Regeringens nye krav om obligatoriske coronatest for vandrende, udenlandske arbejdstagere vil ramme et stort antal østeuropæiske arbejdere, der er vitale for især bygge- og anlægssektoren og for landbrugets virksomheder.
Lektor Jens Arnholtz fra forskningscentret Faos ved Københavns Universitet, der forsker i migrantarbejde, vurderer på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets database, at der alene i coronaåret 2020 har været 119.000 mennesker fra østlande i Danmark for at arbejde i enten kortere eller længere tid.
“Det er en stor gruppe mennesker, der enten pendler jævnligt imellem Danmark og et østland, eller som blot arbejder i danske virksomheder og tager hjem engang imellem for at besøge familien. Hvis man skal føre coronakontrol med dem alle sammen, er der tale om en meget stor opgave, og man kan roligt fastslå, at livet bliver en del mere besværligt for mange ansatte og virksomheder,” siger Jens Arnholtz.
“Livet bliver en del mere besværligt for mange ansatte og virksomheder
Jens Arnholtz, lektor, forskningscentret Faos
Det nye krav om en ren coronaattest for østarbejdere trådte i kraft mandag, men blev første gang nævnt af statsminister Mette Frederiksen fredag.
Det er blevet indført, fordi der er konstateret en række udbrud af covid-19 på bl.a. byggepladser og slagterier, hvor der er mange østeuropæiske migrantarbejdere.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har henvist til, at der i sidste uge alene var 172 smittetilfælde i Danmark, hvor tilhørslandet var Polen. Det var 5,2 pct. af alle påviste tilfælde.
smittetilfælde med covid-19 i Danmark i sidste uge kunne henføres til polske arbejdere
Beskæftigelsesministeriet har ikke sat tal på, hvor mange mennesker det nye krav vil ramme, og hvordan det egentlig skal administreres. Og statistikkerne på området er behæftet med en vis usikkerhed.
Men det står klart, at anvendelsen af arbejdskraft fra østlande over de seneste årtier er vokset betragteligt. Og det er der helt indlysende økonomiske grunde til, forklarer lektor Jens Arnholtz:
“Vi har nogle økonomier tæt på os, hvor løn og arbejdsvilkår er sådan, at mange er villige til at bevæge sig for at få bedre forhold. Det har danske virksomheder fundet ud af, og de kan dække en del af deres arbejdskraftbehov – eksempelvis i landbruget, hvor der er mange job, danskerne ikke finder attraktive. I byggeriet kan man skære udgifter og blive konkurrencedygtige ved at udnytte den arbejdskraftreserve,” siger Jens Arnholtz.
Hos 3F’s byggegruppe vurderer næstformand Palle Bisgaard, at det alene i hans sektor er omkring 30.000 individer, svarende til cirka 8000 fuldtidsansatte, der enten pendler til en større byggearbejdsplads, eller som blot er ansat i danske firmaer. 3F-næstformanden vurderer, at mellem 60 og 80 pct. af arbejdskraften ved mange storbyggerier i dag er udenlandske migrantarbejdere.
Både fagbevægelsen og viruseksperter har med jævne mellemrum siden coronaens indtog efterlyst tiltag, der kunne hindre, at der skete smittespredning fra østarbejdere. Hos 3F mener man derfor ikke, at coronatest er nok.
“Fælles for dem alle er, at de bor og arbejder tæt under forhold, der gør, at når først én person er smittet, så er alle smittet. Kravet om coronatest bør følges op af vidtgående krav om langt bedre boligforhold med enkeltværelser og eget bad og toilet til hver enkelt,” siger Palle Bisgaard.
Ifølge beskæftigelsesministeriet skal der også sættes ind med skærpet tilsyn af f.eks. boligforhold. Samtidig vil man forsøge sammen med arbejdsmarkedets parter at ændre loven, så coronatest gøres til et krav, som arbejdsgiveren kan og skal stille til sine østansatte. Det er der ikke lovhjemmel for i dag.
