Det er usædvanlig uskønt, når bestyrelsen fralægger sit ethvert ansvar i OW Bunker-misæren og i stedet skyder med skarpt mod andre - samtidig med, at forklaringerne ikke hænger sammen.
Sådan lyder det fra Anders Drejer, professor i ledelse ved Aalborg Universitet, efter at OW Bunkers bestyrelse i går gik ud og frasagde sig ansvaret i sagen, der for to uger siden tvang olieselskabet i konkurs.
Kernen i meddelelsen var en påstand om, at bestyrelsen var blevet ført bag lyset i forhold til tabet på 750 mio. kr. i Singapore-datterselskabet Dynamic Oil Trading.
Lidt mere diskret fortalte bestyrelsen, at den stadig ikke ved, hvad der skete i Danmark, hvor tabet var knap 900 mio. kr.
"Det med Singapore er et forsøg på at vaske hænderne. Der er kø ved håndvasken, men det er umuligt for dem. De har et objektivt ansvar, og det kan de aldrig fraskrive sig," siger Anders Drejer.
"Vi har et retsprincip i Danmark, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist. Men det er man åbenbart ikke i Singapore. Man kan altså tillade sig at mistænkeliggøre, hvad der sker i Singapore, men ikke herhjemme. Det er uklædeligt".
Mistanke om, at noget er gået galt i Danmark
Professoren hæfter sig ved, at bestyrelsen fokuserer rigtig meget på tabet i Singapore og meget lidt på tabet i Danmark - der var endnu større, og som bestyrelsen angiveligt ikke kender årsagen til.
"Når de ikke engang ved det, ved vi ikke engang, om de har givet en tilladelse i søvne. Det kaster en mistanke. Jeg begynder at tænke, at der er gået noget galt i Danmark, når de ikke vil tale om det," siger Drejer.
I dagene omkring konkursen i starten af november fortalte flere bestyrelsesmedlemmer, at de var godt i gang med at sikre en aftale med bankerne, efter at tabet på 900 mio. kr. i Danmark var opdaget.
Bankerne smækkede imidlertid med døren, da tabet i Singapore kom frem, lød forklaringen fra bl.a. bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen.
Mærkelig forklaring
Børsen har forgæves forsøgt at få formanden og den øvrige bestyrelse til at forklare, hvordan man kan være tæt på at sikre en bankaftale - uden at man ved, hvad der egentlig ligger til grund for tabet.
Efter konkursen sagde næstformand og Altor-partner Søren Johansen, at "det er ikke besvaret i detaljer, før vi går i gang med at sikre selskabets overlevelse".
Den forklaring giver Anders Drejer ikke meget for.
"Kan det virkelig passe, at mennesker, som siger de er så dygtige, ikke ved, hvad der sker. Og forhandler med banker uden at kunne redegøre for, hvad der er gået galt. Det virker meget mærkeligt," siger han.
"Man kan ikke blive dømt for dårlig ledelse, så de prøver at spille dumme. Spørgsmålet er, om de er dummere end politiet tillader eller bare dumme".
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra formand Niels Henrik Jensen.