Flere parter melder til Børsen om et usædvanligt godt salg af fritidsbåde i Danmark under coronakrisen.
Der er dog enkelte bådforhandlere, der ikke jubler i øjeblikket.
En af dem er X-Yachts, der er producent af luksusbåde, som ikke har haft samme positive salg. Virksomheden har været hårdt ramt af de lukkede grænser, da 90 pct. af salget er eksport.
“Vi har mærket en ordrenedgang på nye både i denne periode
Kræn Brinck Nielsen, topchef, X-Yachts
“Vi har mærket en ordrenedgang på nye både i denne periode efter et ellers meget stærkt første kvartal over budget. Der er ingen tvivl om, at den primære årsag skal findes i både Danmark og udlandet, idet kunderne har haft vanskeligt ved at komme forbi værftet for at besigtige deres næste drømmebåd,” siger topchef Kræn Brinck Nielsen.
Han uddyber, at virksomhedens globale forhandlernetværk også har mærket et kraftigt faldende besøgstal i deres virksomheder. X-Yacts er vant til, at forhandlerne kommer til Haderslev, hvor virksomheden har hjemme, med kunder på værftet flere gange i løbet af foråret og sommeren. Det har dog været en udfordring i år, fortæller han.
Da grænserne blev lukket, betød det, at X-Yachts, der sælger sejlbåde i millionklassen, var nødsaget til at finde på alternative løsninger for at få bådene leveret til de udenlandske kunder.
pct. af X-Yachts salg er eksport
“Kunder fra udlandet har ikke kunnet afhente deres både i Haderslev, og vi har derfor været tvunget til at ændre leveringsform. Vi har i flere tilfælde bedt vores tyske forhandlere køre over grænsen til Haderslev, som herfra har sejlet en båd til f.eks. Flensborg, hvorfra den så er udleveret til kunden,” siger topchefen.
X-Yachts forventer en stigning i salget, når grænserne i højere grad åbner, og har som et nyt tiltag under coronakrisen haft stor succes med at leje en af sine både ud.
Virksomheden er ejet af den kendte erhvervsmand Ib Kunøe, der i oktober 2019 købte den sidste del af selskabet.
I 2019 kom selskabet ud med et underskud på omkring 15 mio. kr. X-Yachts egenkapital var dog på 54 mio. kr.