Et at de absolut mest spændende tal hvad angår vindmøllegiganten Vestas er overskudsgraden før særlige poster (Ebit-margin).
I 2018 lander den på 9,5 pct., efter at Vestas selv havde meldt en forventning ud om en overskudsgrad på 9,5-10,5 pct., mens analytikerkonsensus lå lige i midten af intervallet på 10 pct. rent. Det viser årsregnskabet for 2018, som netop er blevet offentliggjort.
Vindmøllegiganten har en langsigtet finansiel ambition om, at overskudsgraden skal være minimum 10 pct.
Både Vestas selv samt flere af de analytikere, som følger selskabet tæt, har peget på, at det kan blive svært at opnå allerede i 2019, der skal ses som en form for overgangsår. Prognosen for 2019, som analytikerne har ventet på med spænding, lyder på intervallet 8-10 pct., hvilket er i den lavere ende af håbet. Forud for regnskabet forventede analytikerkorpset en overskudsgrad i 2019 på 9,5 pct.
Det er lavere priser på vindmøller, som presser indtjeningen hos Vestas, der i 2018 måtte se bundlinjen falde knap 24 pct. til 683 millioner euro. Det er samtidig lavere end analytikernes forventning, som lød på 733 mio. euro, ligesom at det er mindre end i 2017, hvor Vestas kom ud med 894 mio. euro efter skat.
På toplinjen lander Vestas en omsætning på 10.134 mio. euro mod en analytikerforventning på 10.205 mio. euro. I forrige helårsregnskab for 2017 omsatte selskabet for 9953 mio. euro.
I krystalkuglen forventer Vestas en stigende omsætning i 2019 på mellem 10,75 og 12,25 mia. euro. Forud for regnskabet forventede analytikerne en Vestas-omsætning i 2019 på 10,9 mia. euro. Alt i alt tyder det altså på, at Vestas ser en vækst i omsætningen med et muligt pres på indtjeningen i 2019.
Stor ordreindgang i fjerde kvartal
Ikke desto mindre har Vestas haft særdeles travlt i fjerde kvartal af 2018. Kvartalet byder på et rekordhøjt aktivitetsniveau med hentede ordrer på 5517 MW og 4,2 mia. euro.
Det er en ordreindgang næsten 800 mio. euro højere end ventet og skyldes, at selskabet har fået langt flere små ordre.
Selvom Vestas altid henter ekstremt mange ordrer frem mod nytår, er ordreindgangen alligevel næsten 800 mio. euro højere end forventet, ligesom den er markant højere end fjerde kvartal 2017, hvor den målt i MW lød på 3844 MW. Fremgangen skyldes, at selskabet har fået langt flere små ordrer.
Men ordrer er ikke automatisk lig med høj indtjening, og aktieanalytiker i Jyske Bank Janne Vincent Kjær havde forud for regnskabet netop også vurderet overfor Ritzau, at en større andel af ordrerne vil være taget ind til forholdsvis lave priser, som den faldende indtjening indikerer. Vestas ligger altså i øjeblikket og eksekverer på en række ordrer, som er taget ind til lave priser.
Men skuffende omsætning og indtjening
Holder vi os til fjerde kvartal alene, bød det også på både lavere omsætning og indtjening end samme periode året forinden.
Vestas nåede i kvartalet en omsætning på 3369 mio. euro og et driftsoverskud (ebit) før særlige poster på 298 mio. euro. Til sammenligning lød de samme tal i fjerde kvartal af 2017 på 3431 mio. euro i omsætning og 385 mio. euro i driftsoverskud før særlige poster.
Analytikerkorpset havde forventet fjerdekvartalstal fra Vestas på 3431 mio. euro i omsætning og 353 mio. euro i driftsoverskud før særlige poster.
Udbetaler milliardudbytte
Det fremgår også, at Vestas vil betale et milliardudbytte til aktionærerne. Havde man håbet på et udbytte ligesom sidste år bliver man dog skuffet.
Vindmølleproducenten har besluttet at udbetale et udbytte på 7,44 kr. pr. aktie, svarende til 1,5 mia. kr.
Dermed falder udbyttet for 2018 med ca. 400 mio. kr. sammenlignet med året før. Her udbetalte Vestas 9,25kr. pr. aktie.
Analytikerne havde ventet et udbytte for 2018 på 8,21 kr. pr. aktie.
Har netop lanceret ny platform
Kort før offentliggørelsen af årsregnskabet, lancerede Vestas i slutningen af januar sin nye platform Enventus. Sammen med en fortsat massiv investering i produktudvikling skal den booste Vestas’ overskudsgrad til fordums styrke og således være en stor del i at nå de langsigtede finansielle mål.
I første omgang er Enventus blevet præsenteret som to landvindmøller med en effekt på 5,6 MW, som gør dem til markedets kraftigste foran de primære konkurrenter GE, Nordex, Siemens-Gamesa, Senvion og Enercon.
Platformen er det første konkrete skridt i Vestas’ ambition om at bygge fremtidens vindmøller i moduler, som kan sættes sammen på kryds og tværs. Selskabet begyndte for alvor at tale om projektet på sin kapitalmarkedsdag i november sidste år, og idéen er blevet beskrevet som en form for Lego-klodser, der med modultankegangen kan sættes langt friere sammen og tilpasses den enkeltes kunde behov på den enkelte lokation med lavere omkostninger end nutidens vindmøller.
Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen vurderede ved lanceringen, at Vestas med Enventus sætter en standard, som konkurrenter vil komme til at stræbe efter i flere år.
