På denne tid af året har de mange tusinde medarbejdere i den danske vindmøllegigant Vestas de sidste fem år kunne se frem til en gedigen bonus. Men som det også er tilfældet i topledelsen – hvor de fem medlemmer dog i 2018 er blevet tildelt aktier ifbm. selskabets løbende aktieincitamentsprogram for i alt 70 mio. kr. – er der ingen bonus på vej til de næsten 25.000 ansatte i år.
Det fremgår af en kort bemærkning i årsrapporten for 2018 og uddybes i en mail fra ledelsen til selskabets medarbejdere.
“Efter fem år i træk at have udbetalt bonus til alle medarbejdere, vil ingen i Vestas modtage en bonus i år. I Vestas nyder vi vores sejre sammen, ligesom at vi står skulder ved skulder, når vi ikke er stand til at nå vores mål. Dette gælder for alle medarbejdere, inklusiv os i topledelsen,” skrives der i mailen.
Sidste år blev der udbetalt 112 mio. euro, svarende til 836 mio. kr. i bonus. Det betød, at hver Vestas-medarbejder i gennemsnit kunne stikke 37.000 kr. i lommen.
Året forinden i var beløbet endnu højere, da der blev udbetalt næsten 900 mio. kr. i global bonus på baggrund af 2016-resultaterne, hvilket gav den gennemsnitlige Vestas-medarbejder ca. 41.000 kr. i lønposen.
Beløbene for regnskabsårene 2015, 2014 og 2013 lød på henholdsvis ca. 751, 620 og 722 mio. kr.
Bonusprogrammet blev indført i 2008, og man skal tilbage til årene 2012, 2011 og 2010 for sidst at finde år, hvor der slet ikke blev udbetalt bonus.
Det fremgår ikke, hvad der specifikt udløser en bonusudbetaling, men Vestas måtte i 2018 se bundlinjen falde knap 24 pct. til 683 mio. euro i forhold til 2017, hvor Vestas kom ud med 894 mio. euro efter skat. Beløbet er samtidig lavere end analytikernes forventning, som lød på 733 mio. euro.