BESTYRELSE | Af Jackieline Panduro Gyrup
Professionalisering og et skarpere fokus på langsigtet værdiskabelse har gjort det mere krævende at være bestyrelsesmedlem. Det stiller krav til det enkelte bestyrelsesmedlem om at holde sig opdateret og dygtiggøre sig, lyder det fra Tom Jacobsgaard, direktør for CBS Bestyrelsesuddannelserne og Bestyrelsesforeningen, og Anne Louise Eberhard, der sidder i bestyrelsen for bl.a. Top Danmark og FLSmidth.
Hvor bestyrelsesarbejde tidligere var noget, man kunne bedrive ved siden af sit arbejde, er det i dag blevet et egentligt arbejde. Det siger Tom Jacobsgaard, der er direktør for CBS Bestyrelsesuddannelserne og Bestyrelsesforeningen samt initiativtager til og drivkraft bag Børsens Bestyrelsesuddannelse.
”Går man tilbage i tid, var bestyrelsesarbejde noget, man kunne praktisere på hobbyplan ved siden af sit arbejde. Det var heller ikke unormalt, at administrerende direktører var formænd for flere bestyrelser. Det ser vi sjældent i dag, hvor der er langt større krav og forventninger til bestyrelsen,” siger Tom Jacobsgaard og forklarer, at der er sket en professionalisering af bestyrelsesarbejdet, som især har taget fart efter 2010, hvor der er kommet et større fokus på bestyrelsens kompetenceprofil i forhold til selskabets strategi. Dette hænger bl.a. sammen med, at Komitéen for god Selskabsledelse har skærpet kravene til bestyrelsens effektivitet og præstationer.
Samtidig er det blevet mere tidskrævende at være bestyrelsesmedlem. Det skyldes bl.a., at det er blevet mere almindeligt, at bestyrelser nedsætter rådgivende komitéer til at støtte sig i spørgsmål om f.eks. revision og ledelsessammensætning. Bestyrelsesmedlemmer skal derfor både deltage i bestyrelsesmøder og møder i komitéerne.
”Der var færre møder tidligere. Diskussionerne var heller ikke lige så brede, da der ikke var samme fokus på at have forskellige kompetencer i bestyrelserne. Formandskab og direktion havde også ofte aftalt, hvad en beslutning skulle være, uden at det havde været vendt i bestyrelsen,” siger Tom Jacobsgaard og fortsætter:
”I dag forventes det, at bestyrelsesmedlemmer er villige til at beskæftige sig med virksomheden ud over til bestyrelsesmøderne. Dvs. at man bruger tid på at sætte sig ind i nye emner og forbereder sig. Og så er der en forventning om, at man har styr på corporate governance, at man har forretningsforståelse og kan indgå i det sociale samspil i bestyrelsen.”
Fokus på langsigtet værdi
Synet på værdiskabelse har også udviklet sig, og det har gjort det mere krævende at være bestyrelsesmedlem. Hvor der tidligere primært var fokus på at skabe kortsigtet værdi i form af finansielt afkast til aktionærerne, skal bestyrelserne i dag også forholde sig til at skabe værdi i et langsigtet samfundsperspektiv. Det har resulteret i, at bestyrelserne er kommet mere ind over udviklingen af selskabernes strategi.
”Der er en forventning om, at virksomheder ikke kun tager ansvar over for deres aktionærer, men også tager ansvar for det aftryk, de sætter i omverdenen. Derfor er bl.a. bæredygtighed rykket højt op på dagsordenen. Det forventes også, at virksomheder har et klart purpose, som tydeliggør, hvordan de bidrager til samfundet. De øgede krav til virksomhederne betyder selvsagt større krav og forventninger til bestyrelserne,” siger Tom Jacobsgaard og uddyber:
”Det er bestyrelsens opgave at definere selskabets purpose, og også hvordan bæredygtighed skal prioriteres i selskabets formål. Derfor er det afgørende, at bestyrelsen besidder strategiske kompetencer.”
