Et nyt brintrør til et milliardbeløb skal forbinde en spirende grøn industri på den jyske vestkyst med Tyskland, der ventes at hungre efter grønnere energikilder.
Nu er de indledende ingeniørundersøgelser skudt i gang.
Det er den rådgivende ingeniørvirksomhed Cowi, som det statslige selskab Energinet har udvalgt til at stå i spidsen for det arbejde.
Ifølge Klaus Winther Ringgaard, direktør i Cowis energidivision, kan brintrøret blive et afgørende projekt for både virksomheden og den grønne industri:
“Brintrøret kan låse op for den stilstand, der har været med at komme videre med brintdagsordenen. En del af den brint, der skal produceres i Danmark, skal bruges uden for de danske grænser. Ikke mindst sydover og ned mod Tyskland. Lige nu afventer mange brintprojekter røret her.”
“Der er et godt grundlag for, at vi reelt får etableret det rør
Klaus Winther Ringgaard, direktør for energidivisionen, Cowi
I løbet af i år skal Cowi udarbejde et såkaldt “feed”-studie, hvor virksomheden skal give et overblik over den optimale rørføring, tegne det overordnede design af projektet op og finde frem til et mere præcist bud på, hvad det vil koste at etablere rørledningen.
Grøn brint, der produceres med strøm fra vindmøller og solceller, er udset til at være en afgørende byggesten i den grønne omstilling af nogle af de store og klimatunge sektorer som stålproduktion, shipping og luftfart.
Men udviklingen er langtfra gået så hurtigt, som flere aktører havde håbet for bare få år siden. Selv om flere energiudviklere har lanceret storstilede planer om danske brintprojekter, er det kun en meget lille del, der er i gang med at blive opført.
Ifølge Klaus Winther Ringgaard kan netop brintrøret være med til at sætte skub i industrien, der bl.a. kæmper med stigende omkostninger, usikre forventninger til efterspørgslen og forsinkelser. Han mener ikke, at de udfordringer vil spænde ben for brintindustrien i Danmark på længere sigt.
“Der skal være aftagere, og eksporten til den tyske industri er helt klart afgørende. Så jeg ser det som et nøgleelement,” siger han og påpeger, at brintrøret også kan være helt afgørende for størrelsen på et andet stort infrastrukturprojekt.
Det handler om udbuddet af tre gigantiske havvindparker i Nordsøen, der blev skudt i gang i april. Her er der givet mulighed for, at selskaberne kan opføre flere vindmøller end påkrævet for den danske elproduktion. Såkaldt overplantning.
Den overskydende strøm kan i stedet bruges til at producere brint, som bl.a. kan sælges til kunder i den tyske industri, der ventes at skulle bruge grøn brint i massive mængder i bestræbelserne på at omstille sig til grøn energi.
I april indgik regeringen en politisk aftale, hvor staten meldte sig klar til at tage “en del af risikoen og skyde statslig kapital ind” i etableringen af brintrøret.
Men røret bliver som udgangspunkt kun til noget, hvis der er sikkerhed for, at det rent faktisk vil blive brugt – og at virksomhederne på forhånd forpligter sig til at benytte mindst 44 pct. af rørets kapacitet på 3 gigawatt årligt.
Erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Green Power Denmark har tidligere udtalt, at de mener, at kravet om forpligtelsen på forhånd er sat for højt. Det har også skabt usikkerhed om, hvorvidt det planlagte brintrør vil blive opført i fuld skala.
Hvor realistisk anser du det for at være, at industrien rent faktisk forpligter sig, og at hele røret bliver en realitet?
“Det, tror jeg, er ret realistisk. Jeg ser det som helt afgørende for de projekter og udbygningen af yderligere havvind. Jeg ser, at der er en stor interesse fra politisk hold og fra udviklersiden om faktisk at få det her projekt til at blive til noget. Så jeg mener, at der er et godt grundlag for, at vi reelt får etableret det rør,” siger han.
Den politiske aftale åbner også en dør for, at brintrøret kan udbygges i etaper – og dermed at det i første omgang kan blive neddroslet. Her vil den sydlige del – det såkaldte “nedre t” fra Esbjerg og Fredericia til Tyskland ifølge industrien være relevant.
“Der skal laves en analyse af forskellige muligheder,” siger han og fortsætter: “Det er noget af det, vi skal levere input til, om det er det hele eller det nedre t, der skal bygges. Men jeg synes, at det er svært at udtale sig om lige nu,” siger Klaus Winther Ringgaard.
Fra politik hold er forventningen, at brintrøret vil koste i omegnen af 15 mia. kr. Cowi-direktøren vil ikke forholde sig til, om det bud er realistisk: “Estimatet for vores del af projektet vil jeg gerne svare dig på, når vi er færdige med den indledende undersøgelse.”
Klaus Winther Ringgaard vil ikke oplyse, hvor stor en opgave der er tale om i kroner og øre for Cowi.
“Det vil jeg helst ikke udtale mig om, men der er ingen tvivl om, at brintdagsordenen og brintopgaver fylder meget mere for os. For få år siden havde vi nærmest ingen omsætning på området, og sidste år fyldet det næsten 20 pct. af omsætningen inden for energi.”
Cowi forventer at afslutte feed-studiet i november. Herefter skal Energinet tage stilling til de næste faser.