LÆS OGSÅ:Topledelsen i Vestas må vinke farvel til millionstore bonusser efter skuffende år - men forgyldes af aktieprogram
I 2018 lander den på 9,5 pct., efter at Vestas selv havde meldt en forventning ud om en overskudsgrad på 9,5-10,5 pct., mens analytikerkonsensus lå lige i midten af intervallet på 10 pct. rent. Det viser årsregnskabet for 2018, som netop er blevet offentliggjort.
Vindmøllegiganten har en langsigtet finansiel ambition om, at overskudsgraden skal være minimum 10 pct.
Både Vestas selv samt flere af de analytikere, som følger selskabet tæt, har peget på, at det kan blive svært at opnå allerede i 2019, der skal ses som en form for overgangsår. Prognosen for 2019, som analytikerne har ventet på med spænding, lyder på intervallet 8-10 pct., hvilket er i den lavere ende af håbet. Forud for regnskabet forventede analytikerkorpset en overskudsgrad i 2019 på 9,5 pct.
Det er lavere priser på vindmøller, som presser indtjeningen hos Vestas, der i 2018 måtte se bundlinjen falde knap 24 pct. til 683 millioner euro. Det er samtidig lavere end analytikernes forventning, som lød på 733 mio. euro, ligesom at det er mindre end i 2017, hvor Vestas kom ud med 894 mio. euro efter skat.
På toplinjen lander Vestas en omsætning på 10.134 mio. euro mod en analytikerforventning på 10.205 mio. euro. I forrige helårsregnskab for 2017 omsatte selskabet for 9953 mio. euro.
I krystalkuglen forventer Vestas en stigende omsætning i 2019 på mellem 10,75 og 12,25 mia. euro. Forud for regnskabet forventede analytikerne en Vestas-omsætning i 2019 på 10,9 mia. euro. Alt i alt tyder det altså på, at Vestas ser en vækst i omsætningen med et muligt pres på indtjeningen i 2019.
Stor ordreindgang i fjerde kvartal
Ikke desto mindre har Vestas haft særdeles travlt i fjerde kvartal af 2018. Kvartalet byder på et rekordhøjt aktivitetsniveau med hentede ordrer på 5517 MW og 4,2 mia. euro.
Det er en ordreindgang næsten 800 mio. euro højere end ventet og skyldes, at selskabet har fået langt flere små ordre.
Selvom Vestas altid henter ekstremt mange ordrer frem mod nytår, er ordreindgangen alligevel næsten 800 mio. euro højere end forventet, ligesom den er markant højere end fjerde kvartal 2017, hvor den målt i MW lød på 3844 MW. Fremgangen skyldes, at selskabet har fået langt flere små ordrer.
Men ordrer er ikke automatisk lig med høj indtjening, og aktieanalytiker i Jyske Bank Janne Vincent Kjær havde forud for regnskabet netop også vurderet overfor Ritzau, at en større andel af ordrerne vil være taget ind til forholdsvis lave priser, som den faldende indtjening indikerer. Vestas ligger altså i øjeblikket og eksekverer på en række ordrer, som er taget ind til lave priser.
Men skuffende omsætning og indtjening
Holder vi os til fjerde kvartal alene, bød det også på både lavere omsætning og indtjening end samme periode året forinden.
Vestas nåede i kvartalet en omsætning på 3369 mio. euro og et driftsoverskud (ebit) før særlige poster på 298 mio. euro. Til sammenligning lød de samme tal i fjerde kvartal af 2017 på 3431 mio. euro i omsætning og 385 mio. euro i driftsoverskud før særlige poster.
Analytikerkorpset havde forventet fjerdekvartalstal fra Vestas på 3431 mio. euro i omsætning og 353 mio. euro i driftsoverskud før særlige poster.
Udbetaler milliardudbytte
Det fremgår også, at Vestas vil betale et milliardudbytte til aktionærerne. Havde man håbet på et udbytte ligesom sidste år bliver man dog skuffet.
Vindmølleproducenten har besluttet at udbetale et udbytte på 7,44 kr. pr. aktie, svarende til 1,5 mia. kr.
Dermed falder udbyttet for 2018 med ca. 400 mio. kr. sammenlignet med året før. Her udbetalte Vestas 9,25kr. pr. aktie.
Analytikerne havde ventet et udbytte for 2018 på 8,21 kr. pr. aktie.
Har netop lanceret ny platform
Kort før offentliggørelsen af årsregnskabet, lancerede Vestas i slutningen af januar sin nye platform Enventus. Sammen med en fortsat massiv investering i produktudvikling skal den booste Vestas’ overskudsgrad til fordums styrke og således være en stor del i at nå de langsigtede finansielle mål.
I første omgang er Enventus blevet præsenteret som to landvindmøller med en effekt på 5,6 MW, som gør dem til markedets kraftigste foran de primære konkurrenter GE, Nordex, Siemens-Gamesa, Senvion og Enercon.
Platformen er det første konkrete skridt i Vestas’ ambition om at bygge fremtidens vindmøller i moduler, som kan sættes sammen på kryds og tværs. Selskabet begyndte for alvor at tale om projektet på sin kapitalmarkedsdag i november sidste år, og idéen er blevet beskrevet som en form for Lego-klodser, der med modultankegangen kan sættes langt friere sammen og tilpasses den enkeltes kunde behov på den enkelte lokation med lavere omkostninger end nutidens vindmøller.
Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen vurderede ved lanceringen, at Vestas med Enventus sætter en standard, som konkurrenter vil komme til at stræbe efter i flere år.
LÆS OGSÅ:Topledelsen i Vestas må vinke farvel til millionstore bonusser efter skuffende år - men forgyldes af aktieprogram