Tre forhold øger forventningerne
At det er blevet mere udfordrende at sidde i en bestyrelse, kan Anne Louise Eberhard nikke genkendende til. Hun er tidligere direktør i Danske Bank og har siden 2014 haft bestyrelsesposter sideløbende med sit arbejde, bl.a. som koncerndirektør i svenske Intrum. I 2018 gjorde hun bestyrelsesarbejde til sin fuldtidsbeskæftigelse, og hun er i dag medlem af bestyrelsen for bl.a. Top Danmark, Bavarian Nordic og FLSmidth, næstformand i Finansiel Stabilitet og bestyrelsesformand i Money Flow Group.
”Som jeg ser det, er der især tre forhold, som har øget forventningerne til os som bestyrelsesmedlemmer. Det første handler om øget regulering og behov for governance. Det andet er de trends, vi oplever, hvor bæredygtighed står meget højt på agendaen. Men også digitalisering, teknologi samt et større fokus på stakeholders og det omkringliggende samfund er noget, vi må forholde os til,” siger Anne Louise Eberhard og fortsætter:
”Og så er der det tredje, som handler om geopolitik og makroøkonomi. Her i form af pandemien og de udfordringer, den har skabt, som kræver nye måder at gøre tingene på. Men også krigen i Ukraine, og hvilke konsekvenser den kommer til at have.”
Anne Louise Eberhard fortæller, at hun oplever, at spektret af ting, som bestyrelsen skal tage bestik af, er blevet bredere, og at der bliver brugt mere tid på ledelsesopgaven, risikostyring, governance, strategi og det purpose-drevne.
”Vi bruger tid på at forstå og diskutere virksomhedens rolle i samfundet, og hvordan vi som virksomhed skaber værdi på kort og på langt sigt. Det betyder, at vi skal tage stilling til bl.a. bæredygtighed, og hvad det betyder for os som virksomhed. Først når formålet er defineret, kan strategien blive lagt. Og der handler det i stor stil også om at have øjnene på bolden og justere løbende, fordi verden forandrer sig,” siger hun og tilføjer:
”Bæredygtighed er blevet et imperativ for os alle, og vi skal turde investere i fremtiden, også selvom det koster lidt på den korte bane.”
Selvom bestyrelsesarbejde er blevet mere udfordrende, er det også blevet mere betydningsfuldt.
Tom Jacobsgaard, direktør, CBS Bestyrelsesuddannelserne og Bestyrelsesforeningen
Dygtiggørelse er et must
Netop fordi forventningerne og kravene til bestyrelsen er blevet større, mærker Anne Louise Eberhard et øget behov for at holde sig opdateret og dygtiggøre sig. For, som hun siger, skal bestyrelsen passe meget på, at den ikke gør ledelsens arbejde mere besværligt.
”Vi skal kunne spille sammen med ledelsen og også huske vores ledelsesopgave som bestyrelse. Vi er jo ledelsen for ledelsen, og det betyder, at vi skal holde os relevante, hvis vi skal kunne agere sparring og sætte retningen. Derfor skal vi hele tiden sørge for at dygtiggøre os og følge med i, hvad der sker i verden omkring os.”
Anne Louise Eberhard fortæller, at hun har oplevet mange dygtige topledere træde ind i bestyrelsesarbejde og blive overraskede over de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at sidde i en bestyrelse. Også opgaven med at holde sig relevant er mere omfattende, end man lige forestiller sig. Eksempelvis har hun selv lige gennemført en uddannelse i esg, da hun følte et behov for at vide mere om dette emne.
Tom Jacobsgaard mener, ligesom Anne Louise Eberhard, at det er helt afgørende, at man som bestyrelsesmedlem bliver ved med at holde sin viden og sine kompetencer up to date og have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i samfundet. Han fortæller, at der før i tiden herskede konsensus om, at man ikke behøvede mere uddannelse, når man nåede ind i bestyrelseslokalerne. Intet kunne dog være mere forkert.
”Hvis man ikke holder sig opdateret og uddanner sig løbende, bliver det meget svært at bidrage til værdiskabelsen. Selvom bestyrelsesarbejde er blevet mere udfordrende, er det også blevet mere betydningsfuldt. Og netop fordi bestyrelsesarbejdet er blevet udviklet som profession, er det som et hvilket som helst andet fag – du kan lære det, og du skal sørge for at vedligeholde det.”