteruddannelse.
Virksomhedernes udfordringer, den økonomiske effekt og risikoen for at sætte den grønne omstilling over styr, gør problemstillingen til et af de mest relevante spørgsmål i den kommende valgkamp. Det fortæller beskæftigelsesordfører Henrik Møller (S).
“Det er vores største problem. Vores hovedfokus bliver omstillingen af de ca. 70.000 ufaglærte vi har, der skal gøres faglærte. Jeg kan garantere, at der kommer flere tiltag, når det gælder uddannelse og efteruddannelse, for vi skal have hele paletten i spil for at løse det her problem,” siger han.
Hos Venstre fremhæver beskæftigelsesordfører Hans Andersen, at partiet vil arbejde med konkrete tiltag for at få flere i beskæftigelse, selv om den ligger på et historisk højt niveau i øjeblikket:
“Vi har for nyligt fremlagt vores forslag til en målrettet skattelettelse til folk i arbejde, og vi foreslår et højere beskæftigelsesfradrag. Vi har også foreslået at sænke ydelserne til især arbejdsløse indvandrere. Det skal bidrage til, at det bedre kan betale sig at arbejde, og det er afgørende for, at Danmark kan gå forrest i klimakampen.”