ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

TDC-boss: Derfor går vi sammen med MTG

TDC's adm. direktør Pernille Erenbjerg koger det ned til to punkter, når hun skal forklare, hvorfor det er en god idé, at den danske televirksomhed vil fusionere med svenske MTG, der står bag bl.a. tv-kanalerne i TV3-familien, streamingtjenesten Viaplay og en række tv-studier og produktionsselskaber.

"Vi kompletterer hinanden. Og sammen kan vi lave fleksible og personaliserede tjenester," siger hun.

Virksomheder
TDC overtager TV3 og Viasat i stor milliard-handel
Når det gælder det første punkt, kan man lidt firkantet sige, at MTG bidrager med såkaldt indhold i form af tv-serier, film etc.

TDC stiller så på sin side med de kabler og mobile forbindelser, der skal sikre, at det hele når ud til seerne.

Og eftersom målet er at ramme markedet i hele Norden, står fusionen samtidig til at få en stor indkøbsmuskel, når det gælder indkøb af ikke mindst kostbare sportsrettigheder.

Uklare i spyttet

Hvad angår de kommende og mere personaliserede tjenester, var hverken Erenbjerg eller MTG's Anders Jensen voldsomt klare i spyttet, da de på et pressemøde torsdag skulle forklare, hvad det indebærer. 

Penge
TDC får enorme børsklø efter fusion: Aktien nede med 10 pct
Anders Jensen, der er udset til at blive næstkommanderende i fusionen, hvor Erenbjerg bliver topchef:

"Vi laver noget, som er fundamentalt nyt," siger han og pointerer, at man ikke har haft nogen at kigge over skulderen, eftersom TDC-MTG fusionen bliver den første af sin art i Europa.

Og Pernille Erenbjerg taler om, at det i fremtiden handler om at bringe mobil og video sammen.

Penge
Analyse: Derfor falder TDC-aktien 10 pct på opkøbsplan
"Jeg tror, vi i fremtiden bliver mindre afhængige af tv-bokse og den slags," som hun siger.

Aktien banket ned med 10 pct.

Umiddelbart efter pressemødet forsøgte Børsen at få en lidt klarere udmelding, som måske også kunne formilde aktiemarkedet, der torsdag sendte TDC-aktien ned med ca. 10 pct.  

Hvad bliver det nye - vi har jo allerede streaming, tv-bokse og alt muligt?

"Ja, men på markedet findes der ikke én app, hvor du kan få samtlige tv-kanaler inklusive Netflix - samt muligheden for at få det med ét prispunkt. Det er noget helt nyt," siger Anders Jensen.
 
Altså én pris og én app – og så får man hele balladen!?

"Ja, det skal man kunne levere. Men det er også vigtigt at kunne levere forskellige løsninger," siger Anders Jensen.

Road show på vej

Fusionsparterne skal i den kommende tid på et såkaldt road show, hvor de skal sælge deres budskab til aktionærerne.

Ud over at konkurrencemyndighederne skal godkende fusionen, skal to tredjedele af TDC's aktionærer nemlig på en generalforsamling stemme for fusionen, hvis den skal blive en realitet.

"Vi skal nu overbevise aktionærerne om, at der er værdiforøgelse i det, vi laver her. Og en del af det er at vi laver en fusion. 

Det vil sige, at der ikke er nogen af os, der har betalt en overpris for den andens aktier. Og det er jo noget investorerne skal have lov til at fordøje. De skal lige forstå, hvordan transaktionsmodellen kommer til at se ud, og hvordan vi kommer til at dele synergierne fremover," siger Pernille Erenbjerg.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis